Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 28. marts 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
HJH—
KRISTIANIA 28. MARTS 1905. 18. AARG.
N£: 9.
Udkommer 3 gange mannedlig til en pris af kr. 5.00 aarlig, iberegnet postporto. Udenfor Skandinavien kr. 8.00. Hetalingen erlægges
forskudsvis. - Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Munkedamsveien no. 80. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold;
Marienfelde-—Zossen. Elektriske fuldkraftbaner. — N. I. A. F.s elektrikergruppe. — Polyteknisk förening. — Bøger, kataloger etc. —
Metalmarkedet. — Befordring af telegramer paa private telefonlinier. — Telefonkoncessioner.
Indenfor bæreskinnerne anbragtes 2 ledeskinner,
saa der mellem begge disse slags skinner dannedes
en rille paa 50 mm.
Fra redaktionen.
Originale arbeider, meddeleIser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og hoTioreres. Disse ledeskinner viste sig imidlertid at være over
flødige seiv for hastigheder optil 210
Marienfelde—Zossen. Den mindste kurveradis paa banestrækningen er
2000 m. Uden vanskelighed kjørte man her med
hastighed 180
° time
Elektriske fuldkraftbaner.
(Ved overlærer Schulz.)
Det viste sig, at militærbanens overbygning — den
samme som for de preussiske statsbaner — var fuldt
sikker for hastighed optil 21 o Fast, muret under
bygning er saaledes ikke nødvendig for disse kjøre
hastigheder.
I August 1902 besøgte jeg paa en studiereise
bl. a. militærbanen; Marienfelde—Zossen ved Berlin.
I «Elektroteknisk Tidsskrift» no. 7 og 8 1903 gav jeg
i korte træk en udsigt over, til hvilke resultater man
da var kommen for anvendelsen af høispændt trefase
strøm til elektrisk hurtigtogsdrift. De 2 under forsøgene anvendte motorvognes vægt
er 90 tons, altsaa under de nyere, store lokomotivers,
som med tender veier op til 120 ton. Vognene er 22 m.
lange og hviler paa 2 treaxlede dreiestel (boggier) med
axelafstand 3.8 m.
Siden den tid har de fortsatte forsøg ført til nye
og ikke blot i elektroteknisk, men i almindelig teknisk
henseende bemærkelsesværdige resultater. For dem,
som interesserer sig for sagen og som ikke paa stedet
har havt anledning til at gjøre detaljstudier, vil jeg
særlig henvise til: Zeitschrift des Vereines Deutscher
Inge7iieure, 1904 no. 26. Man vil her finde fortræffelige
illustrationer for skinnearrangementet, for anordningen
af arbeidsledningerne, for de bøiler, gjennem hvilke
den høispændte strøm føres ind i motorvognenes mo
torer, samt for selve motorvognene.
Disse vogne greiede hastigheder optil 130
Blev hastigheden større, begyndte de at slingre. Dreie
stellenes axelafstand øgedes derfor til 5 m., og nu gik
vognene ved 210 ligesaa rolig som de preussiske
statsbaners hurtigtogsvogne paa godt vedligeholdte
skinner.
Forsøgene ved Marienfelde—Zossen er af grund
læggende betydning for anvendelsen af høispændt vexel
strøm, ikke blot for elektrisk drift af meget hurtig
gaaende tog, men for elektrisk langbanedrift overhovedet.
En statsbanevogn, 41 tons, med to treaxlede boggier
og med axelafstand 3.6 m., kobledes til motorvognene.
Den løb rolig optil 160 Ved at øge axelafstanden
vil de nuværende preussiske statsbanevogne anvendes
for optil 200
1 time
Idet jeg her blot skal berøre nogle hovedpunkter
fra disse forsøg, skal jeg yderligere henvise til «Elek
trotechnische Zeitschrift» 1904, heft. 50. Geh. Baurat
Lochner, som — foruden oberingenieur Reichel —
Kraften ind paa de 3 elektriske arbeidsledninger
leveres fra Oberspree nye kraftstation*) i Oberschöne
weide ved Berlin. Efter forsøg, udført af Siemens &
Halske ved Lichterfelde (ved Berlin) i 1897, valgte
man en lininiespænding paa 10000 volt.
har ledet forsøgene, har her leveret indgaaende de
taljer for forsøgenes gang og nutidige resultater.
Paa ovennævnte militærbane, 23 km. lang, var
oprindelig skinner af vægt 33.4 kg. pro løbende meter.
Disse holdt godt for hastigheder op til 130 For
hastighed 160 bøiede de sig og gav efter.
Arbeidsledningerne — blank kobbertraad 100
mm.2 — er oplagt paa træmaster (med afstand 35 m.)
paa udliggere af jern, lodret over hverandre med ind
byrdes afstand 1m. Man har nu opnaaet gjennem
de 3 paa arbeidsledninger glidende bøiler driftssikkert
Man maatte derfor anvende bæreskinner — 12 m.
lange — af vægt 41 kg. pro m., med 18 furusviller
for hver skinnelængde. *) Denne kraftstation omhandlede jeg i no. 7 og 8 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
