Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 9. december 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Top. Midte. Bund.
Kulstof 0.102 0.105 0.103
Silicium 0.028 0.029 0.030
Svovl 0.010 0.009
Fosfor o.oix 0.010 0.012
Mangan 0.142 0.141 0.140
Der fremstilledes paa kommissionens for
langende endvidere et blødt staal med sær
deles lav kulgehalt, der gav udmærkede
resultater, ihvorvel denne Gysingeovn ikke er G
indrettet for dette produkt, der kræver et
meget stort kvantum slag.
Arsen 0.022
Kobber 0.030
Drillings fra top, midte og bund af fjf ingots.
Top. Midte. Bund. pP’
Kulstof 0.102 0.105 0.103
Silicium 0.028 0.029 0.030 - v/Z/m’
Svovl 0.010 0.009
Fosfor o.oix 0.010 0.012
Mangan 0.142 0.141 0.140 Wfjf/
$ 37-48
No. 34
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Omkostningerne (efter uddrag af Kjellins bøger
gjennem et længere tidsrum) bliver pr. ton å 1.00 kg.:
Saaledes opnaaedes ved dreining i geværstaal
(uhærdet) med en snithastighed af 13—19 fod pr.
minut, fødning 0,1", kut en spaanvægt af 25 —
30 kg. pr. time.
Styrkeprøverne viste op til 63 ton pr. 1_J " elonga
tion fra 6 op til 20 pct.
Der konsumeres ialt 857 watt-timer eller 0.133
elektr. hk.-aar d. v. s. pr. ton staal 0.116 hk.-aar. Der
blev taget drillings, ved top, midte og bund af barrerne,
og disse blev forseglet 9g analyseret. Resultaterne af
analyserne sees af nedenstaaende tabel.
Der er videre gjort indgaaende forsøg med fabrika
tion af staal af tackjern og jernmalm (Härrings bri
ketter) med 62 pct. ren (Fe 2 0 3 ).
Charge 550 (Gysinge).
Gjennemsnitsprøve. Drillings taget fra 4 ingots. Kjellin anslaar, at staalet da vil koste (med tack
jern til $ 13.00 og malm å $.3.00 pr. ton) $ 18.00
pr. ton fremstillet i en 30 tons ovn å 1 000 hk. og
med kraft å $ 15.00 pr. hk.-aar. (Disse opgaver er
ikke stadfæstet af kommissionen).
Mr. Harbord saa intet iveien for at gaa op til
5 å 10 tons ovne af Kjellins type, hvorved naturligvis
omkostningerne i høi grad vil reduceres.
Omkostningerne ved produktion af Gysingestaal.
Ved en ovn for 3000 kg. pr. døgn anvendes
5 mand og 1 gut, der ikke behøver nogensom
helst uddannelse, og for hvike man (ved de billige
svenske arbeidspriser) betalte ialt kr. 30.70 pr.
12 timer skift, hvilket vil udgjøre $ 2.40 pr. ton
produceret staal.
Fineste tackjern koster $ 30.00 pr. ton og al
mindeligt skrabjern allerhøist halvdelen eller tredje
delen.
1. Staal, der i alle dele staar paa høide med det
bedste Sheffield-digelstaal, kan fremstilles betydelig
billigere ved elektrisk smeltning end ved digelmethoden,
saavel ved Kjellins som ved Heroults og Kellers
processer.
Arbeidet med foringen af ovnene er en ikke
uvæsentlig udgift, og den regnes til $ 0.60 pr. ton
inklusive materialier, arbeidsløn etc. 2, For tiden antages det, at bygningskonstruktions
staal for skinner, broer etc., ikke økonomisk kan
konkurrere med S. M. eller Bessemers methoder, und
tagen der, hvor extra fine staalsorter for specielt brug
og med specielle egenskaber ønskes fremstillet.
Regnes den elektriske energi som før til $ 10.00
pr. elektrisk hk.-aar, maaltes forbruget til $ 1.40 pr.
ton ingots (forbruget er da gjennomsnittet af 3 kom
plette prøver).
Kommissionens ko?iklusioner
formet charge,
Gin’s staalovn med vandkjølede elektroder og slange
Fig. 5
204
Materialier 1 31.66
Lønninger » 2.66
Udforing af ovnene og andre reparationer , » 0.60
Elektrisk energi » 1.48
Ingot forme » 0.48
Renter, amortisationer etc » 0.60
Kulstof
Silicium
Svovl
Fosfor
Mangan 0-M4
t
i _£
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
