Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 17. februar 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende. —
KRISTIANIA 17. FEBRUAR 1905.
Nt 5. 18. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 5.00 aarlig, iberegnet postporto. Udenfor Skandinavien kr. 8.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer belales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
I n d h o 1 d :
Siemens & Halskes Tantallampe. — Edisons akkumulator. — Elektrikerkongressen i St. Louis. — Elektrikergruppen. — Udstilling
i Milano 1906. — Gnisttelegrafi. — Stærkstrøm — svagstrøm. — Elektrisk anlæg nordenfjelds. — Hafslund Karbidfabrik. — Bøger,
kataloger etc. — Metalmarkedet. — God telefon saa billig som mulig. — Bom for telefonudviklingen. — Telefonkoncessioner.
Fra redaktionen. En saadan traad af tantal indesluttet i et vakuum
kan opvarmes til en forholdsvis høi temperatur, uden
at man løber fare for at traaden ved smeltning eller
molekylare processer seiv ved stærk strømbelastning
skades eller i særlig grad angribes — og heri ligger
dens væsentlige lystekniske fordele. Samtidig er tantal
et metal, hvis forekomst ikke er altfor begrænset.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Paa grund af den relativ lille specifike modstand,
en tantaltraad har, fremgaar det med nodvendighed,
at man for belastning af 1.5 watt pr. normallys maa
have en forholdsvis lang traad, saafremt lampen skal
kunne bruges ved de sædvanlige lysspændinger af 1 x o
volt og opover.
En ny strømbesparende gTødelampe.
Siemens & Halskes Tantallampe.
I en række af aar har man i den elektrotekniske
verden arbeidet paa at skaffe mere strømbesparende
elektriske lamper end den sædvanlige kultraad-gløde
lampe. Allerede efter de første lampeforsøg, hvor man
ikke anvendte høiere spænding end ca. 6 volt, kunde
man af resultaterne regne sig til, at lampetraaden for
en 110 volts tantallampe, 32 normallys stærk og be
lastet med 1.5 watt pr. normallys, maatte ved en tver
snitsdiameter af kun 0.06 mm. have en længde af
520 mm. Senere da man opnaaede at fremstille et
renere xnetal end fra først af, maatte man endog for
længe denne længde til 700 mm., samtidig som tver
snitsdiameteren blot gjordes 0.055 mm-
Disse arbeider har allerede resulteret i opfindelse
af Nernstlampen og osmiumlampen, der begge danner
store forbedringer paa det elektriske lysomraade.
I disse dage har Siemens 6° Halske, som resultat
af et fleraarigt arbeide paa udviklingen af den elek
triske glødelampeteknik, fremkommet med en ny strøm
besparende glødelampe — Tantallampen, opkaldt i
lighed med Osmiumlampen efter det i glødetraaden
anvendte metal tantal.
Tantal er et metal, der især forekommer som
tantalsyre ( Ta^O5) i forbindelse med jern og mangan.
Det er et staalgraat haardt metal, der smelter ved
2250—2300 °. Forbrænder tantal i luften opstaar
tantalsyre.
Heraf fremgaar det med tydelighed, at det ingen
let opgave har været at konstruere en hensigtsmæssig
tantallampe. Først store vanskeligheder i frernstillingen
af saa tynde og jevne traade, og dernæst store van
skeligheder med at faa anordnet saa pas lang traad
paa en hensigtsmæssig maade inden en liden gløde
lampes sædvanlige form. Kultraadglødelampens traad
længde seiv ved spændinger optil 220 volt er kun
300—400 mm.
Efter at det ved hjælp af elektrisk smeltning i
vakuumovne var lykkedes at fremstille dette metal
praktisk talt frit for forurensninger, viste det sig, at
det lod sig hamre, omend der tiltrængtes en kraftig
og langvarig hamring for at faa metallet udhamret i
en tynd plade. Metallet lader sig valse og udtrække
i meget fine traade, og hvad der er en stor fordel,
traaden har en forholdsvis stor styrke og lader sig i
lighed med staaltraad bøie, vikle og spænde.
Den første naturlige tanke var at anordne tantal
traaden i form af flere bøiler ved siden af hinanden;
men det viste sig snart, at dette ingen stabil form var.
Efter en flerhed af forsøg blev man staaende ved den
anordning af traaden som fig. 1 viser.
Ved almindelig værelsetemperatur har metallet en
modstand lig 0.165 °hm pr. 1 m, længde af 1 mm.3
tversnit. Temperaturkoefficienten er positiv, hvorfor
traaden ved den temperatur den har, naar den er
under normal strømbelastning i en lampe, har en mod
stand af 0.830 ohm pr. 1 m. længde af x mm.2
tversnit.
Den midtre bærer bestaar af en kort glasstav, der
bærer to linser, i hvilke de skjærmlignende anordnede
bæreanne er indsmeltede. Disse arme er bøiet noget
opad og nedad. Den øvre stjerne har 11, den nedre
12 arme, der staar saaledes ligeoverfor hinanden, at
hver af de øvre arme staar midt i mellemrummet mel
lem de nedre. Armene ender i smaa hager. Tantal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
