Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 18. december 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende.
KRISTIANIA 18. DECEMBER 1904.
NA 85. 17. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Ind ho Id :
Norske elektricitetsværkers förenings aarsmøde (slutn.). Polyteknisk förenings elektrikergruppe. «Telefunken». Metal
markedet. Frøken Nielsine Breda, Norges ældste telegrafistinde *J*. Fhv. telegrafintendant Colletts begravelse. Ordens
udnævnelser. H. M. kongens fortjenstmedalje i sølv. Telegrafvæsenets drifsbudget. Telegrafassistenternes lønsvilkaar.
Imaginære overskud.
Norske elektricitetsværkers
förening’.
en elektromotor, maa han desuden underkaste sig
ovennævnte særforskrifter og tilsynet ved elektricitets
væsenet samt udrede de hermed förbundne om
kostninger.
Aarsmødet 1 Trondhjem.
(Slutn. fra no. 34.)
Det vil heraf sees, at den elektriske belysning
og den elektriske drivkraft er kommen i en særstilling,
idet staten har grebet ind og reguleret dens anvendelse.
Da elektriciteten i sig seiv maa antages at være et
i forhold til gas, petroleum, acetylen m. v. meget
lempeligt og lidet farligt kraftfordelingsmiddel, saa
har det forekommet komitéen rimeligt, at disse trufne
særforanstaltninger burde medført tilsvarende lettelser
ved elektricitetens brug og tilsvarende tillid til dens
sikkerhed.
Den paa aarsmødet nedsatte installationskomité
har senere fremlagt for föreningen følgende betænkning,
der er tiltraadt af værkerne:
1 henhold til beslutning paa föreningens møde i
Trondhjem har bestyrelsen med tiltræde af hr. ingeniør
H. Segelcke behandlet spørgsmaalet om henvendelse
til assurancekomitéen. Efter sagens drøftelse er der
til assurancekomitéen og brandforsikringsindretningen
afsendt den i gjenpart medfølgende skrivelse. Det er imidlertid umiskjendeligt, at elektriciteten
saavel i fagkredse som hos det store publikum ikke
har opnaaet den anerkjendelse som et sikkert og i
forhold til anden belysnings- og kraftfordelingsraaade
forholdsvis ufarligt middel, som den utvivlsomt fortjener.
Under denne sags behandling har man naturlig
indgaaet paa forholdet mellem statens tilsyn og elektri
citetsværkerne samt den elektriske belysnings stilling
ligeoverfor andre förtiden anvendte belysningsmidler.
Da disse spørgsmaal antages at være af meget stor
vigtighed for elektricitsværkerne og den elektriske
belysnings udbredelse, vil man herved levere ind
beretning om overveielser, som komiteen har ud
ført under sit arbeide.
Medens anvendelse af petroleum, gas m. v. som
ovenfor nævnt endnu er ganske fri, ser man, at der
fra alle sider reises krav om forøget statstilsyn og
skjærpede statsforskrifter for anbringelse og brug af
elektriske ledninger. Der kræves saaledes endog for
øgede anlægs- og tilsynsudgifter for dem, der anvender
elektricitet, uden at der hidtil er opnaaet tilsvarende
direkte lettelser f. ex. i assuranceprærnie m. v. Der
kræves videre, at staten skal gribe ind i arbeidsfriheden
og ved autorisation af installatører for elektriske anlæg
overdrage montageretten til et begrænset antal be
stemte personer, uden at lignende indskrænkninger
endog paatænkes for andre brancher.
Som bekjendt blev anvendelse af elektrisk energi
underlagt lovbesteramelser allerede i aaret 1891 og
statsforskrifter udfærdigede den 25 de april 1892.
Saavidt bekjendt hersker derimod fremdeles fuld
frihed med hensyn til anvendelse af andre belysnings
midler, idet en begrænsning i anvendelsen for disses
vedkommende alene er afhængig af meget summariske
bestemmelser fra brandforsikringsselskabernes side.
Følgen af dette forhold er den, at medens f. ex.
sagbrug, møller ell. lign. indretninger uhindret af lov
og tilsyn kan anvende parafinlamper af glas eller
lignende ildsfarlige belysningsmidler, maa eieren af
saadant anlæg indsende anmeldelse og underkaste sig
statens forskrifter og statens tilsyn, forsaavidt han
ønsker indlagt elektrisk lys i sine fabriker. Udgifterne
ved dette tilsyn maa han endvidere seiv bekoste.
Man vil aldeles ikke bestride, at der kan høstes
fordele i retning af større ilds- og driftssikkerhed paa
denne maade at man m. a. o. kan høste nytte af,
at mindre godt arbeide og materiel holdes borte, men
komite’en finder, at man bør være forsigtig med en
sidig at stille altfor store krav alene til elektriciteten,
idet man derved let opretholder den mangel paa tillid,
som utvivlsomt nu er tilstede. Aarsagen til dette
misforhold mellem fare og krav paa foranstaltninger
maa antagelig søges deri, at man i altfor liden grad
har øinene oppe for elektricitetens nuværende stilling
i forhold til de øvrige belysnings- og kraftfordelings-
Ifald en fabrikeier installerer gasmotor ell. lign.,
er han saavidt vides angaaende opstilling og brug
kun underkastet de generelle bestemmelser i fabrik
tilsynsloven (se § 13). Skal man derimod installere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
