Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 28. november 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Udhævet her.
No. 33 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
beregninger tilsammen udgjorde gjennemsnitlig 1.64
øre pr. frank. Imidlertid har denne gevinst siden den
tid voxet betydelig, væsentlig paa grund af den senere
stedfundne fuldstændige overgang til ordtaxt for de
udenlandske telegramer, saaledes at den for de to
sidst forløbne budgetterminer ifølge de de nu udførte
beregninger viser sig at have udgjort over 4 øre pr.
frank, medens fondet fremdeles kun oppebærer iV2 øre
og paa den maade gaar glip af en betragtelig del af
den indtægt, som ifølge ovennævnte bestemmelse egent
lig skulde tilfalde samme.
større end før. Uagtet man endnu ikke kan have
nogen saadan oversigt over, hvorledes de nævnte for
hold vil komme til at virke, at man derom kan op
gjøre sig nogen mere bestemt förmening paa nær
værende tidspunkt, saa antager man dog af de anførte
grunde at burde være forberedt paa, at kravene til
tillægspensionsfondet fremdeles vil stige, og at der
derfor er opfordring til at søge tilveiebragt balance
mellem fondets indtægter og udgifter til undgaaelse
af, at der yderligere tæres paa dets kapital. Man
finder det derfor rimeligt, at fondet under disse om
stændigheder oppebærer en andel af kursgevinsten,
der er mere i overensstemmelse med beslutningen af
1878, og at denne andel indtil videre sættes til 2V2
øre pr. frank, hvad der altsaa endnu er adskillig
under’ den effektive gevinst —, hvorved der antages
at ville tilveiebringes balance i fondets budget. I
overensstemmelse med det her anførte tillader man sig
derfor at opføre som bidrag til tillægspensionsfondet
kr. 23 300.»
Som bekjendt har tillægspensionsfondets udgifter
i de sidste 4 aar oversteget dets indtægter med gjennem
snitlig ca. kr. 6150 aarlig, der saaledes har maattet
tages af fondets kapital, hvilket skyldes de store krav,
der har været stillet til fondet i de senere aar ved
udfyldning af pensioner for tilbagetrædende funktio
nærer, dels og især saadanne, der var ansatte i tje
nesten længe før pensionskassens oprettelse, og hvis
pension for en væsentlig del udredes af fondet, og
dels saadanne, der paa grund af sygdom og svækkelse
har maattet træde ud i en yngre alder, og førend de
endnu havde optjent en tilstrækkelig pension i pensions
kassen, seiv om de havde gjort indskud i denne fra
sin ansættelse.
En Kristianiamand, der er ulykkesforsikret i sel
skabet «Hamborg» for 10000 kroner, havde i anled
ning af en den Bde august 1902 indtrufifen begivenhed
sagsøgt selskabet «Wilhelma» i Magdeburg, der har
övertaget «Hamborgs» løbende forsikringer, til betaling
af kr. 5883.75. Seiv fremstillede han begivenheden
saaledes, at han den nævnte dag før middag, da han
havde ringt op i telefonen og holdt telefonen for øret,
var udsat for et lynnedslag, idet han hørte et brag
og følte det gnistre for øinene. Han mistede bevist
heden og kunde i nogen tid ikke tale sammenhængende.
I lang tid var han helt og senere delvis uskikket til
arbeide og har faaet en livsvarig nedsættelse af ar
beidsevnen. Der var i sagen vakt tvivl om, hvorvidt
der den dag virkelig var lyn og torden i Kristiania,
idet saadant ikke har været iagttaget ved nogen af
de mange meteorologiske observationssteder her eller
i omegnen, ligesom kurven for det meteorologiske
instituts selvregistrerende barograf heller ikke giver
nogensomhelst antydning i den retning. Byretten fandt
disse oplysninger at være af betydelig vægt, men ansaa
dem dog ikke afgjørende ligeoverfor flere bestemte
forklaringer af vidner, som den dag virkelig har iagt
taget et enkelt lyn med voldsomt tordenskrald før
middag. Det var ogsaa bestridt specielt af pro
fessor dr. Leegaard og telefondirektøren —, at der
gjennem de almindelige hustelefoner skulde kunne fore
gaa elektriske udladninger af nogen større styrke. Paa
grund af de fysiske forhold i telefonen og dens hele
indredning, skulde et skadegjørende lynnedslag gjennem
telefonen være overmaade lidet sandsynligt. Retten
antog imidlertid ikke, at denne opfatning stemte med
almindelig erfaring. Den stred ogsaa mod udtalelser
fra professor dr. E. Poulsson og overlæge dr. H. J.
Vetlesen. Retten fremholdt ogsaa, at de sikkerheds
foranstaltninger, telefonselskabet seiv træffer ved at
stanse al expedition i tordenveir og i katalogen at
indtage advarselen: rør ikke telefonen i tordenveir,
vanskelig vil kunne forklares uden som en erkjendelse
Vistnok maa disse byrder paa fondet for den
førstnævnte klasse funktionærers vedkommende antages
nu at have kulmineret og herefter stadig at ville gaa
ned, ligesom man tror at kunne gaa ud fra, at der
om en ca. 5 aars tid ikke længere vilde være nogen
funktionær, der ved afgang henved den for pensions
indskud fastsatte maximumsalder (70 aar) vil falde
tillægspensionsfondet til byrde, hvorfor der forsaavidt
kunde være grund til at antage, at fondets stilling
herefter vilde blive stillet større krav end før fra den
ovenfor nævnte anden klasse af pensionister, nemlig
de, der paa grund af sygdom eller svækkelse maa
træde ud af tjenesten i saa ung alder, at deres selv
erhvervede pension er utilstrækkelig, og for hvem
ogsaa fondet efter sin egentlige og oprindelige be
stemmelse netop skulde være til støtte. Af saadanne
forhold maa særlig nævnes den i de senere aar be
tydelig udvidede anvendelse af kvindelig betjening ved
stationerne, især efler statens overtagelse af telefondrift
i større udstrækning,*) og erfaringen synes at vise, at
kvinderne gjennemgaaende maa træde tilbage fra tje
nesten i en adskillig yngre alder end mænd. Tages
saa hertil i betragtning, at arbeidet i telegrafvæsenet
i udviklingens medfør stiller stadig større og større
krav til betjeningens arbeidsevne og udholdenhed, og
at særlig telefontjenesten, hvor der omtrent udelukkende
anvendes kvinder, er meget anstrengende og nerve
opslidende, saa kan betjeningen heller ikke i alminde
lighed forudsættes at kunne holde ud til en saa høi
alder, som hidtil har været den sædvanlige, og det
vil derfor ogsaa være at forudse, at antallet af de
funktionærer, der maa træde ud, førend de har staaet
saa længe i tjenesten, at de med den nuværende pen
sionskasse-ordning og med overkommelige egne indskud
kan erholde en tilstrækkelig pension, herefter vil blive
Ulykkesforsikring* og telefon.
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
