Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 7. oktober 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enhver stoker vil paa grund af kjedlernes stær
kere udnyttelse og den opnaaede høiere forbrændings
temperatur bevirke en større anstrengelse af kjedlerne
end haandfyring. Dette vil hovedsagelig udøve sin
(Fortsættes).
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 28
En af hovedfordelene ved stokeren er imidlertid,
at der i forbindelse med denne lader sig anvende de
slettest mulige kul, hvorved kuludgifterne kan reduceres
yderligere.
Dette er et moment af stor betydning. Man vil
af denne grund i mange tilfælde være økonomisk tjent
med at installere stokere paa sine forhaandenværende
kjedler istedetfor at gaa til en planlagt udvidelse af
kjedelanlægget, bortseet fra de øvrige fordele, man
herved opnaar.
Vi blander smaakullene med saa meget kokes
affald og kokesslag, vi kan komme i besiddelse af,
i optil et vægtsforhold af lige dele af hver. Herved
opnaar vi de gunstigste resultater.
Meldrums stoker er konstrueret for haandfyring;
fyrdørene er dog saa lave, at denne foregaar særdeles
vanskelig. Dette er imidlertid af ringe betydning og
maatte — om ønskelig — let kunne omkonstrueres.
Hvad røgspørgsmaalet angaar, kan dette med
Meldrums stoker praktisk talt ansees for at være løst.
Slagningen foregaar hos os vanskelig, da det bag
ildbroen værende rum for slaggen er saa lidet, at
kjedlen maa slagges 3 gange ved ca. 17 timers drift.
Dette vil imidlertid undgaaes ved et projekteret arran
gement, der om kort tid skal udføres, nemlig at anlægge
kjælder foran kjedlerne. Ved en skraa kanal vil da
slaggen automatisk falde ned i vogne i kjælderen og
direkte transporteres ud af bygningen.
Etter vor nuværende erfaring med stokeren vil
denne i ringe grad blive gjenstand for reparationer,
hvad dens konstruktion ogsaa lader slutte.
virkning paa murværket, der oftere maa repareres end
ved haandfyring, og i nogen grad paa risterne.
Ved udelukkende anvendelse af smaakul observeres
rigtignok med visse mellemrum nogen røg fra skor
stenen, men denne er paa langt nær saa kompakt som
tidligere. Under normal drift, naar stokeren er overladt
til sig seiv, er der absolut ingen røg at se; men det
viser sig nødvendigt af og til at «rote» i fyrene, hvad
der efterfølges af nogen røgdannelse fra skorstenen.
Hvad betjeningen angaar, vil denne i de færreste
tilfælde ved anvendelsen af mekaniske fyreapparater
kunne reduceres i nogen betydelig grad, hvad der ogsaa
er tilfælde ved benyttelsen af Meldrums stoker. Vistnok
bliver fyringsarbeidet adskillig lettere og fyrbøderne
udsættes ikke for den direkte varme fra risterne; men
paa den anden side kræver disse apparater stadigt tilsyn
under driften, om resultatet skal blive det bedst mulige.
Først ved meget store anlæg med en hel række kjedler,
hvor kullageret befinder sig direkte over kjedlerne, og
kultilførselen bliver helt automatisk, vil nogen væsentlig
besparelse i betjeningen kunne opnaaes.
Den omtalte blanding af smaakul og kokesaffald
har ikke alene i økonomisk henseende vist sig at være
heldig-, ogsaa hvad røgfri forbrænding angaar, opnaaes
ved denne de bedste resultater. Ved en blanding af
smaakul og 30—50 pct. kokesaffald er opnaaet at ud
rydde røgen fra skorstenen. Kun efter den før omtalte
roten i fyrene kan saavidt sees en let røg fra skorstenen.
Anvendelsen af stoker forhøier kjedlens effektivitet
(fordampningsevne) i betydelig grad, for det første paa
grund af den bedre udnyttelse af kullene og dernæst
paa grund af kjedlens bedre udnyttelse. Forøgelsen i
effektivitet overstiger — saavidt jeg kan se — 20 pct.
Efter de særdeles gunstige resultater, vi efter ca.
4 maaneders drift har opnaaet med Meldrums «koker
stoker», har vi i disse dage bestilt disse fyringsappa
rater indlagt for alle vore kjedler.
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
