Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 17. september 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsaavidt kan vi citere:
Saa blev de alle tre tilfredse.
Ak, gik det saa i denne verden stedsel
Statsadvokatens udtalelse.
Resten af skrivelsen er tidligere gjengivet.
Redaktionen sluttet 14. september.
*) Udhævelserne her.
Morten Johansens bogtrykkeri.
No. 26
EL E KTROTEK NISK TIDSSKRI FT.
jeg, kunne sige sig seiv, at ovenciterede udtalelse ikke
kan tages ganske bogstaveligt, men maa forstaaes
«cum grano salis».
For den ansvarlige redaktør personlig kan det
selvfølgelig være behageligt at undgaa besvær og tids
spild ved en retssag; vi maa dog udtale vor beklagelse
over, at domstolene ikke fik det afgjørende ord i
denne sag.
Det er forøvrigt noget, som ofte hænder, at den,
der har interesse af en sags fremme, rent übevist lukker
øinene for omstændigheder, som trækker i modsat
retning af den, som han anser for den rette.
Men er end ikke sandheden kommet helt for en
dag det kunde alene ske gjennem et retsligt for
hør —, saa er der dog ved de afgivne forklaringer
og tillige ved statsadvokatens og rigsadvokatens ud
talelser bragt frem saameget, der styrker den fremførte
anklages berettigelse, at vi for vort vedkommende
forsaavidt dermed kan være tilfreds.
I den forbindelse finder jeg ogsaa at burde
henlede opmærksomheden paa den sagen vedlagte
korrespondance om tjenesten ved Kristiania hoved
station, hvormed bør sammenholdes telegrafinspektør
Lies forklaring for politiet om, at der föreligger grund
til at antage, at telegrafdirektøren efter hans mening
feilagtig kan være gaaet ud fra, at feilen for nogen
del kunde skyldes uregelmæssigheder ved expeditionen
paa Kristiania station.
Telegrafdirektøren, der visselig bverraaade nødig
har seet udsigten til et sagsanlæg, kan vi tænke os er
sjelefornøiet med, at videre forfølgning er indstillet;
og da paatalemyndigheden har faaet medhold af
departementet i, at der intet videre bliver at företage,
er formentlig ogsaa den tilfreds.
Har telegrafdirektøren troet, at saa var tilfældet,
og omhandlede korrespondance forekommer mig i sær
grad at bære præg deraf, kan dette ogsaa forklare
grunden til, at han ikke har fæstet sig saa meget ved
feilrapporterne og hr. Lies förmening om liniens be
skaffenhed, som han maaske ellers vilde have gjort,
men mere har stolet paa inspektørerne for vesten- og
østenfjeldske distrikt.
Nogen personlig erfaring om liniens beskaffenhed
kunde telegrafdirektøren jo ikke have, da han seiv
ingen befaring af samme havde företaget. Skulde i
det hele en administrationschefs optræden og udtalelser
i den grad veies paa guldvægt, som hr. Berg-Jæger
synes at anse paakrævet, tror jeg, at hans stilling
specielt forsaavidt angaar forholdet til hans under
ordnede vilde blive ganske utaalelig.
«Ved hoslagt at oversende efterforskningsdoku
menterne vedkommende beskyldninger mod telegraf
direktør Rasmussen i «Elektroteknisk Tidsskrift» skal
jeg i tilslutning til politikammerets vedlagte skrivelse
af ute f. md. tillade mig at bemærke følgende: For mig staar det som en ren urimelighed, paa
det af hr. Berg-Jæger paaberaabte grundlag, at bygge
den slutning, at telegrafdirektøren har afgivet sin udtalelse
om liniens tilstand sommeren 1897 mod bedre vidende.
Jeg er vistnok tilbøielig til at tro, at telegraf
direktør Rasmussen i sin erklæring af 28de juli 1897
(dok. 119 bilag XIX 1) har givet en noget lysere skild
ring af den saakaldte indenlandslinies tilstand, end en
nøgtern vurdering af deforeliggende oplysninger herettigede
ham til.*)
Men der er paa den anden side vistnok ingen
grund til at betvivle,, at hr. Berg-Jæger har troet og
fremdeles tror paa den fremførte beskyldnings sandhed.
Han støttes jo ogsaa forsaavidt af telegrafinspektør
Lie, der under sin forklaring for politiet som det
vil sers har udtalt sig i lignende retning, ligesom
vagtchef Rømcke Olsen ialfald synes at dele disse
herrers mening om liniens beskaffenhed og den slut
ning ora samme, som maa trækkes af de foreliggende
feilrapporter. Jeg vil dog i denne forbindelse pege
paa den forklaring, som er afgivet af den anden
afhørte vagtchef ved Kristiania station hr. Reitan, som
sees at have udtalt sig med adskillig større forsigtighed
pg reservation om aarsagene til linieforstyrrelserne
sommeren 1897 end sin kollega og telegrafinspektør Lie.
Naar det saaledes om denne linie heder «at den
har været vedligeholdt og tilseet paa tilbørlig maade
og er i en forfatning, som ikke lægger nogen hindring
i veie?i for en hurtig expedition medlem Bergen og Kristi
ania», saa synes denne skildring mig vanskelig at kunne
bringes i sammenhæng med de foreliggende feilrapporter.
Og uagtet denne udtalelse fremtræder som citat
af en skrivelse af 15de juli 1897 har dog telegraf
direktøren refereret den uden reservation, og herved
saavidt skjønnes ogsaa givet den sin tilslutning.
Men paa den anden side maa det vistnok med
gives, at det er vanskeligt for ikke at sige umuligt
fra de foreliggende feilrapporter at trække nogen sikker
slutning med hensyn til selve liniens beskaffenhed.
Og det vil jo ogsaa sees, at telegrafdirektøren
i sin nævnte erklæring baade har nævnt den paa
gaaende hovedreparation og de forekommende linie
forstyrrelser —, saa enhver tænksom læser maa, synes
Imidlertid ligger efter det anførte sagen saaledes
an, at det tør være tnere end tvivlsomt, om et sags
anlæg mod hr. Berg-Jæger i tilfælde vilde lede til et
fælclende resultat.»
Telefon 1605. Redaktør; Berg-Jæger. Camilla Colletts vei 1.
Men sandheden ?
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
