Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af rigsadvokatens udtalelse maa det der
næst være mig tilladt at citere et passus, som ikke
findes berørt i avismeddelelsen.
distrikt og Bergen under 15de og 17de s. m. afgivne
udtalelser, maa sandsynligvis have havt for øie til
standen saaledes som den vilde blive, naar de besluttede
paagaaende og i erklæringen omhandlede udbedrings
arbeider var udført, medens han har fundet det ufor
nødent yderligere at drøfte aarsagen til forstyrrelserne,
idet disse med bestemthed antoges at være af rent
forbigaaende art.» Altsaa, naar telegrafdirektøren til
veiledning for stortinget i en sag, hvor der er tale
om en øieblikkelig foranstaltning, udtaler, at Bergens
linien nu er i en udmærket forfatning, saa har han
derved for øie liniens tilstand saadan som den efter
hans mening i en fremtid vil blive. Telegrafdirek
tørens forelæg bliver efter den fortolkning noget van
skelige at læse.
Rigsadvokaten udtaler:
«Det har senere noksom vist sig, at telegrafdirek
tøren havde fuld ret i sin bedømmelse af aarsagerne til
de mange i 1897 stedfundne linieforstyrrelser, og han
har ved sit rette syn paa forholdene formentlig före
bygget tilbageflytningen til Arendal af optagelsestrafiken,
hvad muligens vilde være blevet besluttet, dersom han
i yderligere udstrækning end skeet havde gjengivet og
drøftet andres afvigende bedømmelse af forholdene.
Telegrafdirektøren har saaledes i denne sag formentlig
förebygget et misgreb fra administrationens side og
sparet statskassen for unødige udlæg.»
Naar det videre i statsadvokatens udtalelse heder,
at storthinget var givet fuld anledning til at gjøre sig
bekjendt med alle fornødne oplysninger og opgjøre
sig en selvstændig mening om situationen, er dette
jkke sandt. Der var for storthinget ikke förelagt
noget af det materiale til sagens bedømmelse som
forelaa ved Kristiania station det materiale, hvor
paa alene en sikker dom kunde bygges.
Saa staar der virkelig; jeg citerer verbotenus.
Denne rigsadvokatens udtalelse kan ikke forstaaes
anderledes, end at ved at undlade at gjengive og drøfte
foreliggende kanske mere nøgterne oplysninger,
der stod i strid med telegrafdirektørens kanske noget
vel lyse syn paa tingen, lykkedes det formentlig telegraf
direktøren at forebygge, at storthinget begik et mis
greb det er storthinget her er tale om; det var
storthinget, ikke administrationen, som skulde bygge
sin afgjørelse paa grundlag af telegrafdirektørens rede
gjørelse. Havde telegrafdirektøren förelagt storthinget
sagen fuldt udredet, vilde kanske storthingets beslutning
været blevet en anden, end den blev.
Statsadvokatens udtalelse om, at sagsanlæg synes
lidet paakrævet, naar der ikke er fremført ønske derom
fra telegrafdirektørens side, kunde det ligge nær at
opfatte som en spøgefuld bemærkning. Er det egentlig
sandsynligt, at en embedsmand, der udsættes for en
rammende kritik af hans embedsførsel, just skulde
være saa ivrig for at faa kritikens berettigelse kon
stateret ved domstolene? Den offentlige kritik stilles
ved den betragtning, som gjøres gjældende af stats
advokaten, i en eiendommelig stilling. Jo mere ram
mende kritiken er, desto sandsynligere vil det jo være,
at vedkommende embedsmand ikke ønsker tiltale i
sagen, og desto mindre bliver altsaa det offentliges
interesse af dom i sagen. Ganske behageligt for ved
kommende embedsmand det kan ikke negtes; saa
meget mere som en überettiget kritik, hvor fældende
dom kan ventes, kan være sikker paa at rammes af
lovens arm!
Her er jo med klare ord udtalt, at telegraf
direktøren har begaaet netop det, som «Elektroteknisk
Tidskrift» har beskyldt ham for: med forsæt at have
ladet tilflyde storthinget ufuldstændige og derfor vild
ledende oplysninger.
Hvad mener saa rigsadvokaten med at afvise denne
anklage som übeføiet?
Rigsadvokaten og jeg er jo fuldstændig enige i
dette punkt. Forskjellen er kun, at medens rigsadvokaten
finder denne telegrafdirektørens handlemaade saare
rosværdig, finder jeg den fordømmelig.
•Hvor fører denne rigsadvokatens lære hen? Hvor
ledes skal efter dette administration og storthing læse
de embedsmæssige redegjørelser, som forelægges? Hvad
er loyalt meddelte, udtømmende oplysninger, og hvad
tilsigter ved fordølgelser at «forebygge misgreb» fra
Den formodning, at telegrafdirektørens overord
nede bedre end «en tilfældig sammensat lagrette» vil
kunne afgjøre, hvorvidt der virkelig er noget at lægge
direktøren tillast, holder ikke stik, forsaavidt nemlig
som departementet savner den adgang til at bringe
sandheden frem ved vidneførsel og krydsexamination,
som staar til raadighed for lagretten.
statsmyndighedernes side?
1 skarpeste modsætning til rigsadvokatens opfat
ning mener jeg, det maa hævdes som en ufravigelig
pligt for enhver embedsmand, der skal meddele op
lysninger til brug for storthingets afgjørelser, at give
disse fuldt loyalt og ikke stikke noget under stol, og at
forgaaelser derimod maa betegnes som grovt pligtbrud.
Statsadvokaten kan have ret i, at en mortifika
tionsdom ikke har synderlig værdi, idet den kun af
gjør, at beskyldningens sandhed ikke er bevist, men
ikke afgjør spørgsmaalet om dens sandhed i og for
sig; men der er én nærliggende mulighed, som stats
advokaten förbiser, nemlig at der ved sagsanlæg ikke
vikle være opnaaet mortifikationsdom, og deri vilde
dog virkelig have ligget et positivt resultat, der ikke
kunde betegnes som værdiløst?
Derfor hævder jeg ogsaa fremdeles den mod tele
grafdirektør Rasmussen reiste anklage for med forsæt
at have givet storthinget vildledende oplysninger. Og
jeg vil have konstateret, at anklagen er styrket ved
de fremkomne vidneprov og ikke mindre gjennem rigs
advokatens forsvar for den anklagede.
Kristiania, Bde september 1904.
Dette har jeg anseet nødvendigt til kommentar
af den gjennem pressen bragte meddelelse ora paatale
myndighedens stilling til sagen.
Berg-Jæger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
