Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 18. marts 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8 E L EKTROTE KNI S K TIDSSKRIFT.
Denne fortolkning af udtrykket «afsætning for
værdiforringelse» giver os haab om, at vi maaske kan
komme til enighed om de 12 pct.; men udtrykket seiv
er saa misvisende, at det har förledet endog Dem til
at benytte telefonanlæggets regnskab paa en fuldstændig
feilagtig maade. Om de to udgiftsposter af ganske
forskjellig natur, som De har sammenfattet under fælles
benævnelsen «afsætning for værdiforringelse», vil vi
derfor i det følgende heller bruge de to særskilte be
tegnelser: «vedligehold» og «amortisation». Et telefon
anlæg kan nemlig ikke nøie sig med gjennem en aar
række kun at företage de allernødtørftigste reparationer
af sit materiel, for tilsidst, naar det hele er udslidt,
at bygge anlægget op helt fra nyt af; det maa derimod
fornye og modernisere det stykke for stykke under
dagligt tilsyn. Dette tilsyn og disse förnyelser er det,
som i almindelighed kaldes vedligehold; udgifterne
dertil fordeler sig som oftest temmelig jevnt over de
forskjellige aar, og indgaar naturlig i regnskabet som
en driftsudgift. Men er disse omkostninger, som tjener
til at bevare anlæggets værdi, allerede kommet til ud
gift i driftsregnskabet, kan de selvfølgelig ikke for
anden gang føres til udgift som en afsætning for værdi
forringelse.
deles ligesaa sikkert som for 10 aar siden og optager
gjennemgaaende de travleste expeditionsfelter i hele
stationen. Der er fuld grund til at tro, at de med
leilighedsvise og forholdsvis lidet bekostelige udbyt
ninger af mindre dele endnu vil kunne gjøre tjeneste
i en række af aar. A f abonnentapparater er i brug
et betydeligt antal, der har en alder af 10 til 15 aar,
og som fungerer fuldt tilfredsstillende, ja endog over
20 aar gamle apparater staar fremdeles ude. For
de her anvendte multipleborde og apparater kan derfor
vedligeholdsprocenten under ingen omstændigheder
sættes høiere end til 8 pct. Kun for de smaa central
borde ved anlæggets bistationer er en høiere vedlige
holdsprocent tænkelig; men disse bordes værdi er
ganske forsvindende i forhold til det øvrige stations
og apparatmateriel. Gaar vi dernæst over til lednings
nettet, maa der skilles skarpt mellem luftlinierne og
det underjordiske kabelnet. Hvad luftlinierne angaar,
er vi i ethvert fald paa den sikre side, naar vi under
de herværende forhold regner 1 o pct. til vedligehold.
Om underjordskablernes varighed har der hverken her
eller andetsteds været anledning til at høste tilstrækkelig
erfaring. I Kristiania har de været i brug i ca. 9 aar,
og der er endnu absolut ingen forskjel at mærke i
driftssikkerheden mellem de kahler, som dengang blev
nedlagt, og de som blev nedlagt ifjor. Deres levetid
kan i ethvertfald med sikkerhed sættes til det fler
dobbelte af luftliniernes. Regnes 10 pct. til vedlige
hold for disse, kan man derfor trygt regne 3 pct. eller
mindre for kablerne. Tager vi for os det sidst for
løbne tiaar, bliver det gjennemsnitlige forhold mellem
overjordsledninger og underjordsledninger i Kristiania
som 1 : r, hvad der med de ovennævnte satser giver
en vedligeholdsprocent af for hele ledningsnettet.
Da forholdet mellem disse 2 slags ledninger nu er
som 1 ;3, vil procenten for fremtiden endog betydelig
reduceres.
Det nettooverskud, som bliver igjen, naar saavel
vedligeholdsudgifterne som de øvrige driftsomkostninger
er betalt, vil vise, om anlægget formaar baade at for
rente og i et passende tidsrum amortisere den i be
driften nedlagte kapital. Naar Kristiania telefonanlægs
regnskab viser et driftsoverskud af 9 pct., vil dette
derfor sige, at anlægget, efter at have forrentet sin
kapital med 4 pct., har tilovers 5 pct. aarlig til amor
tisation, og vi tror nok, De kan være enig med os i,
at dette er fuldt tilstrækkelig, seiv om De regner med
saa ubestemte faktorer som den «traadløse».
Nu vil De maaske indvende, at ved et telefon
anlæg flyder arbeidet med nettets vedligehold og dets
udvidelse ofte over i hinanden, at derfor de udgifter
som belästes driften, og de, som belästes anlægskon
toen, til en vis grad afhænger af et skjøn, hvis rigtig
hed den udenforstaaende ikke uden videre kan stole
paa, og deri kan De have ret. For at faa konstateret,
om skjønnet er rigtigt, er vi imidlertid henvist til,
hvad erfaringen viser os er nødvendigt, ikke blot til
at holde materiellet i brugbar stand, men ogsaa til
efterhaanden at fornye og modernisere det inden ram
men af det telefonsystem, som anvendes, det vil sige
til hvad vi ovenfor har kaldt «vedligehold». De har
seiv regnet 12 pct. af anlægsværdien som tilstrækkelig
til vedligehold og amortisation i förening, og vi skal
nu se, hvorledes dette stemmer med de tekniske er
faringer ved Kristiania telefonanlæg, samt hvad an
læggets regnskaber viser, at der aar om andet har
været bogført til vedligehold og amortisation.
Regnes centralbordenes og apparaternes værdi til
1/s, ledningsnettets til 2/s af det hele anlæg, fremkom
mer en gjennemsnitsprocent svarende til ca. 7 pct. af
anlægsværdien, naar hele materiellet regnes under et.
Lægges hertil 5 pct. for amortisation eller afskrivning,
er vi oppe i de af Dem nævnte 12 pct., og for at
bevise, at Kristiania telefonanlæg har anvendt til
strækkeligt til materiellets vedligehold, og at anlægs
kontoen ikke er bleven belastet med udgifter, som
rettelig hører driften til, kommer det an paa, om de
til vedligehold og amortisation anvendte beløb har an
draget til 12 pct. aarlig af anlægsværdien. Vi skal
nu se, hvorledes det forholder sig hermed:
For at faa en fuldt paalidelig opgave vil vi ikke
benytte regnskabet for et enkelt aar alene, men tage
for os en længere aarrække, f. ex. de samme 10 aar,
som vi før har regnet med, 1895 —1904. Det viser
sig da, at telefonanlægget i dette tidsrum har kunnet
anvende af aarsindtægten til vedligehold og amortisa
tion gjennemsnitlig 12 å 13 pct. af den til enhver tid
bogførte anlægskapital, og at vi alfsaa er paa den
rette side, seiv om der regnes med de meget omtalte
1 2 pct.
For saa nøie som muligt at bestemme den gjen
nemsnitlige vedligeholdsprocent for det hele anlæg taget
under et, skal vi dele materiellet i 2 hovedgrupper,
paa den ene side centralborde og abonnentapparater,
paa den anden side ledningsnettet. Ved Kristiania
hovedcentralstation blev det nuværende system for
multipleborde indført i 1895, og de borde, som den
gang installeredes, er endnu i brug; de arbeider frem
I det nævnte tiaar har telefonanlægget gjennem
de paa vedligeholdskontoen bogførte udgifter omlagt
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
