Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 28. august 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektriske sporvogne.
C. A. T.
Den nye Berliner-dom og elektriciteten.
(Dansk tekn. Förenings Tidsskr.)
Pupin og Jentsch om transoceanisk telefoni.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 24
man tilpasse den enkelte ledning i et til længden nøi
agtig svarende stykke.
tromler, hvortil er fæstet enderne af klokketaugene.
Ved en speciel anordning kan nu den løse trommel
trykkes mod den paa axelen anbragte skive og saa
ledes bringes til at følge dennes bevægelse. Tauget
vikles derved op paa trommelen og sætter derved
klokken i bevægelse. Derefter skiller den samme
mekaniske anordning atter skive og trommel fra hin
anden, saaledes at tauget afvikles, og klokken kan
svinge til den anden side. Under denne vexelvise
ind- og udkobling ringer saa klokkerne.
Ogsaa af telegrafvæsenet forlanges i Tyskland
som regel ved krydsning fire-sidet net, bedre vilde det
være kun at anvende et til jord og under ledningen
løbende net, hvorved telegraftraaden føres under stærk
strømsledningen. Naar telegraftraaden krydser retvinklet
og skal ligge over stærkstrømsledningen, vil to eller
tre over den høispændte ledning liggende traade, der
gjensidig er metallisk förbundne og lagt til jord, være
tilstrækkeligt.
Erfaringsmæssig gjælder den regel, at jo mere
kompliceret en beskyttelsesanordning er, desto flere
driftsforstyrrelser og desto flere kilder til feil faar man.
Det er derfor at anbefale, at myndighederne tager af
stand fra saadanne mere komplicerede og tungvindte
anordninger. Det bør mærkes, at schweitzerne sjelden
föreskriver beskyttelsesnet.
Man har tidligere forsøgt at anvende skrue uden
ende til overførelse af kraften fra motoren til hjulene
i elektriske sporvogne (omtalt f. ex. i Reckenzaun’s
Electric Traction). Men denne ordning har hidtil ikke
vist sig praktisk og har derfor kun været meget lidet
anvendt. For nylig er der nu i Ziirich sat en spor
vogn bygget af fabriken Oerlikon i gang, forsynet med
skrue uden ende men af en forbedret konstruktion,
som bestaar i at motoren ikke er stivt förbunden med
skruen, men derimod gjennem to leddede förbindelser,
samt at motoren er ophængt udelukkende i vognens
understel. Skruen og tandhjulet er omgivet af et
lufttæt hylster, som bæres af vognaxlen. Skruen har
3 gjænger af staal, medens tandhjulet er af fosfor
bronce. Stigningen er 120 mm., omsætningsforholdet
1:12. Motorerne er anbragte saa, at de let kan
eftersees. Da man ved skrue uden ende kan have
et større omsætningsforhold end ved den sædvanligt
brugte tandhjulsomsætning, som ikke bør være større
end 1:5, kan man altsaa her anvende motorer med
større omdreiningshastighed 0 : lettere og billigere mo
torer. De paa sporvognen i Ziirich anvendte motorer
veier saaledes kun 300 kg., medens de sædvanlige
motorer veier ca. 650 kg. for samme hestekraft. Ved
ligeholdelsen af motorerne antages endelig at blive
billigere, da hele motoren er ophængt under den fjed
rende vognkasse, medens de sædvanlige motorer til
dels er ophængt paa selve vognaxlen og saaledes ud
sat for stød under kjørselen.
Det er fremfor alt vigtigt, at publikum seiv er
kjendt med farerne ved at berøre nedhængende led
ningstraade og advares derimod. Endvidere maa man
mere end det gjøres fjerne træer og grene, som kan
falde ned paa ledningen, og sørge for at faa en saa
ret linje som muligt.
En stor fare for den høispændte ledning har man
i Sachsen ved jernbanens paabud om kabelunderføring
ved krydsninger. Disse korte kabelstrækninger danner
erfaringsmæssig en kilde til driftsforstyrrelser, idet der
meget let optræder operspændinger og svingninger,
som bevirker jordslag ved kabelenderne eller gjennem
slag i kabelen.
Juniheftet af meddelelser fra Berliner Elektricitäts
werke bringer endel oplysninger om elektricitetens an
vendelse i den nye domkirke i Berlin.
Kirkens almindelige belysning tilveiebringes som
indirekte belysning fra buelamper med reflektorer,
understøttet af hundreder af glødelamper, anbragte i
kandelabre, vægarme og som tagbelysning. Fra alter
nischen udstraaler lyset af 52 Nernstlamper. Til be
lysning af domkirken og nærmeste omgivelser anvendes
ca. 1900 glødelamper paa 16 ä 20 nl., over 100
Nernstlamper og ca. 70 buelamper fra 6 til 15 ampere.
Installationen er paa det omhyggeligste udført af A. E. G.
Iberegnet kraftledninger udgjør den benyttede traad
længde omkring 25 km. Dr. Jentsch, i tysk telegraftjeneste, kritiserer prof.
Pupins system for telefonering paa lang afstand. Hans
indvendinger sigter ikke paa de elektriske virkninger,
som systemet hviler paa, men kun paa visse mekaniske
vanskeligheder, som systemet vil støde paa. Efter
hans mening vil vandets tryk tiltage stærkt med dybden,
i hvilken kabelen lægges. I en dybde af 10 til 15
tusen fod er det ikke umuligt, at der vil blive et tryk
af 3000 pund paa kvadrattommen. Heraf slutter saa
dr. Jentsch, at Pupins induktionsapparater, hvis de
ikke kan kostrueres af en ganske overordentlig styrke,
vil blive knuste. Dog mener han, ligesom prof. Pupin
seiv, at denne vanskelighed ingenlunde er uoverkom
melig. Det er ogsaa sagt, at den transatlantiske tele
fonering ikke kan betale sig. Pupin er ogsaa seiv af
Der findes sex forskjellige motoranlæg, af hvilke
et paa 10 hk. driver orgelbælgen, to 9-hestes motorer
bevæger domens klokker og de øvrige en personele
vator og ventilatorer. Orgelmotoren arbeider med 1175
omdreininger paa en høitryks blæsebælg, der leverer
96 m.3 pr. minut med et tryk af 200 mm. vandsøile
i orgelreservoiret. Igangsætningsapparatet for denne
motor er anbragt lige ved orgelets klaviatur. Det
prægtige orgel har ikke mindre end 1x3 stemmer.
Meget bemærkelsesværdig er den af Bochumer
Verein leverede mekanisme til ringning med kirkens
klokker. Den bestaar af en lang, elektrisk dreven
axel, paa hvilken er fastkilet tre skiver, en for hver
klokke. Ved siden af disse er anbragt løst løbende
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
