Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 18. december 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektricitet
inkl. lys
Petroleum
inkl. koge
apparater
Gas inkl. blus,
tekn. brug
lækager m. v.
tekn. brug
Kun et mindre antal af antændelserne har ført
til brand
Komitéen er kommen til den anskuelse, at det
og kraftfordelingsmiddel.
*) Brandvæsenets statistik betydelig forenklet.
No. 35
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
at rette opinionen til en bedre opfatning. En saadan
retledning er det imidlertid ikke, naar en fagforening
(se «Elektroteknisk Tidsskrift» no. 35 for 1902) offentlig
gjør udtalelser om, at statens nugjældende forskrifter
«maa betegnes som rent ud farlige». En saadan ud
talelse har ingen rod i de faktiske forhold til andre
belysningsmidler. Specielt er saadanne udtalelser be
tænkelige, naar man erindrer, at disse selvsamme for
skrifter i væsentlig alle de forholdsvis mindre punkter,
der senere paatales, tidligere er vedtagfie af den selv
samme fagforening. Publikums opfatning maa aaben
bart i hoi grad forvirres ved saadanne udtalelser fra
de hold, der seiv skulde synes interesserede i elektrici
tetens udbredelse, og elektriciteten paaføres derved et
stempel af farlighed, der ikke staar i nogetsomhelst
rimeligt forhold til dens stilling ligeoverfor belysnings
midler af anden art.
midler. Elektriciteten er som nævnt det eneste be
lysningsmiddel, der er underkastet særlov, særskilt tilsyn
og specielle forskrifter. Assuranceselskaberne søger
selvfølgelig i egen interesse disse forskrifter mest mulig
skjærpede, og de understøttes heri af de fagkredse,
der seiv har den største interesse af elektricitetens
udbredelse. Uden at der tages hensyn til det faktum,
at ildsvaader foraarsaget ved elektricitet i vort land
er meget faa og sraaa, støttes disse krav med überet
tigede og stærke udtalelser om skjærpet kontrol og
forøget tilsyn. Heraf maa den store almenhed med
logisk konsekvens slutte, at elektricitetens anvendelse
medfører ganske specielle farer og betænkeligheder,
siden den ikke føler sig betrygget ved sin særstilling
under statens kontrol, men endog forlanger denne
yderligere skjærpet, endnu medens anvendelsen af de
øvrige belysningsmidler er fuldt fri.
Det maa ogsaa virke forvirrende, naar der f. ex.
fra kompetent hold forlanges statsforbud mod anven
delse af trælister tillands for ledninger med hvilken
somhelst isolation og hvilkensomhelst spænding, medens
der samtidig anbefales tilladt trælister paa skibe under
foregivende af, at isolationen der er særlig god og
spændingen lav (se «Elektroteknisk Tidsskrift» no. 35
for 1902, side 218 og 220).
For almenheden maa selvfølgelig sagen stille sig
saaledes, at elektriciteten maa være betragtelig farligere
end de øvrige belysningsmidler, naar kontrollen ved
elektriske anlæg af de interesserede fagkredse seiv
stadig forlanges skjærpet, forinden de øvrige midler
underkastes endog nogensomhelst kontrol. Man har
ogsaa talrige eksempler paa, at publikum i den senere
tid nødig anvender elektricitet af frygt for ildebrand.
Et uheld ved høispændt elektricitet virker i almindelig
hed ogsaa mere opsigtsvækkende end gasexplosioner
og gasforgiftninger.
Komitéen skal ikke her indgaa nærmere paa
spørgsmaalet om forskrifterne og deres revision m. v.,
man skal kun bemærke, at det aabenbart er stridende
mod elektricitetens interesser at forlange disse skjærpede
eller tilsynet forøget, medmindre dermed opnaaes til
svarende lettelser.
Efter indhentede oplysninger er der i Norge i
femaaret 1898 —1902 forekommet ialt 13 tilfælde af
kortslutninger med paafølgende brand, der har foran
lediget en brandskade til værdi kr. 656.00, medens
der i samme tidsrum efter den foreliggende offi
cielle statistik for Krisliania by i Kristiania fore
kom følgende anmeldelser til brandvæsenet om an
tændelser af kjendt aarsag:
Man er forøvrigt af den anskuelse, at der aldrig
vil kunne opnaaes fuld enighed om formen og ind
holdet af obligatoriske statsforskrifter. Det er en be
kjendt sag, at der om de forskjellige punkter i saa
danne forskrifter hersker de mest modstridende an
skuelser i fagkredse baade indenlands og udenlands.
Anskuelserne forandrer sig ogsaa med en rivende fart,
hvorfor det skulde synes rimeligt, at statens indblanding
i elektiiske anlægs udførelser ikke bør overskride det
generelle tilsyn, som oprindelig var paatænkt. Det synes
da naturligere, at de institutioner, der har særinteresser
i anlæg og drift af elektriske ledninger og apparater,
under samarbeide med staten seiv bør varetage sine
særinteresser. Man vil derved undgaa, at udgifter,
hvis anvendelse væsentlig kommer f. ex. assurance
selskaberne tilgode, helt og holdent overføres paa
staten og forbrugeren af elektricitet, hvorved elektrici
tetens anvendelse i virkeligheden unödig fordyres i
forhold til andre belysnings- og kraftfordelingsmidler.
Andre aarsager.
Lys, ovne,
fyrstikker, skjult
ildstedsmangel,
spiritus, acetylen
Man er derfor under komitéens overveielser
kommen til et resultat, som kan sammenfattes i følgende
punkter:
i. Ved indførelse af statstilsyn og statskontrol er
tetens farlighed og publikums dom, maa tilskrives et
Norge hidtil det eneste land, hvor elektriciteten
er sat i en udpræget særstilling som belysnings-
noget ensidigt syn paa sagen hos selve de interes
serede fagkredse. Naar stillingen nu er den, som vice
formanden oplyste paa mødet i Trondhjem, at aviserne
hvor ildens aarsag er übekjendt nu lægger skyl
den paa elektriske kortslutninger, medens det før var
rotterne, som fik holde for, saa syntes det nødvendigt
2. Denne særstilling kan ikke begrundes i elektrici-
tetens farlighed som belysningsmiddel, tvertimod
har den i sig seiv væsentlige fortrin fremfor de
øvrige belysnings- og kraftfordelingsmidler. Naar
den derfor ydermere er underkastet statstilsyn,
misforhold, der aabenbart er tilstede mellem elektrici-
212
18g8 101 9 3 142
1899 3i i. —
217
1900 87 8 5 200
1 901 38 3 5 2 16
1902 16 3
—
20*)
273 24 1 3 795
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
