Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For mødet forelaa følgende
Program.
Aro. /. Til almindelig drøftelse :
giften i rette tid?
m. Regler for kontrol med installationer.
ATo. 2. Meddelelse vil blive givet om:
No. S- Forslag, der ønskcs bchandledc:
a. Ang. oprettelse af et elektrisk laboratorium.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 25
fordelingskummerne. For at formindske det farlige
rum er det forsøgt at fylde kasserne med sand og
singel. Som en udvei havde taleren seet nævnt at
omgive kasserne med et sikkerhedsnet i lighed med
grubelampernes. Ved undersøgelse af 6 8 af Kri
stianiaværkets kummer havde universitetets kemiske
laboratorium paavist gasansamling i tre, deraf i et
tilfælde explosibel gasblanding.
a. Oprettelse af en indenlandsk fabrik for kulspidse og gløde
lamper, event. tegnet ved aktier af föreningens medlemmer
paa grundlag af enhvers forbrug. (Sarpsborg E. V.)
b. Bør værkerne have eneret til salg af glødelamper til sine
abonnenter?
c. Hvilken betalingsmaaade ansees for heldigst, og kan man
antage, at mindre kommunale værker vil opnaa udpantnings
ret. (Lillehammer E. V.)
d. Hvilket fabrikat af kulspidse ansees for bedst, og er der
Sohlberg: Hvem paalaa ansvaret for saadanne
ulemper?
Steen: Hvor det gjaldt lysgas, maatte nærmest
gasværket have ansvaret, fordi dets ledninger ikke
var tætte.
mulighed for, at föreningens værker kan danne en ring for
indkjøb af kulspidser. (Kfr. litr. k.)
e. Friluftssikringers varighed. (Larvik E. V.)
f. Nernstlampens benyttelse til gadebelysning. (Kfr. no. 2 c.)
g. Bør der betales efter maaler eller efter fast aarspris?
h. PIvad betales for kw. for den offentlige gadebelysning?
Lien: I Amerika havde man forsøgt at lufte
kummerne gjennem jernrør, der udmunder over gade
niveauet.
Hvem betaler vedligehold og skiftning af kulspidse etc.?
i. Hvilke erfaringer er gjort med elektriske kogeapparater?
(Hamar E. V.)
k. Hvilke fabrikata af kulspidse har vist sig bedst? (Kfr.
lilr. d.)
l. Hvordan forholdes med abonnenter, der ikke erlægger af-
Ruths vilde ogsaa betone nødvendigheden af at
udlufte kummerne.
Sohlberg: Kloakvæsenet kunde vel ogsaa have sit
ansvar for ikke at holde sine anlæg rene.
Steen: Luftningsarrangements faldt noksaa dyre,
og desuden kunde der være tale om gasarter tungere
end luft. Kristiania Elektricitetsværk agtede imidlertid
at gjøre alt muligt for at førebygge gjentagelser.
n. Wattforbrug ved glødelamper. (Fredrikshalds E. V.)
o. Kontrollering af maalere.
Abel gav nogle oplysninger om et par lignende
gasexplosioner ved Bergens Elektricitetsværk. I et
enkelt tilfælde sprængtes den indre kasse, altsaa
ikke ved gas udenfra.
a. Det Wrigthske tarifsystem. Indvundne erfaringer ved
systemets anvendelse ved Porsgrunds kommunale Elek
tricitetsværk. (Porsgrund E. V.)
b. Et maskinubeld.
c. Anvendelse af Nernstlamper for gadebelysning. (Kfr. no. If.
Hamar E. V.)
Sohlberg syntes ikke, der var gjort meget for at
fjerne denne fare, hverken i udlandet eller her hjemme.
Paa forespørgsel af formanden oplyste Steen, at
ved den i sidste vinter i Kristiania stedfundne explo
sion, der fandt sted i den ydre kasse, var alle sikringer
gaaet. Explosionen kunde være foraarsaget ved at
yderpolen i kabelen var brændt igjennem; derved
kom jernmantelen under spænding, og gnister kunde
slaa over paa kassen. Den indre kasses laag laa efter
explosionen übeskadiget paa sin plads.
d. Betalte gjennemsnitspriser for motorer.
e. Et nyt olieprøveapparat. (Kristiania E. V.)
b. Om adgang for föreningens medlemmer til at faa udført
laboratorieprøver mod afgift paa Kristiania Elektricitetsværk.
(Sarpsborg E. V.)
c. Forslag (i særskilt skrivelse) til en ny beregningsmaade
med hensyn til strømforbruget for værkernes lys- og kraft
abonnenter. (Glommens Træsliberi.)
Formanden : Naar ikke den indre kasse var be
skadiget, laa det nærmere at antage, at explosionen
skyldtes opvarmning til en saadan temperatur af gasen
i den ydre kasse, at gasen derved antændtes.
d. Skr. fra arbeidsdepartementet af 13de oktober 1903, hvor
med afskrift af sammes skr. til elektricitetskommissionen
ang. föreningens adgang til at udtale sig om de af P. F.s
elektrikergruppe udarbeidede forskrifter for elektriske anlæg.
(Kristiania E. V.)
e. Ang. ildsvaader, foraarsagede ved elektriske installationer.
Steen: Den forklaring syntes udelukket, idet der
ikke havde kunnet opdages noget brandsaar paa kassen.
Abel: Det havde vist sig i Bergen i et tilfælde,
at antændelsen havde fundet sted i en afstand af over
7 meter fra fordelingskassen, og flammen havde for
plantet sig langs kabelen.
Statistik over brandtilfælde ved: Petroleum, gas og elek
tricitet, regnet procentvis efler antallet af beboede leilig
heder (kontorer) i vedkommende by. (Aarene 1902 og
19030
f. Ang. den af Norske Gasværkers Förening udgivne brochure.
Steen nævnte et tilfælde, “hvor kortslutning paa
apparattavlen i sekundærstationen havde foranlediget,
at kablens jernmantel kom under spænding, som søgte
til jord og antændte kloakgasen. Der fandtes brand
saar paa kabelen flere steder i nærheden af kummen.
Formanden fremlagde föreningens statistik for
aaret 1903 resp. 1902—03 og optog til behandling
afsnittet «Drifisbereining» . Formanden henledede
opmærksomheden paa nødvendigheden af fyldige svar
paa de opstillede spørgsmaal, for at oplysningerne
kunde være værkerne til gjensidig nytte.
Formanden understregede, at den omstændighed,
at saadanne explosioner særlig forekommer om vinteren,
ikke tyder paa, at de skyldes gasarter, der er tungere
end luften.
I anledning af Kristiania Elektricitetsværks med
delelse om gasexplosion i en kabelkasse forespurgte
Garstad, om der var grund til at frygte at saa
danne explosioner hyppig vilde indtræffe? I forbindelse med Kristiania Elektricitetsværks
meddelelse om at have udskiftet samtlige isolatorer
paa fjernledningen og derunder at have anvendt hamp
og linolie til paasætning af isolatorerne paa jernbolten
Steen: Naar gaden er frossen, eller hvor bro
lægningen er cementstøbt, og derfor gas vanskelig kan
undvige, vil forhaandenværende gas let samle sig i
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
