Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1871 -1880.
1881—1890.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 1
dige anlæg var da afsluttet det andet store afsnit af
telegrafens historie her i landet.
Med ordning af undersøforbindelsen til England tog
det imidlertid længere tid, idet det først blev forsøgt at
danne et aktieselskab for anlæg og drift af kabel mel
lem Norge og Skotland, dernæst underhandlet om en
saadan med kabelfirmaet Henley i London og endelig
forsøgt flere arrangements.
Aabningen af telegrafforbindelsen til Finmarken
var imødeseet med længsel. Man var fuldt opmærk
som baade paa liniens store betydning for fiskerierne
og for udviklingen forøvrigt i disse afsidesliggende
trakter af landet, der nu med én gang var rykket den
øvrige del af riget saa nær.
Imidlertid havde den energiske og senere saa be
kjendte Tietgen i Kjøbenhavn dannet et selskab (der
under navn af Det store nordiske telegrafselskab nu
eier udstrakte kabelförbindelser ogsaa i Østasien og
Japan), som overtog kabelen mellem Egersund og
I Hammerfest blev aabningsdagen feiret med
almindelig flagning, illummition og en større offentlig
middag.
I 1869 oprettedes intendantstillingen, i hvilken
blev ansat J. Collett.
I disse aar blev der (med undtagelse dog af 1878)
bevilget adskillige beløb, væsentlig til nyanlæg i fiskeri
distrikterne, til forbindelse med steder i den ydre skjær
gaard og til forflerelse af ledningernes antal, dog intet
aar noget særligt større beløb, men alligevel saa meget,
at kravene paa udvidet telegrafforbindelse og paa let
tere afvikling af korrespondancen skede fyldest; ud
viklingen af telegrafnettet gik jevnt og sikkert frem
over.
Denne tiaarsperiode blev afsluttet med udførelse
af en foranstaltning af betydelig interesse, undersø
forbindelsen mellem Arendal og Tyskland ved en
kabel, der blev aabnet for korrespondance 5te novem
ber 1879.
Ved hjælp af denne staar nu hovedstaden om
trent i momentan rapport med det tyske riges hoved
stad og med Hamburg, og herved er Norge rykket
Amerika betydelig nærmere.
Ved kgl. resl. af 14de juni 1873 toges tilfølge
storthingets beslutning om telegraffunktionærernes ind
træden i pensionskassen for statens tjenestemænd.
Ligeledes oprettedes for dem, som’ paa grund af syg
dom eller svækkelse maa forlade tjenesten tidligere,
end at den selverhvervede pension strækker til, et
tillægspensionsfond, bygget paa tvungen opryknings
bidrag, diskretionære mulkter og telegrafvæsenets kurs
gevinst ved opgjør med udlandet. Dette fonds for
mue udgjorde pr. 31te december 1903 kr. 274715.70.
Peterhead, hvis landing paa norsk grund foregik iste
juli 1869. I 1878 indkjøbtes af telegrafvæsenet de to første
telefonapparater.*)
Det er disse to förbindelser, ad hvilke hoved
massen af Norges telegrafkorrespondance med udlandet
fremdeles bliver besørget.
Til linie mellem Lofoten og Tromsø, der betin
gelsesvis var tilladt opført af storthinget i 1859—66,
blev der under 16de november 68 bevilget 200 000
kroner, og til linie fra Tromsø til Vardø samme dag
480 000; ialt blev af det da siddende storthing be
vilget til nye telegrafanlæg 878800.
Lige til 1890-aarene fulgte udviklingen fra 1880
af omtrent i det spor, i hvilket den var kommet ved
bevilgningen mellem 1870 og 80; der er jevnt fremad
gaaende væxt.
En forandring af overordentlig stor betydning
blev dog företaget i 1887, overgangen til ordtaxering
og nedsættelse af taxten.
Stationen i Tromsø blev aabnet 10de august 1869,
stationen i Hammerfest 24de oktober 1870 og Vadsø
og Vardø station nogle faa dage senere. !) Saakaldte «Ruftelefoner» — store massive haandtelefoner,
hvor der over membranet var anbragt en slags sirene til
at tude i som anraabssignal. Dette signalapparat tog man
saa bort under telefoneringen. Man talte og hørte vexelvis
i samme telefon, og naar man raabte rigtig høit og tyde
lig, kunde talen nogenlunde opfattes mellem telegrafkontoret
og det astronomiske observatorium, hvorimellem disse tele
foner benyttedes i forbindelse med de ugentlige tidssignaler
fra observatoriet til landets telegrafstationer.
Med aabningen af stationen i Hammerfest var
telegrafen ført frem til Europas nordligste by, og med
oprettelse af station i Vardø var man kommen til den
yderste grænse af norsk territorium mod øst.
Med fuldførelsen af disse linier kunde landets
stamlinier ansees for at være færdige, og med de fær
Kasserer F. W. L. Hiorth.
5
— -
> ..» • jsL
- 8ä Æm$\9 -aiI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
