Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 17. juni 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E _ -E
maximum vil udgjøre — . y2 = y= volt og ved tre-
i vognførerens umiddelbare nærhed.
1. Banelegemet.
2. Kontaktbei/er, sikringer etc.
(Forts.)
No. 17 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
sikringer over kontaktringene Z med tilhørende børster.
Strømaftagerne kan bevæges i horizontal retning ved
hjælp af tandhjuloverføring og en sveiv, der er anbragt
Ved ligetrømbaner kan som bekjendt skinnerne
i forbindelse med sugekabler anvendes som tilbage
leder for strømmen, og delte system anvendes i saa
stor udstrækning, at det vel maa ansees som normal
skema for bybaner og mindre interurbane linier, der
drives med ligestrøm. For vexelstrømbaner er dette
arrangement imidlertid uanvendeligt paa grund af de
overordentlig store reaktive tab, der paa grund af
jernets høie permeabilitet vil opstaa i skinnerne; da
jernets permeabilitet er indtil 3 000 gange større end
kobberets, saa er det reaktive felt pr. fladeenhed ogsaa
3 000 gange større i en jernskinne end i en kobber
ledning.
Et andet system, hvorved man ogsaa kunde spare
en luftledning, er det, hvorved den saakaldte «tredie
skinne» kommer til anvendelse. Denne skinne an
bringes mellem begge kjøreskinnerne. Da en saadan
skinne ved større baneanlæg maatte udholde en raeget
høi spænding mod jord, der, naar man betegner spæn
dingen mellem to ledere med B, ved enfasestrøm i
E r~
fasesystemet ~y=- . \2, er det indlysende at en saa
dan skinne, der kun er anbragt faa cm. over svillerne,
let kan blive defekt, for ikke at tale om den fare for
menneskeliv en saadan let tilgjængelig del af et høi
spændingsanlæg frembyder.
Indhegningen af banelegemet maatte blive ganske
anderledes effektiv end den, der nu anvendes ved
dampbaner, ligesom linievogterne, om de var aldrig
saa vel instruerede, ved befaring let kunde komme i
berøring med høispændingsskinnen. Anvendelse af
udelukkende luftledninger som kjøretraade er derfor
det mest anbefalelsesværdige, og det fremgaar ogsaa
af de forsøg, der er foretagne hermed, og de erfaringer,
man har fra anlæg, der i aarevis har anvendt luft
ledninger, at dette system er det bedste. Kjøretraadene
anbringes helst paa den ene side af banelegemet, paa
enkelt stolperække, saaledes at planet gjennem traadenes
axe falder sammen med vertikalplanet.
Paa den omtalte prøvevogn er der, paa grund
af den betydelige strømstyrke — ca. 200 amp. ved
12000 volt — anbragt to sæt strømaftagere, ligesom
disse, paa grund af den store hastighed, der her an
vendes, foruden fjedre ogsaa anvender vindfløier for
at trykke bøilerne mod kontakttraadene.
Et andet system for stømaftagere viser fig. 1 /?.
Dette, der anvendes af «Oerlikons Maskinfabrik» be
staar i det væsentlige af et mod kontaktledningen
bøiet metalrør, der er bevægelig lagret i punkterne
1, 2 resp. 3. Den store fordel ved dette system er,
at kontaktledningens nøiagtige anbringelse i en vis
høide over skinneoverkant og med en bestemt afstand
fra skinnemidtlinien ikke er saa paakrævet som ved
andre systemer, idet bøilerne, som det fremgaar af
stillingerne a b c, kan indtage flere stærkt afvigende
stillinger.
Energien tilføres altsaa lokomotivet resp. vognen
fra siden, og der anvendes bøiler som kontaktmellemled
mellem lokomotivet og ledningerne.
For at hindre, at en nedfaldende ledning skal
foraarsage ulykke, er der ved hvert ledningsfæste an
bragt en metalring .* (fig. 1) der ved ledningsbrud
kommer i berøring med den anbragte jordledning, og
paa den maade sætter ledningen til jord.
Fra kontaktbøilerne føres strømmen til bryderne
og transformatorsikringerne eller, naar transformatorer
ikke anvendes, direkte til motorsikringerne. Disse er
i almindelighed anbragte i en kasse under motorvogne,
medens de paa lokomotiver er anbragte i selve vogn
kassen ved siden af førerrummet.
Fig. 1 a viser et lokomotiv, forsynet med bøiler
af den fayon, som Siemens & Halske bar anbragt paa
sin prøvevogn, der trafikerer strækningen Berlin—Zossen.
Fra kontaktbøilerne, hvis stativer er anbragte paa
et Mannesmannrør A B med en diameter paa ca. 200
mm., føres den høispændte trefasestrøm til isolatorerne
V, hvorfra den forgrenes til de paa A B anbragte
hornlynafledere og til de høispændte transformator-
Strømbryderne, der helst bør være oliebrydere,
kan enten indkobles med haanden eller ved hjælp af
trykluft, da trykluftapparater i de fleste tilfælder fore
findes for betjening af bremserne.
Fig. i.
103
iIot 4?
|,sj.’Ny—
f i "y
j; Jv
i Qid
r- [
,! _ I i .-Tp_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
