Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 18. mai 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende.
HJH—
KRISTIANIA 18. MAI 1904. 17. AARG.
N£: 14
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlindet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Ddenlandske resp. 25 og 50 ©re.
Indhold :
Radioaktivitet og elektrontheorien. Lidt om strømregninger. Ny strømaftager for elektriske baner. Tysklands elektricitets
værker. Annoncebureauerne. Metalmarkedet. Patenlefterretninger. Ogsaa et permissionssystem. Telefonselskabet i
Botne. Telefonen i Amerika. Telegraffunktionærernes tillægspensionsfond. Telefonkoncessioner. Telefon-mosaik.
Stalstelegrafens personale.
Fra redaktionen.
kalde elektrisk træghed paa grund af det elektro
magnetiske felt, som den frembringer i den omgivende
æter. Det samme spørgsmaal er senere behandlet af
flere andre forskere. Problemet er meget vanskeligt,
og resultaterne stemmer ikke overens i detaljerne. Kun
saa meget fremgaar af alle undersøgelser, at den elek
triske træghed voxer med ladningens hastighed og
bliver uendelig, naar denne hastighed bliver lig lysets,
med andre ord, en større hastighed skulde ladningen
under ingen omstændighed kunne opnaa. Saalænge
hastigheden holder sig under halvdelen af lysets, holder
den ladede kugles masse sig noget nær konstant. Men
saa voxer den paa grund af tilvæxten i den elektriske
træghed. Nu har Kaufmann fundet, at massen af
en negativ korpuskel voxer til det dobbelte, naar
korpusklens hastighed voxer fra 0.8 til 0.95 gange
lysets hastighed, og disse tal stemmer ganske godt med
dem, man finder under antagelse af, at korpusklens
træghed er helt og holdent af elektrisk oprindelse.
Theori og experiment er endnu for usikre til at bygge
noget fast paa dette resultat. Men det giver et gløt
ind i en mulighed for, at vor naturopfatning kan
komme til at undergaa en mærkelig omvending. Vi
sammenligner ofte selvinduktion med træghed for at
bringe fænomenet nærmere den daglige erfaring. End
om nu trægheden i virkeligheden var selvinduktion?
massen, som vi hidtil har anset for det absolut kon
stante, en funktion af hastigheden? mekanik en under
afdeling af elektricitetslæren ligesom optiken? Da bliver
tilslut i sin inderste kjærne fysik det samme som elek
tricitetslære. I hvert fald har de radioaktive stoffes
mærkelige egenskaber aabnet for os et langt perspektiv
i den retning.
Origifiale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I.
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Radioaktivitet og
elektrontheorien.
Undersøgelsen af de radioaktive stoffe har vist,
at de: i° udsender 3 slags straaler, som benævnes
a-, /?- og /-straaler, 2 0 afgiver et gasartet, radioaktivt
stof, den saakaklte emanation, og 3 0 meddeler om
givende. legemer en forbigaaende radioaktivitet. (Ura
nium viser ikke fænomenerne 2 og 3). Gjennem
trængningsevnen hos de 3 arter straaler voxer i den
orden, hvori de ovenfor er angivet; /?-straalerne er
omtrent 100 gange saa gjennemtrængende som a-straa
lerne, og /-straalernes gjennemtrængningsevne er igjen
ca. 100 gange /?-straalernes. Disse sidste, /-straalerne,
er de mest gjennemtrængende man kjender. De kan
paavises, efterat de har passeret gjennem 20 cm. jern,
et forbløffende resultat. Hvad disse straalers art an
gaar, saa har man fundet, at a-straalerne bestaar af
positive elektriske ioner, /9-straalerne af negative kor
puskler. Begge afbøies af et elektrisk eller magnetisk
felt, /?-straalerne meget let, a-straalerne derimod kun i
meget stærke felter paa grund af deres mindre hastig
hed. Den tredie straaleart, /-straalerne, paavirkes ikke
af elektriske og magnetiske felter. De er efter al
sandsynlighed bølgefænomener i æteren og ligner ogsaa
i mangt og meget Røntgenstraalerne, men adskiller
sig ogsaa i flere henseender fra disse bl. a. ved sin
vældige gjennemtrængningsevne. Særlig interessante,
seet fra et bestemt synspunkt, er /9-straalerne. Alle
rede katodestraalerne har en hastighed (VlO af lysets),
som ligger langt over, hvad man for kort tid siden
kunde tænke sig muligt for materien. Men for de
mere gjennemtrængende /j-straaler fra radium er der
maalt endnu langt større hastigheder, op til 80 pct.
ja 95 pct. af lysets hastighed. Og her opstaar et
spørgsmaal af fundamental betydning for hele vor
naturopfatning. Allerede i 1881 paaviste J. J. Thomson
mathematisk, at en elektrisk masse, koncentreret paa
en kugle af liden radius, vilde vise, hvad man kunde
Men er saaledes /?-straalerne de mest paafaldende,
saa er fra et andet synspunkt a-straalerne de domi
nerende, idet 99 pct. af den energi, som de radio
aktive stoffe afgiver, er knyttet til dem.
I 1900 offentliggjorde Crookes en opdagelse,
som har vist sig at være af fundamental betydning.
Det lykkedes ham nemlig ved forskjellige kemiske
operationer at fremstille uranium, som ikke udsendte
fotografisk virksomme straaler, medens radioaktiviteten
var koncentreret i den anden del af præparatet. Han
antog, at han muligvis havde opdaget et nyt element,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
