Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patentefterretninger.
Tilstaaede patenter.
Telegraf-Tidende.
Rigstelefonen.
Telefonkoncessioner.
Jorden rundt efter 40 telegramer.
Redaktionen sluttet 5. september.
[-Jæger. Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. Redaktør: Berg
bogtrykkeri.
Morten Johansens
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Pt.-no. 13406. Patenthaver: Elektriker Arvid Andersson Lind
af Stockholm paa «anordning ved vibratorer for lydtele
grafapparater (soundere)». 6le juli 1903. Fuldmægtig:
Ingeniør Alfred J. Bryn, Kristiania.
Pt.-no. 13403. Patenlhavere: Ingeniør Carlo Turchi og profes
sor Edmondo Bruné af Ferrara, Italien, paa «indretning
til samtidig telefonering og telegrafering gjennem en og
samme traad». 2den april 1903. Fuldmægtig: Ingeniør
Alfred J. Bryn, Kristiania.
13 412, Patenthaver: J. Albert Rignon af Berlin paa
«buelampe med muligst rent buelys». 7de november
1903. Fuldmægtig; Kand jur. Bjerch-Olsen, Kristiania.
gram, svarer altsaa exempelvis til afstanden mellem Kristiania—
Petersburg, Warschau, Breslau, Frankfurt, Dtisseldorf, Antwerpen,
London eller Glasgow.
Ikke direkte tilknytning- mod det lokale
selskabs ønske.
Siden telegramkasserne for snart et halvt snes aar siden
toges i brug, er antallet af telegramer, som befordres i dem,
efter telegrafdirektørens forklaring, gaaet ned til omtrent det halve
af hvad det dengang var. Tænker man sig en fortsat nedgang
med yderligere en halvdel, vil telegramkasserne maatte hente
hvert enkelt telegram i kjørte afstande som herfrå til Madrid,
Palermo, Konstantinopel eller Novaja Semlja.
Paa Stenkjær indtraf for nogen tid siden det til
fælde, at en abonnent, der ikke havde betalt skyldig
kontingent, og hvis telefon derfor var blevet afstængt,
henvendte sig til telegrafvæsenet og fik indlagt direkte
forbindelse med rigstelefonen.
Denne omgaaen af det lokale selskabs ret blev
af dette paatalt. Selskabet henvendte sig til lands
telefonforeningen om bistand, og föreningens formand
indsendte en forestilling til departementet angaaende
sagen.
Den slutning, man kan trække af de nævnte tal er den,
at telegramkasserne praktisk talt aldeles ikke benyttes ; institutionen
er et rent liebhaberi for telegrafdirektøren personlig, men som
desværre koster staten penge. Thi man maa holde folk for at
forvisse sig om, at kasserne ogsaa virkelig til enhver tid er
tomme, da tilfeldigvis tilstedeværende indhold jo maa be
sørges —, og dette koster vel mindst en x 6—lBoo kr. om aaret.
Ved departementets afgjørelse er det nu bestemt,
at vedkommende abonnent ikke skal beholde den direkte
tilknytning til rigstelefonen.
Hvad kan have bevæget de administrative myndigheder til
gjennem en aarrække at opretholde en saa aabenbart unyttig
institution som denne? Er det godslighed ligeoverfor telegraf
direktøren? Deler kanhænde administrationen den mening med
en æret samtidig, at «den norske stat har penge nok»?
Der vil fremtidig paa Stenkjær paa satrwie maade
som paa andre steder ikke blive antaget direkte abon
nenter, naar det lokale telefonselskab har noget at ind
vende derimod. For en almindelig borgerlig begribelse bliver det aar for
aar ufatteligere, at man vedbliver med paa denne maade at kaste
skatydernes penge ud af vinduerne til en slig kjøring jorden
rundt for at kapre 40 telegramer, som telegrafen desuden alligevel
vikle faa uden dette anstaltmageri.
Idet vi meddeler denne departementsafgjørelse,
benytter vi anledningen til gjentagende at anbefale
de private telefonselskaber at indanke for departe
mentet enhver tvistighed af nogen betydning, der
maatte opstaa mellem vedkommende anlæg og rigs
telefonen. Under iste august d. a. er der meddelt Dromnes
sunds og Kjørsvikbugtens telefonselskab tilladelse til paa
vanlige vilkaar indtil udgangen af aaret 1918 at drive
telefonanlæg mellem Kjørsvikbugten og Dromnæs,
Vikan, Ulsnes og Skibnes i Aure herred i tilknytning
til Aure rigstelefonstation.^
Enhver Kristianiaboer er forlængst fortrolig med synet af
de tomme telegramkasser paa sporvognene; men at denne tomhed
virkelig er saa stor, sorn en nærmere undersøgelse viser, vil
kanske endda overraske en og anden. Under 18de s. m. er der paa lignende vilkaar og
for samme tidsrum meddelt Kjeldens og Aarsetfjordens
telefotiselskab tilladelse til at drive telefonanlæg mellem
Selliset i Leka og Nordhorsfjord i Burdalen i tilknyt
ning dog kun indtil videre til Nordhorsfjord
rigstelefonstation; for begge selskaber er opstillet visse
nærmere betingelser med hensyn til ledningen.
Vi har i hovedstaden tre sporveisselskaber og disse trafikerer
sine linier, efter sidste aarsberetning, med tilsammen 102 motor
vogne. Disse 102 motorvogne kjørte tilsammen 4178267 km.
eller omtrent 100 gange rundt jorden.
Nu er der paa liver motorvogn en telegramkasse, og hver
af disse kasser foretager altsaa ogsaa aarlig en reise saa lang
som jorden rundt. Paa denne fart optager hver kasse omtrent
40 telegramer, og maa altsaa for hvert telegram kjøres en stræk
ning af ca. 1000 km. Den veilængde, der falder paa hvert tele-
Telefon- og
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
