Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 28. november 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Røg1.
No. 33 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
kan man jo heller ikke bebreide ham, da han ikke
har nogen leilighed til at lære det. Han aner ikke,
hvad det er for processer, der foregaar inde i fyret,
og hans manipulationer med spjæld og dæmper er helt
i blinde. Og dog er sagen overmaade simpel, naar
man er i besiddelse af den forholdsvis ringe mængde
kemiske viden, som omhandler forbrændingen.
Jeg tror nu ved disse exempler at have slaaet
fast, at lavspændt vexelstrøm absolut maa betragtes som
farlig, naar de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger
ikke anvendes; ganske vist kan det i mange tilfælde
gaa godt, indtil dog en vakker dag isen brister. Lige
strømsanlæg bliver ogsaa i og for sig farlige derved,
at montører her vænnes til en uforsigtighed og lige
gyldighed, som kan blive yderst skjæbnesvanger, naar
de en gang faar med vexelstrømsanlæg at gjøre.
Det er fyrbøderens opgave ved den kemiske proces,
som kaldes forbrænding, at udvikle den størst mulige
varme med de til hans raadighed staaende to ingredi
enser, kul, som hovedsagelig bestaar af kulstof, og luft,
som er en blanding af to andre luftformige stoffe:
surstof og kvælstol i forhold omtrent en til fire. Af
disse tre dele deltager kvælstoffet ikke i forbrændingen,
men er at betragte paa en maade som et indifferent
fortyndelsesmiddel for surstoffet. Det er altsaa kun kul
og surstof, han skal bringe i forbindelse med hinanden
og udnytte den denne proces ledsegende varmetoning,
forbrændingsvarmen paa bedste maade. Imidlertid kan
denne forbrænding foregaa paa forskjellige maader, alt
efter mængdeforholdet mellem kul og surstof, fyrets
indretning og fyringsmaaden, og hvorledes disse for
hold skal afpasses efter hinanden og varieres ogsaa
under forbrændingens gang, det ved en fyrbøder, naar
han er kjendt med de grundstoffe, han arbeider med,
de förbindelser, de kan indgaa med hinanden og de
processerne ledsagende fænomener. Saa ved han ogsaa,
at han skal stræbe hen til at forbrænde kulstoffet til
kulsyre, og at hvad der ellers gaar i hans skorsten
skal være et minimum af frit surstof, kulsyre og ufor
brændte kulpartikler. Der er ikke det mindste i veien
for, at enhver fyrbøder af en almindelig begavelse vil
kunne tilegne sig disse faa kundskaber og da ikke
alene vil kunne bringe mere damp ud af kullene end
nu er almindeligt, men ogsaa helt forhindre, at skor
stenen giver kullene fra sig som tyk, sort røg.
Der tænkes paa fyring under dampkjedler. Fabrik
herren ser op paa sin skorsten, som udspyr de vældige
røgmasser; han føler allerede at han er paa nippet til
at blive en. fattig mand og gaar over og skjælder fyr
bøderen ud, fordi han ikke fyrer ordentlig. Det hjælper
lidt, men nogle dage efter ryger skorstenen lige saa
galt igjen. Der kommer maaske bud fra politiet, at
den skorsten maa ikke ryge saadan, den forpester
hele kvarteret. Atter faar fyrbøderne en omgang, men
manden bliver efterhaanden træt af at skjælde dem
ud, og da han har hørt, at disse røgfortærende ind
retninger skulde være saa gode, og der altid lige i
øieblikket er folk ved haanden, som vil sælge ham et
saadant apparat, — ja, gjerne levere det gratis paa
prøve et halvt aar, det er naturligvis patent, og patent
meddelt eller i hvert fald anmeldt i alle kulturstater —
saa bliver dette vidunderlige apparat installeret. Der
fyres, og der prøves, og røgen forsvinder virkelig ved
den omhyggelige indstilling af apparatet, fyrbøderne
bliver nøie instrueret i dets behandlingsmaade, instal
latören faar sine penge, og skorstenen ryger nu heller
ikke saa slemt som før. Men en skjøn dag bliver den
gamle fyrbøder seiv fyret, den nye fyrbøder er ikke
rigtig klar over det vidunderlige apparats indretning
og vigtighed, det brænder efterhaanden i stykker, og
en anden skjøn dag opdager fabrikanten, at skorstenen
ryger saa galt som nogensinde. Apparatet bliver nøie
efterseet, men vil ikke mere makke ret, og saa bliver
det fastslaaet, at alle røgfortærende apparater en noget
jux, som koster en urimelig masse penge og ikke hjælper
for en øre.
Den almindelige petroleumslampe er en af de
bedste illustrationer paa betydningen af et nøie afpasset
forhold mellem brændsel, luft og temperatur for at
opnaa en fuldstændig forbrænding og røgforebyggelse.
De ophedede luftarter stiger op gjennem lampeglasset
og tilveiebringer en træk, som stadig suger en luftstrøm
gjennem brænderens galleri, hvor den opvarmes og
derpaa stiger op til blusset og deltager der sammen
med det fra vægen opstigende, opvarmede og efter
haanden forgasede brændsel efter en inderlig blanding
i forbrændingen. Brænderen er saadan indrettet, at
den kun tillader netop det til den fuldstændige for
brænding af en vis mængde petroleum nødvendige
kvantum luft at passere gjennem sig, og hvilken be
tydning denne luftmængdes størrelse har, vil vi strax
indse, naar vi skruer vægen lidt op. Den nu til
strømmende større mængde brændsel vil ikke kunne
forbrændes af det bestemte luftkvantum, som tilføres,
og vi ser, at lampen oser, — røg. Hvis vi paa den
anden side letter lidt paa lampeglasset, oser lampen
igjen, det er fordi der kommer for meget og for kold
luft til flammen. Holder vi en kold metalstang ind i
lampeglasset, bliver den sodet, flammen afkjøles og ud
skiller kulstof, medens vandstoffet vedbliver at brænde.
Manden ved ikke af, og det er forresten ogsaa
kun lidet kjendt, at den bedste røgfortærer er en god
fyrbøder. Man skal have en mand med en smule
hjerne og betale ham for at bruge den.
I de aller fleste tilfælde vil røgplagen kunne und
gaaes og endda med ren positiv gevinst for eieren af
anlægget.
Den vei, der bør gaaes af autoriteterne, er ikke
at udstede forbud mod anvendelse af rygende brændsel
eller anbefaling af røgfortærende indretninger, men
derimod en anvisning til at brænde kul uden røg.
Dette vil kunne opnaaes ved at oprette en skole for
fyrbødere og lære dem den lille smule kemi, som
vedrører forbrænding, de faa grundstoffe i brændselet,
luften og forbrændingsprodukterne.
Ikke en af tusinde fyrbødere ved, hvad han har
med at gjøre, naar han enten paa den ene eller paa
den anden maade skufler kul ind paa risten, og det
Vi lærer saaleder, at følgende tre hovedting skal
iagttages for at opnaa en god forbrænding: tilstræk-
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
