Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 17. februar 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Watt
Brændtid
i timer
Lysstyrke
i normallys
Strømforbrug
i ampere pr. normallys
0.36—0.38
0.38—0.39
o-3 6—0-38
0.36—0.38
0-43—°-3 8
°-35—0.37
25—27 i-5— 1 -7
o
28—31
5 1 -3 1 -5
1.5— 1.6
*5° 25 — 27
1.6—1.7
3°° 22 —24
5°° 20-—2 2 1.9—2.0
18—20
1 ooo 2.1 — 2.2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 5
traaden er viklet zigzakformet op mellem armene, idet
enderne er fæstet til hver sin nedre arm, hvorfra traa
den ved hjælp af platinatraade er förbunden med
lampefoden.
Den brændtid, i hvilken lampens lysstyrke ikke
taber over 20 pct. er gjennemsnitlig 400—600 timer.
Ved enkelte exemplarer har man opnaaet endog 1200
timer. Den tid, hvori lampen overhovedet giver lys,
varer i almindelighed betydelig længere og er gjennem
snitlig under normale driftsforhold 800—1000 timer.
I løbet af denne tid sværter lampen kun lidt, med
mindre der da er forekomrnet delvis kortslutninger i
traadene.
Denne anordning af traaden har vist sig meget
hensigtssvarende. Lampen er derved bleven meget
stabil og taaler godt rystninger, saa den er ikke udsat
for at skades under transport. Lampen brænder lige
godt i hvilkensomhelst stilling.
I den tid lampen brænder foregaar der lidt
efter lidt strukturforandringer i lampetraaden, hvorved
denne faar et mere ujevnt udseende og en eiendomme
lig glinsende overflade, saaat en lampe, som har brændt
i længere tid, let lader sig adskille fra en ny lampe.
Denne strukturförändring i traaden er forbundet ogsaa
med en forkortelse af selve traaden; denne spændes
mere, og man vil derfor ogsaa paa traadens skarpere
bøininger ved ophængningshagerne let se, om lampen
har brændt nogen længere tid.
En eiendommelighed ved lampen er, at om traa
den brister, kan den oftere fremdeles bruges, da en
afrevet enkelt traad oftere lægger sig ind paa nabo
traadene paa en saadan maade, at der dannes en hel
strømkreds. Herved udkobles gjerne en del af traaden
af strømkredsen, hvorfor den resterende del gjerne
lyser desto kraftigere. Det har hændt, at lamper har
lyst, seiv efterat traaden har bristet flere gange, og
oftere har man faaet lamper med bristet traad til at
lyse ved blot at ryste paa dem.
Ovenstaaende afbildning fremstiller den normale
type for 110 volt, 25 normallys og 1.5 watt pr.
normallys.
Lampen har et behageligt hvidt lys, der brænder
særlig roligt, naar lampen er af mat glas.
Strømforbruget er i begyndelsen 1.5 watt pr. nor
mallys, altsaa omtrent 50 pct. mindre strøm end ved
kultraadsglødelampe. Efter at have brændt nogle faa
timer tiltager lysstyrken med ca. 15—20 pct. Samtidig
øges strømforbruget med 3— 6 pct., idet dog det speci
fike energiforbrug synker til 1.3—x.4 watt pr. normal
lys. Derefter aftager lysstyrken langsomt, samtidig
som energiforbruget øges.
En fordel ved lampen er fremdeles den bedre
evne, den har fremfor kultraadglødelampen til at taale
overbelastninger. Man har saaledes kunnet øge spæn
dingen for en 110 volts lampe helt til 260—300 volt,
uden at traaden er bristet. Ligeledes er lampen mindre
ømfindtlig for spændingsvariationer, da lampens mod
stand øges ved voxende spænding, medens det om
vendte er tilfældet ved kultraadsglødelampen.
Gjennemsnitlig forholder en 25 normallys tantal
lampe sig ved 110 volt saaledes: Derimod aftager lampens evne til at modstaa hef
tige rystelser, efterat tantaltraadens struktur er forandret.
Denne forandring indtræder dog først efter 200—300
brændtimers forløb.
Siemens & Halske har foreløbig indskrænket sig
til kun at fremlægge paa markedet en enkelt type af
disse tantallamper — nemlig 25 normallyslamper for
ixo volt, der kan benyttes ogsaa ved spændinger fra
100—120 volt, men har da forholdsvis mindre eller
større lysstyrke. Denne lampe vil strax kunne faaes
hos Aktieselskabet Siemens-Schuckert, Kristiania.
Fig. 2.
Fig. i.
28
Fig. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
