Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 18. marts 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende.
KRISTIANIA 18. MARTS 1904. 17. AARG.
N2: 8.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Golletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indh old:
Radioaktivitet og elektrontheorien. IV. Elektriske baner i Italien. Norske elektricitetsværkers förening (forts.). Bøger,
•J*. Telegrafdirektøren og storthinget. Nervøsiteten i
nmøde. Kursus for telefonmænd i Trondhjem. Stats-
Monsen
kataloger etc. Metalmarkedet. Telegrafinspektør H.
telegrafdirektørens leir. Koncessionsvilkaarene. 6te li
6te landstelefonmøde.
telegrafens personale.
Fra redaktionen. saadanne fundamentale love, som f. ex. loven om ener
giens vedligeholdelse. Til at paavirke en fotografisk
plade eller ionisere luft udkræves der nemlig energi,
om end kun lidet. Man har saaledes fundet, at et
gram uraniumoxyd udsender en energimængde lig 0,03
gram kalori pr. aar. Det er ganske vist ikke meget.
Men naar nu dette gram uraniumoxyd vedbliver med
denne udstraaling af energi ustanselig, aar i træk,
uden at man kan paavise nogen tilførsel af energi
udenfra eller nogen forandring hos stoffet seiv, hvor
bliver der da af energiloven? Her gjælder det ikke
om meget eller lidet. Kan energi opstaa af intet om
end i aldrig saa smaa mængder, saa maa vor viden
skabelige naturopfatning revideres fra bunden af og
bygges op paa nyt. Der er kun to veie forbi denne
vanskelighed. Man kunde for det første antage, at
der i universet er udbredt en art straaleenergi, ligeover
for hvilken den almindelige materie er fuldkomraen
gjennemsigtig, medens radioaktive stoffer er ugjennem
sigtig for den, absorberer den, og derved dækker sit
energitab. Det er ikke lykkedes at paavise nogen
saadan straaling, og der stiller sig ogsaa andre vanske
ligheder iveien for denne forklaring. Vi skal kun
nævne følgende. Man har fundet, at aktivitet af
radiumbromid er den samme, enten stoffet benyttes i
fast form, eller det opløses og fortyndes til 1000
gange sit oprindelige volum. Man kan vanskelig
antage, at en saadan fortynding skulde være uden
indflydelse paa absorption af straalende energi. Den
anden mulige antagelse, den der synes at have mest
sandsynlighed for sig, gaar ud paa, at radioaktive
stoffe undergaar forandringer i sine indre konstitution,
og at der under disse forandringer frigjøres energi.
Denne antagelse, desintegrationstheorien, beraaber sig
ogsaa paa noget hidtil ganske ukjendt. Men den har
den store fordel fremfor den første antagelse, at den
gir en sammenhængende forklaring af alle de forbau
sende fænomener, som sammenfattes under navnet
radioaktivitet.
Originale arbeider, meddeleIser om nye anlæg 0.1.
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Radioaktivitet og1
elektrontheorien.
Som før nævnt begyndte Becquerel i 1896 en
række forsøg med förbindelser af elementet uranium
for at udfinde, om de leverer røntgenstraaler. De
dele af et vakuumrørs vægge, som udsender disse
straaler, fluorescerer stærkt. Uraniumforbindelser har
længe været bekjendt for sin stærke fluorescens. Denne
overensstemmelse var udgangspunktet for BecquereTs
undersøgelser. Man fandt ogsaa, at et uraniumsalt,
som er bragt til fluorescens ved sollys, frembringer
lignende fotografiske virkninger som røntgenstraalerne,
idet det virker paa en fotografisk plade, endog naar
en plade af kobber eller aluminium anbringes mellem
saltet og pladen. Uraniumslraalerne ligner røntgen
straalerne ogsaa deri, at deres absorption afhænger
væsentlig kun af den absorberende materies tæthed,
ikke af dens art, og deri, at de virker ioniserende
paa luft.
Men Becquerel fandt snart, at det var unødigt
at udsætte uraniumsaltet for paavirkning af lys. Om
saltet var fremstillet i mørke og siden ikke udsat for
lys, var resultatet det samme som før. Desuden viste
det sig at være ligegyldig, hvilken forbindelse af ura
nium der anvendes. Becquerel kom derfor snart til
den anskuelse, at han havde for sig en ganske ny,
hidtil ukjendt egenskab hos elementet uranium. Denne
anskuelse har vist sig at være ganske korrekt. Radio
aktivitet, som vi nu kalder denne egenskab, er et
ganske nyt fænomen for videnskaben, og af funda
mental betydning ved det nye, lange perspektiv den
giver os ind i de dunkle spørgsmaal om materiens
og elektricitetens væsen samt om deres forhold ind
byrdes og til ætheren. En god stund saa det ud,
som om de nye fænomener skulde gjøre bresche i
At Becquerels opdagelse vakte intens interesse,
er klart. Blandt de mange, som gav sig i kast med
de nye problemer, var den nu berømte madame Curie.
Hun foretog en systematisk undersøgelse af praktisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
