Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 7. juni 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\1 ’ ’ ’i / luften tyk, noget taaget.
Overførelsen af talen var ved alle forsøgene god,
ved nr. 5 lød den endda overraskende klar og tydelig.
ligere paa «Germania». Afstand ca. 7 km.,
Der blev företaget følgende forsøg;
1. 4de juli om Aftenen.
baaden «Loreley».
3. 9de juli om aftenen.
I retning mod Schvanenwerder, 2.6 km., svagt
solskin.
5. 25de juli om aftenen.
*) Kriegstechnische Zeitschrift 8/iqo4 s. 420.
No. 16
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
mania», medens modtagerstationen var opstillet paa en
lidt ud fra land bygget bro. Det var ved dette
arrangement let at variere afstanden.
kapsel, hvis ene side var erstattet af et stykke svine
tarm, der ligesom membranen i Bells photofon virkede
som bund i et talerør; der blev brugt acetylen, inde
sluttet i kapslen. Taltes mod membranen, kom flammen
i svingninger, og det var paa denne maade muligt at
overføre talen paa 200 m, afstand.
Tvers over Wannsee, ca. i km., luften klar.
2. 8de juli om aftenen.
Over Wannsee (Bahnhof Wannsee-Neu Cladow)
ca. 3.8 km. Modtagerstationen var her paa motor-
Tvers over Wannsee, ca. 1.6 km., stærk regn.
4. 16de juli om eftermiddagen.
Modtagerstationen var ved dette forsøg anbragt
paa platformen paa keiser Vilhelms taarn paa
Karlsberg i Griinevald, afsenderstationen som tid-
Da man endnu ikke var naaet til grænsen for
apparaternes ydeevne, og da de lokale forhold paa
Wannsee og Havel ikke tillod telefonering paa større
afstand fra «Germania», gik man over til at benytte
to faste stationer. Den ene af disse blev indrettet paa
Schuckerts fabrik, i förening med hvilken Ruhmer ud
førte sine forsøg, den anden i et vandtaarn paa Falken
berg ved Griinau i ca. 15 km. afstand.
Principet for lystelefonering paa dens nuværende
standpunkt vil nu fremgaa af fig. 1. Paa afsender
stationen er som ved en almindelig telefon i det pri
mære kredsløb indskudt mikrofon, mikrofonbatteri og
transformatorens primære vindinger. Det er af særlig
vigtighed, at transformatoren dimensioneres rigtigt;
Ruhmer angiver i Elektrotechn. Zeitschrift 1901 hefte
9, at man faar maximum af lysstyrke, naar antallet af
beviklinger i de to vindinger forholder sig som kvadrat
rødderne af modstandene i de tilsvarende kredsløb.
Det sekundære kredsløb indeholder transformatorens
sekundære vindinger samt en elektrisk buelampe op
stillet i brændpunktet af et parabolsk hulspeil. Tales
der i mikrofonen, vil de derved fremkaldte variationer
i den primære strøm gjennem transformatoren frem
kalde dermed analoge i det sekundære kredsløb og
følgelig i buelampens lysstyrke.
Afsenderspeilet havde en diameter paa 60 cm.,
medens modtagerspeilet var et overordentlig nøiagtigt
slebet Schuckerts parabolsk glasspeil med 90 cm. dia
meter.
Paa grund af lysspredningen — lyskilden er ikke
noget punkt og kan derfor ikke anbringes i brænd
punktet — og den ikke ubetydelige absorption kunde
kun omtrent 1/iooooo af det afsendte lys naa modtager
stationen, men ikke destomindre blev talen ganske
tydelig overført. Der er derfor ingen tvivl om, at
man ved at anvende større speile kan telefonere uden
traad paa endnu større afstande, men en forøgelse af
afstanden ud over det her opnaaede vil ikke finde
praktisk anvendelse paa grund af jordkrumningen.
Ved siden af disse forsøg paa 15 km. afstand
gik der en række andre paa ca. 3 km., og ved disse
sidste blev der for første gang anvendt et kombineret
modtager- og afsenderapparat, saa det nu var muligt
at faa en regelmæssig samtale i gang. Det fremgik
af forsøgene, at talen, hvad man navnlig maa frem
hæve, baade om dagen og i regnveir, lød særdeles
klar og tydelig.
Buelampens lys kastes af hulspeilet mod et para
bolsk hulspeil paa modtagerstationen, og i dettes brænd
punkt er selencellen anbragt. Denne er indskudt i
telefonens kredsløb, og sendes der fra et telefonbatteri
en strøm gjennem telefon og selencelle, vil modstands
variationerne i denne som følge af variationerne i det
modtagne lys gjøre talen hørlig i telefonen.
Ue første forsøg*) med lystelefoneringen efter dette
princip blev anstillede i sommeren 1902 af Ruhmer
paa Wannsee ved Berlin; ved disse forsøg var afsender
stationen (en lille Schuckerts torpedobaadslyskaster med
35 cm. speilaabning) anbragt paa motorbaaden «Ger-
I 1903 blev forsøgene fortsatte og den traadløse
telefonering prøvet ombord i den keiserlige marines
skibe «Neptun» og «Nymphe», hvor methoden viste
sig fuldt ud praktisk anvendelig.
Af alle de anstillede forsøg fremgaar, at traadløs
telefonering vil kunne faa betydning som supplement
til den traadløse telefonering navnlig tilsøs, og marinens
94
cyxbÅ$i’io^c*i/.
O1 i å
* i i^
T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
