Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 1. 7. januar 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spørgsraaalets stats-
økonomiske side. Vor
indførelsen af de for
bedredetelegraferings- opfatning af disse
Telegrafdirektør
77/ billederne.
fer ombygningen i 1892. Vi ledsager oven-
Apparatsalen i postgaarden
*
No. 1
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Udviklingen under den nye telegrafadministration
vil være vore læsere bekjendt, og vi finder ikke op
fordring til at gaa nærmere ind paa den i denne korte
oversigt over det norske telegrafvæsens tilblivelse og
væxt. Vi gjør det saameget mindre, som det derunder
ikke vilde kunne undgaaes at komme ind paa den
skarpe strid, der har staaet om begrænsningen af
statens befatning med telefonvæsenet, og særlig om
Det var ikke uden store betænkeligheder, at stor
thinget skred til denne gjennemgribende forandring,
der fastsatte betalingen for enkelt telegram (10 ord)
til 50 øre med stigning af 5 øre for hvert overskri
dende enkelt ord.
Förändringen har imidlertid vist sig heldig og det
viste sig ogsaa, at den ikke nødvendiggjorde nogen
væsentlig forøgelse af linienettet, da den forflerelse af
ledningernes antal og
methoder, dervarskeet
i de nærmest fore
gaaende aar, balan:
cerede tilvæxten af
korrespondancen.
spørgsmaal og den
dom, vi — med al
anerkjendelse forøvrigt
af den nuværende tele
grafdirektørs paagaa
ende initiativ—derpaa
bygger om de herhen
hørende företeelser, vil
ligeledes være vore
læsere bekjendt, og
vi vil ikke her gjen
tage dem.
I 1886 byggedes
den første telefonlinie
for statens regning —
en turisttelefon mel
lem Tonsaasen og
Fagernæs i Valdres.
Forøvrigt forholdt
telegrafledelsen sig
væsentlig afventende
overfor telefonens vi
dere udvikling, i rigtig
forstaaelse af, at tiden
for statens indgriben
først vilde være inde,
naar der blev spørgs
maal om at forbinde
de spredte lokalnet i
by og bygd.
Idet vi ser bort fra
saavel rigstelefonens
som privattelefonens
specielle økonomiske
interesser, vil vi kun
udtale det haab, at
mulig tilstedeværende
financiel overanstren
gelse paa dette om
raade ikke maa frem
kalde bagslag i form
af stagnation i den
jevne udvikling af sta
tens telegraf- og tele
fonvæsen, der er af
den største samfunds
mæssige betydning.
Nielsen, under hvis
faste og humane le
delse telegrafvæsenet
gjennerngik en sund
og tilfredsstillende ud
vikling, afgik ved dø
den den iste august
1892.
sigt med portræter af telegrafdirektør C. T. Nielsen, inten
dant Collett, hovedkasserer Hiorth og inspektør Bugge.
Under 29de oktober s. a. konstitueredes som hans
efterfølger docent ved søkrigsskolen, cand. real. J. S.
Rasmussen, der tiltraadte embedet den 21de december,
idet han i en hilsen til personalet udtalte:
Endvidere med et fotografi af gaarden Prinsens
gade 2, hvor statstelegrafen havde sit første lokale i
Kristiania, samt en interiør fra den gamle apparatsal
i den nuværende postgaard — « Cirkus» som den
ålment benævntes inden personalet. Det var en flot
sal med dekorerede vægge, svære speile mellem vindu
erne og bonet gulv. Den havde ogsaa tidligere været
en elegant balsal. Paa strømvenderskabet, tilvenstre i
billedet, sees den foran omtalte «Ruftelefon». Døren i
baggrunden førte ind til telegrafintendantens kontor,
gjennem hvilket man kom ind i telegrafdirektørens kon
tor, hvor man altid fandt C. Nielsen ved sit arbeidsbord,
personlig expederende alle sager af nogen betydning.
«Jeg er mig fuldt bevidst vanskeligheden ved at
efterfølge en saa høit fortjent og agtet chef som den
afdøde telegrafdirektør; jeg tør imidlertid udtale, at
jeg gaar til min nye gjerning med de bedste forsætter,
ligesom jeg trygt kan forsikre, at etatens vel altid skal
ligge mig paa hjertet.»
Ved siden af telegrafdirektør Nielsen stod gjen
nem aarene under vort telegrafvæsens grundlæggelse
og væxt telegrafintendant Jonas Collett som leder af
virksomhedens tekniske side. Collett tog afsked i
1900 og efterfulgtes i intendantstillingen af hr. S. Abild,
der nu under titel af overingeniør leder den tekniske
telegrafadministration.
Overgangen til den midlertidige apparatsal under
postgaardens ombygning (fra 18de september 1892 til
10de september 1894) var ikke tiltalende, som man
staaende 50-aars over-
6
’ 3fåkf*’’"ii
• y/ "• ;’ | "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0016.html
