Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 8. 18. marts 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
*
Kristiania den 7de marts 1905.
driftsresultater.
Redaktionen sluttet 15. marts.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 8
amortisation af de laante kapitaler udredes paa det
almindelige statsbudget og ikke belästes de enkelte
virksomheder. *
en betydelig del af sit ledningsnet fra overjordisk til
underjordisk og derved skaffet sine abonnenter sikrere
telefonförbindelser og sig seiv billigere drift.
Vi mener derfor, at det er fuldt berettiget, naar
vi i en tidligere artikel har udtalt, at telefonanlæggets
indtægter er tilstrækkelige til baade at holde en god
telefon i Kristiania og at skaffe staten fulde renter og
rigelig amortisation af den i anlægget nedlagte kapital.
Et enkelt punkt i telefondirektørens frerastilling
maa vi fæste os ved:
Ærede hr. direktør! Udranger hurtigst mulig de
over 20 aar gamle apparater. De hører virkelig ikke
hjemme i et første klasses hovedstadsanlæg.
Da De synes at være bange for, at forholdet
stiller sig ugnnstigere efter statens overtagelse af an
lægget, skal vi oplyse, at for de sidste 4 aar ligger
gjennemsnitsprocenten heller over end under 13 pct.
Deres paastand om, at indløsningen af Kristiania telefon
anlæg ikke skulde være nogen lønnende affære for
staten, er derfor ikke berettiget.
Har end telefondirektørens sidste indlæg ikke
egentlig bragt noget væsentlig nyt til belysning af selve
spørgsmaalet om, hvilken procent maa ansees tilstrække
lig for at dække værdiforringelsen ved et telefonanlæg,
er direktørens udredning dog i en henseende af ad
skillig interesse.
Direktøren kommer til det resultat, at der til ved
ligehold gjennemsnitlig kan regnes 7 pct. og til amor
tisation 5 pct., altsaa tilsammen ca. 12 pct.
Vi indtager foran en ny artikel af Kristiania
telefonanlægs direktør angaaende rentabiliteten af det
nævnte anlæg.
Hvorledes har det sig da med rigstelefonen udenfor
Kristiania?
Formentlig vil telefondirektøren regne her en noget
lavere vedligeholdsprocent, idet linievedligeholdskontoen
her spiller en forholdsvis større rolle end ved et lokal
anlæg, om end paa den anden side, som paapeget
af telefondirektøren, vedligeholdsprocenten for mindre
centralborde maa sættes høiere end for store; men hvad
siger telefondirektøren om snaue 2-— to — pct. til
aarligt vedligehold og ligesaa snaue 2 — to — pct.
for værdiforringelse (eller amortisation, som han kalder
det), tilsammen knappe 4 — fire — pct.?
Som vore læsere vil vide, har vi hævdet, at
9 pct. for et saadant anlæg er et noget snaut overskud,
idet der, efter at ca. 4 pct. er betalt som forrentning
af anlægskapitalen, er tilovers til afsætning for værdi
forringelse kun ca. 5 pct., og denne procentsats har vi,
stottende os til erfaringer fra andre lande, ment er
noget knap. I henhold dertil har vi da fremholdt
tvivl om, hvorvidt staten vil slippe skadesløs fra er
hvervelsen af Kristiania telefonanlæg.
Telefondirektøren henviser til, at der til amorti
sation haves 5 pct., og tilføier, at «vi tror nok, De
kan være enig med os i, at dette er fuldt tilstrække
ligt» ; men det er netop det, vi ikke er enig i. Vi
finder heller ikke i telefondirektørens udførlige frem
stilling noget, der kan forandre vor opfatning, at et
driftsoverskud af 9 pct. ikke giver sikkerhed for, at
driften af Kristiania telefonanlæg ikke vil vise sig tab
bringende for staten.
Det er nemlig, hvad rigstelefonen har at disponere
paa disse konti.
Mener telefondirektøren, at med et saadant overskud
ogsaa rigstelefonen i sin helhed er enlønnende forretning?
Vi imødeser med interesse hr. telefondirektørens
udtalelse om dette punkt.
Indtil videre fastholder vi vor opfatning, at løn
somheden af Kristiania telefonanlæg er tvivlsom, men
ulønsomheden af rigstelefonen i det hele er ganske
utvivlsom.
Vi vil her i forbigaaende benytte anledningen til
gjentagende at fæste opmærksoraheden ved det vild
ledende i at betegne overskuddet, før afsætning for
værdiforringelse har fundet sted, som et «netto-over
skud. Det er ikke en korrekt betegnelse.
Afsked efter andragende udgangen af marts: Bestyrer
i Vardø, A. M. Strøm.
Og dernæst vil vi, for det tilfælde telefondirek
tøren skulde ønske fremdeles at fortsætte diskussionen,
anbefale, at vi holder os til betegnelsen «afsætning for
værdiforringelse» og ikke anvender benævnelsen «amor
tisation». Der er saameget mindre grund til at komme
ind paa amortisationsspørgsmaalet, som udgifterne til
Dødsfald. Bestyrer i Kristiansand, C. A. Hoff, afgik ved
døden 7de marts.
Ledige poster. Bcstyrerpost (kr. 2800) Vardø; kan søges
inden 31te marts; bcstyrerpost (kr. 3200) Kristiansand S. og
fuldmægtigpost (kr. 3200) Arendal; kan søges inden 5te april.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg-Jæger. — Munkedamsveien no. 80 111.
Morten Johansens bogtrykkeri.
Statstelegrafens personale
Rigstelefonens økonomiske
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0060.html
