Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 28. november 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 — folk af det store publikum.
No. 33
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
paa forsigtighed eller ved ligegyldighed overfor de af
deres overordnede foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger
seiv har forskyldt deres død.
Af denne uhyggelige statistik synes det mig til
strækkelig tydelig at freragaa, at den lavspændte strøm
er meget langt fra at være ufarlig, og at netop troen
paa dens ufarlighed blandet med en mængde lige
gyldighed og sorgløshed har forvoldt en del menneskers
død. Det schweiziske stærkstrømsinspektorat har ogsaa
for nylig seet sig foranlediget til med stærkt eftertryk
at fremkomme med advarsler, idet det har fremhævet
nødvendigheden af bestemte regler om sikkerhedsfor
anstaltninger og strænge straffe for deres overtrædelse-,
især har det paalagt de overordnede nøie at gjøre
deres undergivne opmærksdm paa de følger, som even
tuel uforsigtighed eller skjødesløshed bringer med sig.
I aaret 1904 er der i Schweiz ialt forekommet
36 ulykkestilfælde, som efter den forulykkede persons
beskjæftigelse kan klascificeres paa følgende maade:
4 tilfælde; driftspersonale ved en elektrisk centralstation.
17 — elektroteknisk uddannede montører.
Af den sidste klasse er 6 tilfælde selvforskyldte,
5 delvis selvforskyldte, og 4 skyldes ulykkelig hændelse
eller manglen af sikkerhedsforanstaltninger. Af de 6
første tilfælde skal her særlig fremhæves to, hvor
gutter er klatrede op ad masterne og har berørt led
ningerne, et, hvor tydelige advarsler er forblevne upaa
agtede, og et, hvor alle omstændigheder tyder paa
selvmord. Af de fire tilfælde, som skyldes ulykkelig
hændelse, skal nævnes et, hvor en murer, som stod paa
et med kalkvand gjennemvædet bret, kom i berøring
med den strømførende del af en glødelampe og døde
paa stedet; larapespændingen var kun 120—150 volt.
Vil vi nu se, hvorledes det forholder sig her i
Danmark, saa tror jeg sikkert, man kan sige, at faren
ved de elektriske anlæg herhjemme er meget liden.
Grunden hertil er den meget nærliggende, at man til
dato overalt kun har bragt ligestrøm i anvendelse.
Netop denne omstændighed synes mig imidlertid at
rumme en meget stor fare, som det vist allerede er
paa høi tid at henvende opmærksomheden paa. Den
tid, da vexelstrømsanlæg bliver almindelige, ligger vist
neppe ret fjernt, og jeg er bange for, at indførelsen
af denne strømart kan komme til at gjøre sig bemærket
paa en ret uhyggelig maade. Vore montører har nu
i den grad vænnet sig til, iøvrigt trods forbud, at
berøre spændingsførende dele, at vanen bliver meget
svær at udrydde; det er jo f. ex, en yndet methode
med fingrene at prøve, om der er spænding paa en
ledning eller ei, og jeg har endda seet, at de ved
denne «prøve» først omhyggelig har spyttet paa fingrene.
Anvendes methoden ved vexelstrømsanlæg paa f, ex.
kun 100 volt, kan det let, især hvis der ingen kyndig
hjælp er til stede, komme vedkommende meget dyrt
til at staa; at den vil blive anvendt, og at der ved
vexelstrømsanlæg i det hele vil blive udvist den samme
ligegyldighed og sorgløshed som nu ved ligestrøms
anlæg, maa ansees som ubetinget sikkert. Dertil
kommer endnu den omstændighed, at montøren, seiv
om han nogle gange uden at lide overlast har maattet
føle, at vexelstrømmens virkning paa det menneskelige
legeme er en smule anderledes end ligestrømraens,
dog vil ræsonnere, at der er ingen fare til stede, og
han vil fortsætte sit arbeide med samme uagtsomhed
som tidligere.
Af de fire ulykkestilfælde, som har ramt folk af
det egentlige driftspersonale, skyldes de tre egen ufor
sigtighed, medens det fjerde fandtes at være foraarsaget
ved mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger og feilagtig
instruktion.
De 17 tilfælde, som har ramt elektroteknisk ud
dannede montører, beviser atter den ganske utilgivelige
ligegyldighed og undervurdering af farerne, som mon
tører udviser under arbeidet ved elektriske anlæg, der
er under strøm-, disse 17 tilfælde skyldes alle egen
uforsigtighed, ulydighed mod givne ordre, ligegyldighed
fra driftspersonalets side, eller feilagtig instruktion fra
driftsbestyrernes side.
Af særlig betænkelig art er følgende tilfælde, som
alle har medført døden: 1) En montør fik ordre til
at företage arbeider ved en ledning, om hvilken den
overordnede maatte vide, at den var under spænding.
2) En montør fik, uden at blive advaret, ordre til at
udføre et arbeide, hvor berøring af ledningerne næsten
var uundgaaelig. 3) En maskinist har i mod aftale
indkoblet en luftledning, ved hvilken der blev arbeidet.
Ved at sammenfatte aarsagerne til alle de 36
skete ulykkestilfælde, sees det, at 63 pct. er skeet
ved egen skyld, 16.6 pct. ved ufuldkomne sikkerheds
foranstaltninger, 10.2 pct. ved feilagtig instruktion,
6 pct. ved kaadhed eller andres ligegyldighed, og
9.2 af forskjellige tildels ubekjendte aarsager.
At en vexelstrøm selv ved meget lave spændinger
er farlig, har prof. H. F. Weber ved sine meget in
teressante forsøg over vexelstrømmens indftydelse paa
det menneskelige legeme med stor sikkerhed bevist.
Staaende paa et almindeligt gulv prøvede professor
Weber ved forskjellige spændinger at gribe om to
blanke traade af forskjellig polaritet, og naaede dog
ikke høiere op end til 90 volt. Ved denne spænding
skriver prof. Weber i sin beretning ordret følgende:
Særligt i øinefaldende er det, at at antallet af de
ulykkestilfælde, som er skeet ved spændinger under
500 volt, er overordentlig stort. Af samtlige de 36
tilfælde er der förekommet 6 ved spændinger mellem
120 og 250 volt, og heraf har 3 medført døden,
endvidere 8 ved spændinger mellem 350 og 500 volt,
og heraf har 6 medført døden. Der er saaledes ialt
skeet 14 tilfælde (dier jg pct.) ved lavspænding, og af disse
har g havt døden tilfølge. Ue øvrige 2 2 tilfælde, hvoraf
14 med dødelig udgang, er skeet ved høi spænding.
«Im Momente, wo die Drähte gefasst werden, sind
die Hände vollständig temporär gelähmt. Das Loslassen
der Drähte ist unmöglich. Der Schmerz in Händen und
Armen ist so gross, dass der Beobachter unwillkurlich
laut aufschreit. Länger als 1 bis 2 Secunden war der
Zustand nicht auszuhalten.»
Særlig er det værd at lægge mærke til, at procent
tallet af de tilfælde, som har medført døden, meget
nær er det samme for lav- og høispænding, nemlig
for lavspænding 64.5 pct. og for høispænding 67 pct.
Med disse forsøg stemmer ogsaa godt et tilfælde
i Prag, hvor en mand blev dræbt ved 95 volt vexelstrøm.
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
