Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 1. 7. januar 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
*
stolpe — alt efter
omstændigheder-
ne — blev traa-
brud. Inærheden
No. 1 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
vil se af vedføiede fotografi. Det var et lagerrum,
som paa sæt og vis blev indredet for midlertidig brug.
I dette rum er senere rigstelefonen installeret.
stolpen var anbragt i hullet, omvikledes den i jord
baandet med næver og fæstedes ved hjælp af sten
sætning. Til fæste for og isolering af. ledningen, der
bestod af 4.2 mm. galvaniseret jerntraad, anvendtes
rødmalede guttaperkaisolatorer, der anbragtes paa
dreiede pinder af haardt træ. Disse pinder var 1
tomme tykke og 9Y2 tomraer lange og pressedes ned
i passende, vertikale udboringer i toppen af stolperne.
Hvor levende trær blev benyttet istedenfor stolper,
brugtes kroge af jern til fæste for isolatorerne. Kro
gene bestod af ugalvaniseret 3/4 toms rundjern, bøiet
i en ret vinkel. Det ene ben var opgjænget for ind
skruning i trærne. Paa det andet ben blev isolatoren
sat. Traaden lagdes i en fure i toppen af isolatoren,
og en jernstift, der førtes gjennern isolatoren over
«Tekniske Meddelelser’» bringer i sidste numer en
kort oversigt over telegrafvæsenets tekniske udvikling
under dets 50-aarige bestaaen. — Der meddeles følgende
oplysninger om telegrafvæsenets første begyndelse:
«Blandt de mange i begyndelsen af det fore
gaaende aarhundrede foreliggende optiske telegraf
systemer valgte man hos os en modifikation af fransk
manden Claude Chappes «Klapsystem». En station
efter dette system bestod af et hus med to store vin
duer — et til hver linieretning. Paa taget var der
anbragt en høi,
solid mast med
endel bevægelige
klapper. Uisse
bestod af store,
firkantede træ
rammer, som ved
hjælp af et snor
system kunde
bringes i en hori
sontal eller verti-
i sidstnævnte stil
ling varklapperne
synlige fra de
nærmeste statio
ner, hvortil af
standen i almin
delighed var ca.
3/4 norsk mil. Til
hver station hørte _
. , , . Den midlertidige
6 klapper, hvor-
dige lynafledere,
1 postgaarden. . , , _
der bestod af to
signaliseres 230 tegn, idet hvert enkelt tegn frem
bragtes ved en bestemt indbyrdes stilling af de verti
kale klapper. Der medgik i gennemsnit ca. 2 minutter
til hvert enkelt signals expedition.. Den optiske tele
graflinie strakte sig fra Hvaløerne om Kristiania langs
kysten til et stykke nordenfor Trondhjem. Paa denne
ca. 1300 km. lange strækning var der oprettet 175
stationer. Tiltrods for systemets primitivitet ydede det
dog fortrinlig tjeneste.
ring isolerede stjerneformede messingskiver, hvis tæn
der stod ca. 2 mm. fra hinanden. Messingskiverne
var skjøvct ind paa isolatorens træpinde helt op til
klokkens indre, hvorved lynaflederen beskyttedes af
denne mod veiret. Den ene messingskive stod i
ledende forbindelse med linien, den anden med jord.
Som ledningstraad ved indtaget benyttedes guttaperka
isoleret kobbertraad, der helt enkelt førtes gjennem et
i stationsvæggen boret hui. Indtagsledningen blev
loddet til linietraaden og inde i stationsrummet for
bundet med den indvendige lynafleder. Jordlednings
piaderne bestod af 12 kvadratfods plader af kobber
blik, hvilke nedgravedes paa et fugtigt sted i nærheden
af stationen. Som ledningstraad ved stationens mon
tering anvendtes 0.6 mm. kobbertraad omspunden
med almindelig grønfarvet bomuldstraad. Stationerne
monteredes som endestationer for en ledning.»
Den første norske elektromagnetiske telegrafiinie
mellem Kristiania og Drammen byggedes i 1854 af
upræpareret tømmer, der indkjøbtes i distrikterne langs
linieruten, Stolperne var i gjennemsnit 12 alen lange
med 5 tommers topdiameter. Endel levende trær,
der stod i linieruten, anvendtes ogsaa som fæster.
Hvor jordsmonnet tillod det, boredes der 4 fod dybe
huller med et specielt dertil konstrueret jordbor, og
ved stenet jordbund gravedes der huller af samme
dybde. Hvis stolperne ikke kunde nedsættes i fuld
dybde paa grund af jordsmonnets beskafifenhed, be
nyttedes tilstrækkelig store stenkar eller strævere af
tømmer. Forinden telegrafstolpen opsattes, brændtes
den i en længde af ca. 6 fod fra roden, hvorefter
den brændte del oversmurtes med tjære. Efterat
afholder i anledning af telegrafvæsenets femtiaars
jubilæum møde med sexa i Grand Hotels rococosal
tirsdag 17 de ds.
Polyteknisk förening
ved en ebonit-
med der kunde
bragtes udven-
ter af linien an-
paa enkelte punk-
af stationerne og
under tilfældigt
dens nedfalden
spændingog traa-
W-M. W )|| at forhindre ujevn
kal stilling. Blot jRI?
torens overdel for
gang om isola-
den tørnet en
fjerde eller femte
leie. Ved hver
springe ud af sit
derme fra at
traaden, hindrede
apparatsal
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0017.html
