Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 17. september 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stillingen er altsaa følgende:
ELEKTROTEKNISK TI DSSKR I E T.
No. 26
uhindret paa linien eller henligger uexpederede time
efter time og det er det, her er spørgsmaal om —,
derom faar man intet at vide ved at gaa og se paa
linien; kundskab derom faaes alene i expeditionslokalet.
Der ser man, om telegramerne befordres uden hindring
eller forsinkes; og til bedømmelse af aarsagerne til
den ophobning af telegramerne, som viser sig, er der
megen veiledning at hente i feilnoteringerne paa vagt
rapporterne. Thi naar man der kan læse sig til, at
linien praktisk talt aldrig er i god skik og orden, saa
ved man, at en forøgelse af telegrammængden, ved at
der tilføres linien en ny korrespondance, maa lede til
urimelige forsinkelser. Se, dette er saa selvsagt, at
det er ganske unødigt at forklare det for den, der
har det ringeste praktiske kjendskab til disse forhold;
men det har jo ikke hr. statsadvokaten, og derfor har
han kunnet fremkomme med saa ganske misforstaaede
udtalelser angaaende dette punkt. Lægger man saa
hertil endelig, at telegrafdirektøren i det omhandlede
tidsrum havde anledning til ved dagligt selvsyn at
iagttage hele elendigheden, maa det erkjendes, at
det forsvar for telegrafdirektøren, som statsadvokaten
søger i formodet undskyldelig uvidenhed, er ganske
uholdbart.
fremlægge en supplerende redegjørelse som specielt
krævedes bilagt med en erklæring fra inspektøren i
Kristiania havde afgivet saadan redegjørelse f. ex.
i september eller oktober eller endog i november,
istedenfor at trække tiden ud til januar det følgende
aar, da liniens tilstand var ikke uvæsentlig forbedret,
vilde inspektøren ikke, seiv efter den mest indtrængende
henvendelse fra intendant Collett eller nogen anden
interesseret, kunne have afgivet nogen anden erklæring
end den af ham først fremlagte. Den oprindelige
erklæring er saaledes absolut orienterende med hensyn
til Bergensliniens tilstand sommeren 1897. Det vil
formentlig ogsaa hr. rigsadvokaten efter nærmere over
veielse ikke kunne undlade at medgive.
Hvad dernæst statsadvokatens udtalelse i sagen
angaar, som findes indtaget nedenfor, erkjender vi
villig, at den giver udtryk baade for indarbeiden i
emnet og objektivitet i fremstillingen, om det end neppe
vil undgaa for at bruge hr. statsadvokatens ud
tryk den tænksomme læser, at statsadvokaten har
været særlig elskværdig i retning af at forsvare telegraf
direktøren; og vi vil tilføie, at vi vilde anseet det
mere korrekt, om der i meddelsen til pressen fra stats
advokatkontoret var indflydt ogsaa noget om de væg
tige vidneprov, der under forundersøgelsen er frem
kommet til støtte for den af os hævdede paastand. Saavel statsadvokaten som rigsadvokaten deler vor
opfatning, at storthinget ikke fik af telegrafdirektøren
en fuldstændig, objektiv fremstilling af det faktiske
forhold m. a. o. telegrafdirektøren gav «ufuldstæn
dige og derfor vildledende oplysninger» ;
Vi vil imidlertid ikke nu fæste os videre derved,
men i statsadvokatens fremstilling kun pege paa en
udtalelse, hvis mangel paa indre holdbarhed vistnok
let vil falde i øinene.
Vi sigter derved til den udtalelse, at «det er
vanskeligt for ikke at sige umuligt fra de
foreliggende feilrapporter at trække nogen sikker slut
ning med hensyn til selve liniens beskaffenhed», og
videre, at «nogen personlig erfaring om liniens be
skaffenhed kunde telegrafdirektøren jo ikke have, da
han seiv ingen befaring af samme havde företaget.»
derimod er der meningsdivergens med hensyn til,
om dette skede med bevidsthed fra telegrafdirektørens
side, eller ikke. Medens statsadvokaten mener, at
dette ikke var tilfældet, er rigsadvokaten med os enig
i, at telegrafdirektørens undladelse af at fremlægge
sagen alsidig belyst var forsætlig.
Denne statsadvokatens udtalelse kan alene forklares
ud fra manglende forstaaelse af spørgsmaalets kjerne.
Og mellem rigsadvokaten og os er der atter
meningsdivergens, idet rigsadvokaten mener, at tele
grafdirektøren fortjener pris og tak, fordi hans handle
maade førte, efter rigsadvokatens mening, til det rigtige
resultat, hvorimod vi hævder übetinget pligt for enhver
embedsmand til at sige storthinget den hele sandhed,
og saa faar storthinget tage ansvaret, om der handles
rigtig eller galt.
Havde der været reist anklage mod telegraf
væsenets tekniske ledelse for skjødesløst vedligehold,
havde altsaa det været den foreliggende anklages
gjenstand, da havde dommen derom i tilfælde maattet
bygges paa resultaterne af foretagne befaringer; men
anklagen gaar ud paa noget ganske andet, nemlig
paa, at telegrafdirektøren har erklæret den omhandlede
linie for i sommeren 1897 ikke at lægge nogen hindring
i veien for en hurtig befordring af telegraifierne,
medens det er en kjendsgjerning, at linien ikke for
maaede paa en blot nogenlunde tilfredsstillende maade
at befordre korrespondancen og altsaa forsaavidt viste
sig som en slet linie. Og om telegramerne expederes
Naar vi i vor artikel i tidsskriftets no. 5 for iaar
reiste anklagen mod telegrafdirektør Rasmussen med
udsigt til en rettergangs übehageligheder, udgifter og
tidsspild, skede det for om muligt en gang at faa
kastet fuldt lys over denne beklagelige episode af vor
telegrafadministrations historie.
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
