Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 1
vaarsild-distrikt. Linieanlæggene paa disse to kanter
blev færdige udover høsten og vinteren 186r.
dannelsen af den Internationale telegrafforening. Siden
den tid har denne förening ved møder, først hvert
3 die og senere hvert 5te aar, bestemt taxter og regler
for den Internationale telegramvexling samt ordnet en
bekvem og billig opgjørsmaade i fælles myntenhed
(franken); Nielsen har herunder stadig mødt som Norges
delegerede og har taget initiativet til flere vigtige be
stemmelser, f. ex. om den fælles myntenhed; paa den
sidst afholdte konference i Berlin i 1885 var han
forsamlingens alderspræsident. Eorfatteren af disse
linier*) har personlig havt anledning til at iagttage den
Lige til midten af sextiaarene blev der ikke istand
bragt noget større linieanlæg; dog blev der i løbet
af disse aar opsat telegraflinie fraTrondhjem til Namsos.
1 1865 blev afholdt i Paris den første Inter
nationale telegrafkonferance. Her blev fastslaaet prin
cipet for taxering af den mellemfolkelige telegrafkorre
spondance, franken vedtaget som myntenhed og des
uden företaget store taxtnedsættelser, der i vid ud
strækning kom Norge tilgode.
Om telegrafdirektør C. Nielsens befatning med
konferencens tilblivelse meddeles i en biografi i vort
tidsskrift no. 1 for 1888 følgende:
store indflydelse, som telegrafdirektør Nielsen har øvet
paa disse møder, og har været vidne til at fædre
landet baade direkte og indirekte har havt gavn deraf.
Hans bestræbelser paa konferencerne har fornemmelig
gaaet ud paa nedsættelse af taxterne og forenkling
af reglerne, hvorhos han med stor aarvaagenhed har
hævdet Norges stilling som selvstændig stat.»
«Allerede i 1858 havde telegrafdirektør Nielsen
i en henvendelse til sin svenske kollega udtalt sig for
en international telegrafforening. Telegrafkorrespon
dancen med udlandet var fra først af overmaade kost
bar (et enkelt telegram til Paris kostede 25 kr.), hvert
land krævede en høi transittaxt og regnskabsopgjøret
var besværligt, idet hvert land beregnede taxterne i
sin egen mynt; allermest gik det ud over de stater,
som ligger i Europas udkanter. Imidlertid havde
nogle af centralstaterne, Tyskland, Belgien og Frankrig,
i slutningen af femtiaarene begyndt at forene sig om
fælles regler for telegraferingen, og da det i 1864 af
aviserne blev bekjendt, at disse stater vilde afholde
en konference i Paris det følgende aar, greb direktør
Nielsen resolut anledningen til at søge vore interesser
fremmede ved paa diplomatisk vei at faa gjort skridt
til, at Norge kunde blive repræsenteret paa konferencen.
Dette ledede til, at den franske regjering indbød alle
Europas stater til at deltage, og foranledigede saaledes
I 1865 —66 bevilgede storthinget endelig det tid
ligere foreslaaede store anlæg fra Namsos til Lofoten
med 532 000 og betingelsesvis ogsaa andre nye anlæg,
hvoriblandt linie fra Lofoten til Tromsø med 224 000
kroner. lalt blev givet bemyndigelse til eventuelt at
anvende til nye anlæg 1 120 000 kroner.
Krigen mellem Danmark og Tyskland i 1864
havde foranlediget adskillig uleilighed med hensyn til
Norges korrespondance paa udlandet, og man begyndte
allerede strax efter krigens ophør at tænke paa en
kabelförbindelse til Danmark og en lignende til England.
Efter endel vanskeligheder af forskjellig natur
blev forbindelsen til Danmark istandbragt om sommeren
1867, idet kabel blev udlagt fra Hirtshals til Arendal.
* Biografien var skrevet af telegrafinspektør Bugge.
Telegrafinspektør F. Bugge. Telegrafintendant J. Collett.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
