Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 7. juni 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
-w
KRISTIANIA 7. JUNI 1905. 18. AARG.
N£: 16.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 5.00 aarlig, iberegnet postporto. Udenfor Skandinavien kr. 8.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Munkedamsveien no. 80. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indh old.:
— Allis-Chalmers Company. — Jordforbindelse af stolpebeslag
— Et almindeligt svensk elektroteknikermøde — Bøger, kata
essionerne. — Nitedals og Hakedals telefonforening. — 38 pct.
og kvindelige assistenters cølibat. — Offentlig administration.
strømbryder.
No. 500. — Lidt om traadløs telegrafering. — Vandtæt
og ledningsmaster for elektriske kraftledninger. — Han
loger etc. — Metalmarkedet. — Patentefterretninger. -
overskridelse paa telefonanlægget Bergen—Voss. — Te
Hammeranlægget
— Telefonkoncessionerne
Telegrafistinders og kvindi
Fra redaktionen. Om holdbarheden af Ruhmers celler faar man
maaske bedst en forestilling, naar man hører, at disse
er blevet benyttet til selvtændning af lysbøier. Lysbøien
indeholder da, selvfølgelig tilstrækkelig beskyttet mod
fugtighed, en selencelle og et relæ, ved hjælp af hvilket
lyset tændes, naar det bliver mørkt, som følge af selen
cellens voxende modstand, og atter slukkes, naar det
igjen bliver lyst; men jeg skal forøvrigt ikke komme
nærmere ind paa disse og andre særdeles interessante
anvendelser af selenceller.
Originale arbeider, meddeleIser om nye anlæg o.l. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
No. 500
er nærværende numer, regnet fra tidsskriftets begyndelse
i 1888 som «Norsk Telegraf-Tidende».
Cellernes hurtige reaktion overfor lysvariationer
har Ruhmer paavist paa følgende maade: Lyset fra en
buelampe samles ved hjælp af en linse, og ,i brænd
planen opstilles et tandhjul saaledes, at der i selve
brændpunktet snart er en tand, snart et mellemrum,
og bag tandhjulet anbringes atter selencellen; dreies
nu tandhjulet rundt, vil denne celle snart være belyst,
snart ubelyst, og indskydes selencellen i et kredsløb
med en telefon, vil man i denne høre en tone svarende
til tandhjulets omdreiningshastighed; man hører altsaa
bogstavelig talt lyset falde paa cellens overflade.
Lidt om traadløs telefonering*.
I forhold til den egentlige telefoni er traadløs tele
fonering ret gammel. Den første telefon, Philip Reis’,
er fra 1861, men først 1876 grundlagde Graham Bell
den praktiske telefoni, 1878 følger Hughes mikrofon,
og allerede 1880 viste Bell ved sin photofon mulig
heden af traadløs telefonering.
Al traadløs telefonering beror paa to ting 1) varia
tionerne i en selencelles elektriske modstand under ly
sets indvirkning — modstanden aftager, naar belys
ningen paa cellen voxer — 2) lydbølgernes indvirkning
paa de fra en lyskilde udgaaende lysbølger og da enten
saaledes, at lyskilden har konstant intensitet, der modi
ficeres i et punkt af lysets bane, eller lyskilden har
varierende intensitet.
Det ældste afsenderapparat, Bells photofon, havde
en lyskilde med konstant intensitet, der modificeredes
i et punkt af lysets bane; som lyskilde kunde f. ex.
solen benyttes. Lysstraalerne faldt parallele ind paa
en speilende membran og blev fra denne reflekteret
mod modtagerstationen, hvor de traf et hulspeil, i hvis
brændpunkt selencellen var anbragt. Talte man mod
det paa membranen anbragte talerør, kom den i sving
ninger, og lysstraalerne udførte da tilsvarende sving
ninger; belysningen paa selencellen varierede og der
med dennes modstand, og i telefonen kunde man høre,
hvad der blev talt ind i afsenderapparatet. — Tele
fonering var mulig paa indtil 200 m. afstand; der var
den mangel ved methoden, at den svingende membran
ikke kunde kaste lyset stadig i samme retning paa
grund af sine bevægelser, og derved blev det umuligt
at naa ud paa større afstande.
s
Principet for den traadløse telefoni er da i korthed
dette: Paa afsenderstationen bringes lyset fra en lys
giver til at variere under indvirkning af talen, lyset
kastes mod en selencelle paa modtagerstationen, og
denne celles elektriske modstand varierer med lysvaria
tionerne; cellen forbindes med en telefon og et batteri
til et elektrisk kredsløb, og i telefonen bliver talen
hørlig. Den traadløse telefoni har derfor først faaet
fart, efter at det er lykkedes tyskeren Ernst Ruhmer
i Berlin at fremstille en tilstrækkelig holdbar og 1)4-
følsom selencelle med hurtig reaktion overfor lysvaria •
tioner.
Det andet princip: at anvende en lyskilde med
varierende intensitet har ført til langt bedre resultater,
og Simons opfindelse af den talende buelampe 1898
gav lystelefonien et mægtigt stød fretnad. Som en
kuriositet kan nævnes, at den første lysgiver med vari
erende intensitet, der blev forsøgt, var en manometrisk
Ruhmers selencelle er cylindrisk og indesluttet i en
lufttom glaspære, der er forsynet med skruegjænger,
ligesom den elektriske glødelampe, saaledes at den kan
indskrues i en almindelig glødelampefatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
