Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 25. 8. september 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
förening.
elektricitetsværk).
*
No. 25 ELEKTROTEKNISK T1DSSKRI FT.
Lien: Paa Lillehammer havde man forsøgt føl
gende anordning for at støtte angrebne stolper: Jorden
omkring stolpen var gravet bort og paa begge sider
af stolpen var lagt plader af staalblik halvmaaneformig
bøiede, saaledes at de omsluttede stolpen. Disse
plader var 3/s" tykke og havde en høide af 2 meter,
hvoraf 80 cm. sattes ned i jorden; de fæstedes til
stolpen med bolter. Omkring den saaledes beklædte
stolpe støbtes derefter en cementblok. Det var tanken,
at naar i sin tid stolperne maatte udskiftes, kunde
man i den støbte cementblok grave ud hvad der stod
igjen af den gamle raadne stolpe og hullet derefter
fyldes med ny cementstøbning. Den nye stolpe kunde
da uden videre sættes ned i staalblikhylstret og boltes
til dette uden at behøve at sættes ned i jorden. Arrange
mentet tog sig ikke daarlig ud.
valler af 1 —3 km. — Vedføiede billeder illustrerer
lokomotivets udseende forsynet rned Hubers strøm
aftager, samt kjøreledningen paa aaben strækning (med
kompensationstraad).
Referat af forhandhngerne ved aarsmødet.
(Fortsættelse fra no. 23).
b. Den bedste og billigste maade, hvorpaa lysstolper
bevares mod forraadnelse. (Opstillet af Sarpsborgs
Hammer: Man er udsat for den ulempe, at stol
perne raadner i jordbaandet; de maa luftes mindst
hvert andet aar. Det tidspunkt var ikke fjernt, da
alle stolper ved Sarpsborgs elektricitetsværk maatte ud
skiftes. For at støtte de angrebne stolper var der
gravet rundt dem ned til 80 cm. dybde, og der var
givet dem cn udforing med 2 1f" planker.
Sejersted ansaa det heldigt at tilsætte tjæren med
karbolineum, idet stoffet derved lettere trængte ind i
træet. Her i landet, hvor tømmer er saa billigt og
let tilgjængeligt, troede taleren det løunede sig bedre
at företage udskiftning, naar masterne var ødelagt, end
at anvende saadanne kunstige methoder, ialfald hvor
det gjaldt større stolper.
Steen: Hvad det først og fremst gjaldt om, var
at der anvendes kun tørt tømmer; stokkene bør have
ligget 1 a 2 aar. Saadant tømmer anvendes ved
Kristiania elektricitetsværk. Stolperne overstryges der
hos en eller to gange i sin hele længde med karbo
lineum og gives derefter, paa de nederste tre meter,
et overstrøg med tjære. Naar de sættes i jorden, ud
fores rundt omkring og omtrent op til jordbaandet med
sten. Omkring masterne i jordbaandet var der lagt
endel svovlkis; jernoxyden i denne blander sig med
vandet og trænger ind i træet og konserverer det.
Dette har vist sig at virke ganske godt. Ved siden
af denne behandling luftes masterne hvert andet aar;
men enkelte master viste dog tegn til at raadne.
Garstad havde fundet, at kreosotolie var det hen
sigtsmæssigSte og billigste beskyttelsesmiddel.
Thams havde gjort den erfaring, at karbolineum
ikke vilde blande sig rigtig godt med tjæren. Ved
Kykkelsrudanlægget havde man forsøgt at tilsætte lidt
kreosotolie; men man benyttede væsentlig ren trætjære,
og det viste sig, at den trængte meget godt ind i
træet. Hver stolpe blev overstrøget to gange; ved
første overstrygning trak væsken ind som i trækpapir,
ved anden overstrygning lagde den sig som en glassur
udenpaa. Tjæren maatte opvarmes, saa den var let
flydende.
Sejersted: Dersom man kunde paaregne, at jern
master vilde kunne staa 40—50 aar, vilde de vistnok
i længden vise sig at være de billigste; men et saa
dant anlæg krævede jo en overmaade stor anlægs
kapital, som vilde overskride de allerfleste elektricitets
værkers økonomiske evne. Kunde man derfor faa
træmaster til at staa saa længe som 12 aar, vikle
anvendelsen af saadanne vistnok være det fordelagtigste
for mindre værker.
Muriaas: Det vigtigste var utvivlsomt at benytte
tørt tømmer til masterne; men saadant kunde under
tiden være vanskeligt at skaffe. Var materialet ikke
tørt ved liniens bygning, burde man ikke indsætte det
med noget stof, ialfald ikke andensteds end i jord
baandet; ellers tætner porerne i veden, og den raadner
indenfra. Masterne i Aalesund stod ikke mere end
10—12 aar, skjønt de ide første 5 aar blev luftet
hvert aar. Tal. mente, at den bedste beskyttelse var
at stryge over stolperne, naar de havde staaet et aar,
med tjære blandet med lige dele karbolineum eller
kreosot.
Hammer: Ved Sarpsborgs elektricitetsværk havde
man sat masterne i puksten, saaledes at vandet ikke
blev staaende omkring masten i jordskorpen.
Lien: Ved Lillehammer elektricitetsværk havde
man i sin tid tænkt at anvende jernmaster i gade
krydsene* men man havde beregnet, at renterne af
den dertil nødvendige kapital vilde overstige vedlige
holdsudgifterne for træmaster.
Thams: Ved Kykkelsrudanlæggets fjernledning var
anvendt ca. 5000 stolper, af hvilke de første var op
sat for ca. 4 aar siden; man havde nu paabegyndt
den første revision. Stensætningen om stolperne var
taget op og stolperne luftet. Efter at de var blevet
tørre, var stolperne derefter givet en grundig børstning
med staalbørster og haarbørster for at fjerne al sop
og mug, hvorefter de var overstrøget med ren træ
tjære. Denne behandlingsraaade havde vist sig ud
mærket god. JBedst havde de stolper holdt sig, som
stod i sandjord. Denne revision af stolperne kostede
55 ä6O øre iberegnet alle udgifter. Efter talerens
mening var der ingen nødvendighed for at overstryge
stolperne i sin hele længde, naar man kun holdt top
pen godt afdækket.
c. ,Driftsbesiyrern.es forhold til værkcrnes direktion.
Norstrand fremholdt belydningen af, at elek
tricitetsvaerkets bestyrer har stemme i vedkommende
værks direktion; der kunde forekomme tilfælde, hvor
afgjørelsen stod paa én stemme. Taleren antydede
følgende forslag : « Det bør saavidt muligt tilstræbes,
at elektricitetsværkets driftsbestyrer, der forudsætnings-
(Opstillet af Bergens elektricitetsværk).
Der refereredes:
Norske elektricltelsværkers
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0159.html
