Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 28. juni 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a
n± =
Pi—Pi1
Motor I med II i tandem «3 =
Pi “h Pn
a,
«2 = —
Pn
Motor II alene
,, T 60.00 a
Motor I alene n\ — =-—
Pi Pi
5. Motorernes karakteristik.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 18
Endvidere stilles til en banemotor de samme
fordringer som til transformatorerne: Høieste ydeevne
ved mindst mulig volum og vægt. Man regner, at en
vexelstrøm-banemotor incl. ophængningsdele, men excl.
eventuelle tandhjul for energiöverföring til hjulaxelen,
bør yde 6 eff. hk. pr. 100 kg. vegt, naar motorens
normale ydeevne överskrider 200 eff. hk.
Som tidligere anført kan trefasemotorens hastighed
vanskelig reguleres, og en ændring i omdreiningstallet
er altid forbundet med store energitab. Har man
imidlertid to lige store motorer, med fælles axel, saa
kan som bekjendt en ændring i omdreiningstallet i
forhold 1 : 0.5 företages, naar man kobler motorerne i
tandem, d.v. s. förbinder den enes rotor med den andens
stator. Denne regulering af omdreiningstallet sker paa
det 7iærmeste uderi energitab.
Stationære dreiestrømmotorer udføres i alminde
lighed saaledes, at statoren er den primære og rotoren
den sekundære del. Dette arrangement har mange
betydelige fordele bl. a. den, at primærviklingen ikke
er udsat for centrifugalkraft, og at kontaktringene ved
en hvilkensomhelst primærspænding fører lavspændt
strøm, ligesom kontaktringene efter foretagen igang
sætning kan kortsluttes og børsterne afløftes.
For at erholde flere end to afsatser i omdreinings
tallet, koblede den svenske ingeniør Danielso7i to motorer
Ved dreiestrøms-banemotorer gjør man det imid
lertid omvendt, idet man tilfører rotoren den høispændte
primærstrøm og lægger igangsætningsmodstanden til
statoren. Man sparer nemlig herved megen plads,
hvad der fremgaar af følgende:
Delingscirkelen for primærviklingens nuter er givet
som en bestemt størrelse [D fig. 3). Ligesaa er, ved
ved en bestemt ankerlængde, der er fastlagt ved den
tilladelige statortemperatur og induktion, den radiale
jernhøide h\ givet.
med forskjelligt poltal sammen (se fig. 4). Har motor I
p\ polpar og II pn polpar, saa kan man erholde
følgende omdreiningstal;
En tredje afsats erholder Danielson gjennem at
koble sekundærmotoren IFs stator i tandem med primær
motoren Es rotor, idet han samtidig vexler to poler :
Da nu jerntabene i den sekundære kjerne er meget
smaa paa grund af sekundærstrømmens minimale peri
1l\ 71%
odetal, der kun udgjør p . — , hvori p = periode
60
tallet, «1 og «2 det synkrone og asynkrone omdr. pr.
min., saa kan man gjøre hz saa liden, som de meka
niske og elektriske hensyn tillader, og det fremgaar af
fig. 3, hvor I og II fremstiller nævnte anordninger, at
en motor, der er bygget med rotoren som den primære
del, har et betydeligt mindre omfang end en, hvis
stator er den primære del.
Vistnok er anordning II beheftet med de ulemper,
at primærviklingen er udsat for centrifugalkraft, og at
kontaktringene maa føre den ofte høispændte primær
strøm, men foretagne forsøg har vist, at den, trods
alle indvendinger, funktionerer fuldt tilfredsstillende.
Hos enfasemotorerne ligger forholdene mellem
den primære og sekundære del væsentlig anderledes,
og man maa her tage i betragtning, om motoren er
en enkel induktionsmotor, en seriemotor, en repulsions
motor eller en kombineret repulsions-induktionsmotor. Fig- 5-
Fig. 4.
I fig. 4 er 5 og V to strømvendere og R igang
sætningsmodstand. Motorerne er anbragte paa hver
sin axel af en boggie og mekanisk sammenkoblede
med forbindelsesstangen a. Af enfasede banemotorer
106
i
Fig- 3-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
