Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 17. juni 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 17
stadigt tilsyn saavel dag som nat, saaledes at mindst
2 mand tiltrænges for hver station.
Rigtignok kan man ved at koble flere slige
generatorer i serie forhøie spændingen, ligesom man
ved at koble store akkumulatorbatterier i serie kan
erholde meget høie ligestrømsspændinger, men disse
anordninger maa foreløbig ansees som værdiløse til
praktisk brug.
En anden anvendelse af ligestrømmen til drift af
større baner er repræsenteret ved det saakaldte
akkumulatorlokomotiv. Dette medfører, som navnet
antyder, et akkuraulatorbatteri, der paa visse punkter
af banelegemet, f. ex. begge endestationerne, bliver
ladet, enten fra en blokstation eller en bycentral, og
hvorfra vognmotorerne erholder sin strøm. Dette loko
motiv er forsaavidt praktisk, som det kan anvendes
paa et hvilketsomhelst banelegeme uden særskilt over
bygning, men der hefter saa mange mangler ved det —
blandt andet dets betydelige vægt i forhold til dets
effektive ydeevne — at det har vist sig lidet anvende
ligt. Skulde man imidlertid engang i freratiden kunne
fremstille en akkumulator, hvis volum, kapacitet og
vægt var betydelig gunstigere end den nuværende, er
det utvivlsomt, at akkumulatorlokomotivet vil blive
anvendt i en ikke liden udstrækning.
Med vexelstrøm kan man fremstille overordentlig
høie spændinger — 50000—60000 volt — og denne
høispændte vexelstrøraenergi kan med lethed ved hjælp
af statiske transformatorer forandres til energier med
nærsagt en hvilkensomhelst spænding, og til ligestrøm
energi ved hjælp af motorgeneratorer og omformere
(konvertere).
Nu har man i praxis indført tre vexelstrømarter,
nemlig 1-, 2- dg 3-fasestrømraen.
Det viste sig nemlig, at en enfaset synkron- eller
asynkronmotor ikke uden videre kan tilknyttes et net,
da den ikke uden ved anvendelse af særegne ofte
komplicerede anordninger kunde sættes igang, og en en
faset induktionsmotor ydede under igangsætningen neppe
det halve, normalmoment ved et strømforbrug dobbelt
saa stort som det normale.
Vi vil nu gaa over til at behandle de bane
systemer, der udelukkende anvender vexelstrøm.
Af de tidligere nævnte tre strømarter kommer kun
1- og 3-fasestrømmen i betragtning, da 2-fasestrømmen
paa grund af dens usymmetriske forskyvninger og pul
serende dreiefelt lidet egner sig til energioverføring
paa store afstande.
Man har derfor paa en meget genial maade
sammenkoblet to resp. tre vexelstrømme, der, naar de
tilføres en tilsvarende 2- eller 3-fasevikling, inducerer
et for den første strømarts vedkommende praktisk ufuld
komment, for den sidste strømarts vedkommende et
praktisk fuldkomraent konstant dreiefelt. Dette dreie
felt slæber — for at bruge et elementært udtryk —
i- og 3-fasestrømmen har begge den store fordel,
at de letvindt og paa en billig maade lader sig trans
formere fra høispændt energi til lavspændt og omvendt.
Ligeledes er spændingstabsvektorerne lige store og
forskyvningsvinkelen mellem strømvektorerne konstant
over hele ledningsanlægget, naar 3-fasesystemet er ligt
belastet, hvad man vel kan gaa ud fra ved banedrift.
Som en væsentlig feil kan, for enfasesystemets ved
kommende, anføres den vanskelighed, hvormed den
almindelige induktionsmotor sættes igang og dens ringe
startmoment ved et stort strømforbrug. Som enfase
strømmens fordel kan man anføre, at der kun tiltrænges
to overførings- og to kjøretraade, hvilket naturligvis for
enkler baade stationer, vogne og liniemateriel, 3-fase
systemet tiltrænger tre overførings- og tre kjøretraade;
3-faseasynkronmotorens hastighed lader sig vanskelig
regulere, men denne motor har til gjengjæld den store
fordel, at dens startmoment er meget stort, hvad der
er en ubetinget nødvendighed for en banemotor. Man
ser heraf, at enfasesystemet ubetinget er at foretrække,
saafremt man var istand til at fremstille en enfase
motor, der virkede som en ligestrømsseriemotor, og
den maa endvidere kunne opvise en høi nytteeffekt
og en stor effektfaktor.
ankeret eller rotoren med sig, og man kan ved at ind
skyde en modstand i den flerfasede asynkronmotors
primære eller sekundære strømkreds, erholde et meget
kraftigt startmoraent ved en relativ liden tilløbsstrøm
styrke, hvilken sidste egenskab disse motorer har til
fælles med ligestrømseriemotoren. Hvad de imidlertid
ikke har tilfælles med sidstnævnte motor, er den lethed,
hvormed dennes omdreiningstal lader sig regulere, da
asynkronmotorernes omdreiningstal, som deres beteg
nelse angiver, kun er en liden procentsats lavere end
de synkrone, der tilsvarer primærstrømraens periodetal.
Som jeg tidligere berørte, er det forholdsvis let
at forandre vexelstrøm til ligestrøm, og det skulde af
det foran sagte synes saare enkelt at forene vexel- og
ligestrømmens specielle fordele, idet man overfører
energien med høispændt vexelstrøm til understationer,
beliggende langs banelegemet, og i disse understationer
foretager en omformning af den høispændte vexelstrøm
energi i ligestrøm, der tilførtes kjøretraad og skinner.
Et saadant anlæg var ogsaa meget let at udføre,
men der stiller sig en stor hindring iveien for dette
arrangements praktiske anvendelse, og det er anlægs
kapitalens og driftsomkostningernes uforholdsmæssige
høide.
Opgaven at konstruere en saadan motor er over
ordentlig vanskelig, men at denne opgave vil blive
løst paa en tilfredsstillende maade, er utvivlsomt; thi
der er allerede nu fremkommet flere motortyper, hvis
gode egenskaber bærer bud om, at løsningen er fore
staaende.
Et saadant anlæg vil nemlig paa grund af lige
strømmens begrænsede spændingshøide tiltrænge et be
tydeligt antal vexelstrøm—ligestrøm omformerstationer,
der med omformeraggregater, apparattavler for vexel
og ligestrøm o. s. v. vilde koste betydelige summer.
Hertil kommer primærstationer og luftledninger o. s. v.
Driftsomkostningerne forhøies i en betragtelig grad
derved, at de roterende omformere maa være under
Jeg vil imidlertid senere komme tilbage til motor
theorierne, idet jeg nu gaar over til behandlingen af
det egentlige emne, hvortil det sagte tør tjene som
en indledende oversigt.
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
