Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 28. 7. oktober 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske elektricitetsværkers
förening’.
Referat af forhandlingerne ved aarsmedet.
(Fortsættelse fra no. 27).
Man gik derefter over til programets afsnit II:
værker.
*
No. 28
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
— I den aller første tid anvendtes ved Bergens
elektricitetsværk bedste sort Cardiff-kul. Efter nogen
tids forsøg med smaakul (fra gruberne omkring New
castle) viste kuludgifterne sig at synke med ca. 30 pct.
paa grund af den uforholdsmæssig lave pris paa smaa
kul her. Men den billigere produktion maatte betales
med en ny ulempe for byen, nemlig den temmelig
stærke røgdannelse fra skorstenen, hvad der med denne
kulsort var umulig at forebygge. En af hovedgrundene
til, at spørgsmaalet om indførelse af stokers blev op
taget, var ogsaa denne røg, der — i energisk konkur
rance med naboskorstenes udgydelser — virkede helt
generende.
Meddelelser til mødet.
a. Administrationens ordning etc. ved latidets elektricitets-
Norstrand fremlagde en redegjørelse for Bergens
elektricitetsværks udførelse af det værket paa forrige
møde givne opdrag at udrede spørgsmaalet om admini
strationens ordning samt udgifterne ved administration
og driftspersonale ved landets forskjellige elektricitets
værker knyttede til föreningen. Redegjørelsen led
sagedes af en tabellarisk oversigt. Taleren anbefalede,
at denne oversigt fremtidig blev holdt å jour fra aar
til aar, hvilket arbeide han indtil videre gjerne skulde
paatage sig.
Man besluttede sig til at forsyne en af vore
200 m.2 ’s vandrørskjedler med den saakaldte koker
stoker fra Meldrum Bro.’s ltd., Manchester, repræsen
teret i Norge ved ingeniør Einar F. Frick, Bergen.
Denne stoker er vistnok for første gang her anvendt
udenfor Storbritannien.
Betingelserne for dens overtagelse var saa gunstige,
at vi kunde levere den tilbage, om vi ikke var tilfredse
med den. De havte udgifter ved indmuring etc. skulde
refunderes af firmaet.
Formanden takkede paa föreningens vegne Nor
strand for det betydelige arbeide, han her havde ud
ført. Der var derved givet et særdeles værdifuldt
grundlag for senere statistik. Man modtog med glæde
Norstrands tilbud om at holde statistiken å jour.
Garantien var: fuldstændig røgfortæring og en
fordampning af 7.25 kg. pr. kg. smaakul af indsendt
prøve (gode smaakul). (Før var fordampningen 5.9
—6.4 kg. efter de anvendte smaakuls godhed, i middel
ca. 6.x kg.).
Sejersted henstillede, at denne statistik fremtidig
maatte udgives i forbindelse med den almindelige aar
lige statistik.
Jeg skal i korte drag omtale stokerens konstruktion;
Denne hører til den saakaldte «overfeed»-type,
hvor kultilførselen sker ovenfra. Ved hjælp af et fra
en speicel axel drevet stempel, der bevæger sig — alt
efter belastningen — i større eller mindre vinkler frem
og tilbage (se tegningen), drives det fra beholdere foran
kjedlens front nedfaldende kul frem i en haug paa
risternes fremkant. Risterne er bevægelige og fører
slaggen stadig bagover, indtil den falder ned i rummet
bag ildbroen, hvorfra den udtages.
b. Opnaaede resultater ved mekanisk fyring forsogsvis
Norstrand fremlagde en beretning, der besluttedes
trykt og omsendt til medlemmerne.
Blandt de forbedringer, den senere tids udvikling
paa damp-teknikens omraade har bragt med sig (for
høielse af dampspændingen, anvendelse af overhedet
damp, stadig kemisk analyse af forbrændingsprodukterne
etc.) indgaar som et fremtrædende led de mekaniske
fyringsapparater, der for tiden forefindes i en over
flødighed af konstruktioner, baserede paa forskjellige
principer.
Trækken er kunstig og iværksættes ved damp
injektorer, der gjennem rør, anbragte under risternes for
kant, indsuger det nødvendige luftkvantum. -r- Dampen
virker desuden afkjølende paa rister og stokerfront.
Stokeren har været i brug ved elektricitetsværket
fra den 22de marts d. a. Driften har den hele tid
foregaaet jevnt og regelmæssigt, og resultaterne er i
ikke ringe grad afhængige af det kjendskab til og
den omhu for stokerens drift, fyrbøderen udviser.
Da de forskjellige apparaters anvendelighed saa
meget synes at afhænge af de specifike driftsforhold
paa de enkelte steder (kulsort, kjedelkonstruktion etc.),
og da paa dette omraade endnu synes at raade ad
skillig usikkerhed, maa erfaringerne fra de steder, hvor
man har gjort forsøg med disse fyringsapparater, an
tages at være af adskillig interesse.
Med gode smaakul, som firmaets garanti refererer
sig til, opnaaes uden stoker en fordampning af høist
6.4 kg. pr. kg. kul (exklusive opfyring).
Illustrerende i denne henseende er, at ved den
nyeste og største elektriske centralstation i London
med — saavidt jeg erindrer — adskillig over 20
kjedler, kom man — efter at have sendt en af sel
skabets ingeniører rundt i Amerika og paa kontinentet
for at studere dette spørgsmaal — til det resultat,
at man ikke fandt at kunne anbefale nogen bestemt
konstruktion af «stoker». — Man bestemte sig derfor
til at indlægge stokere af forskjellig konstruktion i de
forskellige kjedler og saa under normal drift studere
de enkelte typer, før man bestemte sig til at indlægge
en bestemt sort for alle kjedler.
Med de samme smaakul opnaar man med stoker
over de garanterede 7.25 kg. Forøgelsen i kullenes
fordampningsevne bliver derfor over 15 pct., naar intet
hensyn tages til den i injektorerne forbrugte damp.
Og dette er med kjedlens nuværende ringe belastning
(ca. 10 kg. damp pr. m. 2 hedeflade i timen).
Hvad kuludgifterne pr. produceret kw.time angaar,
er ved udelukkende anvendelse af smaakul disse re
duceret fra ca. 3.5 til ca. 3.0 øre. Ved større belastning
af kjedlen vil reduktionen blive endnu større. (Ved
et prøveforsøg, da kjedlen ydede ca. 20 kg. damp pr.
m.2 hedeflade, var vi endog nede i 2.5 øre pr. k.w.t.).
Beretningen var saalydende:
indført ved Berge?is elektricitetsværk.
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0178.html
