Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 9. december 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
No. 34 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
3. De i den elektriske ovn forekommede reaktioner
er i almindelighed identiske med dem, der foregaar i
masovnen, saaledes kombinationerne af jern med kul,
silicium, svovl, fosfor og mangan.
til 8 pct. udbytte, hvorefter de almindelige aktier
erholder 8 pct., medens videre overskud deles lige
mellem samtlige aktier.
Selskabet ledes af en bestyrelse, bestaaende af
en generaldirektør samt 8 andre medlemmer. Som
generaldirektør har selskabet for 1 o aar sikret sig
ingeniør S. Eyde, der helt fra sagens første oprindelse
i 1903 har havt ledelsen af de med denne sag för
bundne foretagender. Direktionens øvrige medlemmer
er: admiral Børresen, direktør G. Smidlh, Skotfos,
bankdirektør K. Wallenberg, Stockholm, vicehärads
höfding Marcus Wallenberg, Stockholm, häradshöfding
Knä Tillberg, Sverige, grev Georges de Gcrminy, Paris,
Edmofä Moret, direktør for «Banque de Paris et des
Pays Bas», Maurice Girod de VAin, Paris.
Ved forandring af chargen, samt ved at regulere
temperaturen (strømstyrken) kan enhver jernsort op
naaes — graat eller hvidt — og overgangen fra den
ene sort til den anden sker letvindtere end ved masovn
driften.
Rujern, saavel for sur fremstilling af staal, Bessemer
eller Siemens, som for alraindelig støbejern fremstilles
lettelig, ligesaa for basisk staal, naar blot malmen til
sættes mangan og der sørges for basisk slag.
Der er al grund til at tro, at rujern med lav
siliciums- og svovl-gehalt kan fremstilles seiv uden at
mangan tilsættes, naar letflydende basisk slag skaffes.
Som tekniske konsulenter har selskabet sikret sig
professor Kr. Birkeland samt flere andre fremragende
videnskabsrnænd og ingeniører. Selskabet har bl. a.
erhvervet det gunstigt beliggende og let udbyggelige
vandfald Svælgfos i Telemarken, der er beregnet ved
udbygning at skulle give 29000 elektriske hk. Selve
fabriken vil antagelig blive lagt paa det nærliggende
Notodden, hvor transportforholdene er særdeles gunstige,
og hvor selskabet har sikret sig ret til at erhverve
den allerede existerende Notodden salpeterfabrik, der
har særdeles gode tomter og udskibningsplads. I fore
tagendet er interesseret foruden norsk, svensk og dansk
kapital, i stor udstrækning fransk kapital, den sidste
under ledelse af Banque de Paris et des Pays Bas.
Blandt deltagerne i denne gruppe mærkes Société
Generale, Banque de 1’Union Parisienne, Credit Algérien,
Perier Fréres et Co., tilligemed et stort antal inden
den franske finansverden bekjendte navne. Hoved
aktionærerne for den svenske gruppe er bankdirektør
K. Wallenberg, vicehäradshöfding M. Wallenberg samt
häradshöfding K. Tillberg, hvilke herrer helt fra sagens
begyndelsesstadium i 1903 har ydet den sin kraftige
financielle støtte, og uden hvis medvirken det sikkerlig
ikke havde været muligt at føre sagen frem til dens
nuværende standpunkt. Da stifterne af selskabet har
ønsket at give yderligere norsk kapital adgang til at
deltage, har de stillet til disposition et vist beløb,
der vil blive udlagt til tegning.
4. Rujern kan fremstilles kommercielt økonomisk,
naar kraften er billig nok. Som af rapporten frem
gaar, kan den elektriske fremstilling konkurrere — naar
kraftens kostende ikke overstiger $ 10.00 pr. elektrisk
hk.-aar og med cokes til $ 7.00 pr. ton seiv med en
moderne stor masovn.
Naar hertil endogsaa føies, at Heroult i løbet af
den sidste tid har produceret mere end 4 000 ton af
det fineste værktøistaal og Kjellin med sin excellente
methode et lignende kvantum, og denne hans frem
stilling har paavist — merkantil seet — et glimrendo
resultat — det betales med 500 —1200 kr. pr. ton —
og naar der er bygget i Plettenberg et staalværk, der
(efter Gins methode) skal producere staal ad elektrisk
vei (og som skal koste 5 000 000 fres.), samt at Heroult,
har bygget et staalværk i Syracuse N. Y. med en
produktion af 80 ton pr. dag, samt lignende i Rem
scheid (Electrostahl Co.), samt i Sault du Tarve, saa
vil man forstaa, at elektrisk staalfremstilling ikke længer
er paa forsøgsstadiet, men maa siges at være en ud
viklet industri, for hvilken der specielt i vort land med
sine rige malmfelter og nær sagt ubegrænsede kraft
er de allergunstigste fremtidsudsigter.
Kan vi begynde at konkurrere med England og
Tyskland i fremstilling af jern, denne gnmdpille for
al moderne mekanisk industri, da maa vort land
kunne siges at gaa imøde en industriel stortid, en
jernalder — guldålder merkantilt seet.
D’hrr. professor Birkela7id og ingeniør Sam. Eyde
gav tirsdag den 5te ds. resp. i Universitetets festsal
og i Polytekn. förening — begge steder for en talrig,
repræsentativ forsamling — den nedenfor gjengivne
redegjørelse for de stedfundne forsøg og fabrikationens
nuværende standpunkt.
Hvis ovenstaaende i nogen grad maatte bidrage
til at vække interesse for denne industrigren, da er
hensigten med udarbeidelsen af nærværende meddelelser
opnaaet.
Foredragene ledsagedes af interessante experi
menter.
Lørdag den 2 den december konstitueredes i Kri
stiania et stort norsk aktieselskab til udnyttelse gjennem
fabrikdrift af de Birkeland-Eyde’ske norske patenter
for fremstilling af salpeter ad elektrokemisk vei.
Kvælstof er et kemisk element, som paa grund
af dets relationer til livet er af overordentlig vigtighed.
Omtrent 3/4 af atmosfærens masse bestaar af elemen
tært kvælstof. Kvælstof udgjør omkring 16 pct. af
æggehvidestofferne, som sammen med kulhydrater og
fedt danner basis for alt plante- og dyreliv.
Selskabets aktiekapital er 7 000 000 kr. fordelt
paa 4000000 kr. i præferenceaktier og 3000000 kr.
i almindelige aktier. Præferenceaktierne har fortrinsret
Af kvælstofraineraler förekommer kun faa, man
kan gjerne indskrænke sig til at nævne chilisalpeter.
Norsk salpeterindustri.
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
