Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holtedahl: Nei.
Norstrand: Man kunde maaske sætte «ansvaret».
\
No. 25
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
gang til at give en skriftlig fremstilling, som vilde
blive lagt til grund for behandlingen og senere vikle
følge sagen gjennem alle instanser. Taleren troede,
at driftsbestyrerens stilling vilde vanske!iggjøres ved,
at han deltog i afgjørelserne inden direktionen. Naar
en beslutning er fattet, bør driftsbestyreren udføre den
uden at ræsonnere videre derover. Selvfølgelig maatte
driftsbestyreren lede driften paa en saadan maade,
at han kunde forsvare sine handlinger; men kritik blev
man aldrig fri for.
vis skal sidde inde med det mest indgaaende kjend
skab til alle forhold hørende ind under vedkommende
værks driftsomraade, og paa hvem sluttelig og med
rette det fulde ansvar kommer til at ligge, faar den
størst mulige indflydelse paa de sager, som ligger under
værkernes omraade.» Taleren havde valgt formen her
saa forsigtig som muligt, idet der ikke var udtalt noget
om, hvorledes denne størst mulige indflydelse skulde
gjøres gjældende.
Formanden sluttede sig til tanken i Norstrands
forslag, forsaavidt angik kommunale værker. Norstrand: Nei, men forholdene burde tilrette
lægges for publikum saaledes, at kritiken rammede
paa rette sted.
Holtedahl var som bestyrer af Larviks elektricitets
værk sekretær i elektricitetskomitéen. Taleren kunde
nævne et tilfælde, hvor 3 autoriserede installatører
havde slaaet sig sammen om at forhøie prisen. Her
paa havde magistrat og formandskab mod talerens
raad svaret ved at frigive installationsvirksomheden,
hvorhos der var bevilget penge til fornøden kontrol
med installatørerne. I dette tilfælde vilde det ikke
hjulpet noget, om taleren havde havt stemme.
Formanden var ganske uenig med d’hrr. Garstad
og Sejersted med hensyn til afgivelse af skriftligt
votum. Under sagens udvikling paa de forskjellige
trin af dens behandling kunde den forandre sig saa
ledcs, at en paa forhaand afgiven udtalelse ikke længer
gav noget adækvat udtryk for driftsbestyrerens op
fatning. Men den, hvem ansvaret paaligger, burde
have adgang til at øve indflydelse paa sagens be
handling paa alle stadier. Forholdene i saa henseende
kunde maaske være forskjellige paa de forskjellige
steder.
Formanden: Havde ikke magistraten i Larvik
ligesoin her i Kristiania ret til at bestemme installations
priserne?
Sejersted var enig i, at driftsbestyreren burde
have adgang til paa ethvert trin at fremholde sin op
fatning; men han burde ikke have stemrae. Som
medlem af en direktion eller komité havde drifts
bestyreren kun sin ene stemme; men sad han som
konsultativt medlem, var han paa en maade en parallel
institution til selve direktionen eller komitéen. For
øvrigt havde driftsbestyreren altid anledning til gjen
nem pressen at klargjøre sin stilling.
Formanden: Bestyreren af et kommunalt elek
tricitetsværk har et betydeligt ansvar, men savner den
kompetence i henseende til driftens ledelse, som skulde
begrunde ansvaret. Ved Kristiania elektricitetsværk
er der ingen direktion, men kun en driftsbestyrer, paa
hvem hele ansvaret hviler, medens han har magistraten
over sig. Ved alle afgjørelser angaaende værkets for
hold burde driftsbestyreren have stemme og adgang til
at føre sin opfatning til protokols.
Formanden var enig deri, at hovedsagen var, at
bestyreren var tilstede til enhver tid ved sagernes
behandling.
Farmatin: Ved Drammens elektricitetsværk var
ogsaa forholdet det, at værkets bestyrer ikke havde
stemme i den kommunale elektricitetsværkskomité. I
rent tekniske spørgsmaal blandede komitéens øvrige
medlemmer sig ikke ind, og mulige divergenser gjaldt
kun mere kommercielle spørgsmaal. Taleren sluttede
sig til Norstrands motion.
Lien: For Lillehammer elektricitetsværks ved
kommende var der af et medlem af formandskabet for
nögle aar siden fremsat forslag om, at driftsbestyreren
skulde have stemme i værkets anliggender; men dette
blev afslaaet af magistrat og formandskab. Derimod
gaves bestyreren adgang til at deltage i afgjørelserne
uden stemme, ligesom han kan indanke komitéens be
slutning for formandskabet.
Garstad mente, at bestyrerens stilling var hel
digere, naar han ikke havde stemme, idet han, naar
han havde stemme, mere vilde blive staaende som den,
der havde ansvaret, seiv om afgjørelsen maatte være
truffet mod hans stemrae. Sejersted: Forsaavidt en sag vedkommende elek
tricitetsværket béhandles i formandskabet, kan efter
loven driftsbestyreren ikke der gives stemme; men
muligens kunde han tillægges stemmeret i en for
mandskabskomité. Taleren henstillede til Norstrand
at gjøre den ændring i sit forslag at rette «det fulde
ansvar» til «et stort ansvar».
Norstrand fastholdt betydningen af, al drifts
bestyreren kunde give sit særvoturn ligeoverfor afgjø
relser, der træffes mod hans raad. For værket var
det ogsaa af betydning, at driftsbestyreren følte sig
som havende det fulde ansvar for hele værkets drift.
Garstad: Driftsbestyreren havde naarsomhelst ad
gang til at bringe sager ind for kommunestyret; men
delte ikke flertallet hans opfatning, han blive
overstemt. Det fulde ansvar vilde han føle ligefuldt,
enten han havde stemme i direktionen eller ikke.
Sejersted saa deri ingen forbedring; derimod kunde
taleren maaske gaa med paa, at man satte «det største
ansvar».
Garstad henstillede til Norstrand at stryge hele
denne passus.
Norstrand vilde bemærke, at hans forslag kun
gik ud paa, at det bør saavidt muligt tilstræbes, at
bestyreren faar størst mulig indflydelse paa de sager,
som ligger under værkets driftsomraade. Delte vilde
virke ansporende og heldig specielt for værket selv.
Norstrand mente det burde pointeres, at man ikke
vil kiæve bare rettigheder for driftsbestyreren, men
ogsaa vil paalægge ham ansvar. Taleren fastholdt sit
forslag i følgende form: «Det bor saavidt muligt til
siræbes, at elekiricitetsvcerkets driftsbestyrer, der jo forud-
Sejersted kunde slutte sig til Garstads ud
talelser. Driftsbestyreren vilde til enhver lid have ad-
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
