Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et 50-aars jubilæum.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 25
Paa foranledning af fremkomne beraærkninger
om sikringer i stikledningskasser, fremholdtes fra flere
talere, at man til smeltestykkerne bør anvende sølv
traade, da blysikringerne afsmelter langsomt, bøier sig
og herved kan danne kontakt. Abel oplyste, at han
havde taget patent paa en konstruktion af stiklednings
kasser, hvoraf han skulde tilstille formanden tegning.
en anordning, som Steen oplyste, at man var sær
deles vel fornøiet med nævnte formanden, at man
ved Kristianiaværket og ved Kykkelsrud er begyndt at
forsyne isolatorerne med en jernkappe. Derved op
naaedes, at beskadigelse af en isolator ikke medførte
afbrænding af ledningstraaden, idet lysbuen dannes
mellem kappens underkant og jernbolten.
Sohlberg oplyste om et paa Hamar indtruffet til
fælde med nedstyrtning af en buelampe foraarsaget
ved at bærelinen brændte af. Under opheisningcn
havde bærelinen viklet sig om tilførselsledningen og
dennes isolation var efterhaanden gjennemslidt.
Ruths oplyste, at denne konstruktion ogsaa var
forsøgt ved Hafslund men havde der vist sig mindre
heldig. Rusten fra jernkappen sammen med støv af
kalk og kul fra karbidfabriken danner et ledende lag,
som lægger sig fast paa klokkens yderside og gjør
denne i sin helhed ledende, hvorved isolationsmod
standen i meget betydelig grad nedsættes.
Formanden: Buelamper bør monteres saadan, at
den slags feil undgaaes.
Der nævntes af et par talere exempler paa,
hvorledes seiv øvede maskinister kunde gjøre sig skyl
dige i feil, som kan blive meget skjæbnesvangre.
Garstad pegte i denne forbindelse paa værdien
af det paabudte kortslutningsapparat.
Formanden bemærkede, at hverken ved Kristiania
elektricitetsværks ledninger eller ved Kykkelsrudanlægget
havde nogen saadan ulempe vist sig. Systemet med
denne jernkappe byder saa store fordele, at det vilde
være af megen interesse at faa konstateret, hvorfra
den af hr. Ruths nævnte ulempe skrev sig, ora
det væsentlig skyldtes rusten eller kemiske stoffe fra
den nærliggende fabrik eller skadelige gasarter, lige
som det ogsaa var af betydning at faa konstateret
isolationens forringelse i ohm. Taleren henstillede til
hr. Ruths i dette øiemed at montere under lige vil
kaar en 5000 volts Deltaklokke med kappe og en
uden og i sin tid indsende disse klokker til bestyrelsen
til foretagelse af de fornødne undersøgelser.
Formanden mente, at dette kunde være godt nok
i kraftstationen, men var ikke fyldestgjørende ved
reparationer ude paa linierne. Han vilde anse det
betænkeligt at give en mand ordre til med et saa
primitivt apparat at sætte til jord en 10—20000 volt
ledning.
Steen: Paa Kristianiaværkets høispændte ledninger
arbeides der aldrig uden at maskinerne er slaaet af.
For al sikkerheds skyld kastes dog en kobbertraad
over ledningen.
Fra Kristianssands Elektricitetsværk forelaa med
delelse om, at dynamoerne og transformatorerne paa
sekundærstationen flere gange var brændt igjennem,
indtil alle maskiner var omviklede.
I anledning af at der er hengaaet vel 50 aar
siden den første telegraf kabel blev forarbeidet paa det
europæiske fastland, har vi efter Felten 6° Guilleaumes
husarkivs optegnelser modtaget en oversigt, hvoraf hid
sættes følgende:
Wilskow antog nærmest, at skylden laa i daar
ligt pas fra betjeningens side.
Fonnanden: Kunde ikke aarsagen ogsaa ligge i,
at bomuldstraaden i viklingerne var ødelagt af den
til lagerne benyttede olie?
1 aaret 1850 havde den preussiske telegraf
administration tilveiebragt en undersøisk telegraffor
bindelse over Rhinen ved Køln paa den maade, at
en übeskyttet guttaperkaisoleret ledningstraad var trukket
gjennem jernrør, der var lagt tvers over floden, hor
at beskytte disse jernrør mod skibsankere, lagde man
foran dem paa flodbunden en IVa" ankerkjetting;
men denne beskyttelse kunde ikke forhindre, at led
ningen blev afrevet af skibsankere.
Wilskow troede ikke det. A. E. G.’s dynamoer
var viklede særlig omsorgsfuldt med silketraad. Der
havde ikke vist sig ulemper ved olien fra lagerne;
værre var fugtighed og støv. Værket havde anskaffet
en liden transportabel elektrisk ventilator, som paa et
kvarters tid kunde rense en maskine. .
Steen mente at gjennemslaget maaske kunde til
skrives mindre godt isolationsstof, f. ex. indholdende
syre. Isolationen paa den omhandlede maskine var
aldeles sprød og grøn; den saa ud som om den var
gjennemirret.
Den preussiske telegrafadministration anmodede da
firmaet Felten & Guilleaume om at give anbud paa et
traadtoug til at erstatte den nævnte ankerkjætting, og
Theodor Guilleaume foreslog da at lægge den gutta
perkaisolerede traad ind i traadtouget. Hermed var
angivet principet for den elektriske telegrafkabel; men
desværre akcepterede ikke telegrafadministrationen strax
dette forslag; ellers vilde Theodor Guilleaume havt
prioritet paa den virkelige opfindelse og praktiske ind
førelse af brug af kabler. Den første submarine
telegrafkabel, af engelsk fabrikat, blev lagt mellem
Dover og Calais 17de oktober 1851, efter at en ikke
armeret kabel, der blev lagt i 1850, kun havde holdt
en dag.
For en række værkers vedkommende var ikke
opgivet nogen feil i driftsaaret. Paa forespørgsel af
Steen oplystes for et par værkers vedkommende om
enkelte mindre feil. I Trondhjem var saaledes en
kabel slaaet igjennem en høispændingskabel, som
nærmest laa til prøve.
Formanden: Skyldtes det feil i kabelen eller
uvorrenhed fra betjeningens side? Det var aldeles
ikke uden interesse at faa kundskab heroin. 1 det
hele vilde tal. betone ønskeligheden af, at forekommende
feil indberettes i størst mulig udstrækning.
Alerede i 1853—1854 var der af Felten &
Guilleaume fabrikeret og leveret en række telegraf-
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
