Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 9. december 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 34 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
De hidtil anvendte specialovnes konstruktion kan
vi ikke her gaa nærmere ind paa. Det har vist sig,
at flammen i saadanne ovne brænder med en stabilitet,
der er rent forbausende, endvidere at man paa et par
tynde elektroder af 1.5 cm. tykke kobberrør ved vand
kjøling roligt kan optage indtil 1000 hestekræfter, —
nitrat eller salpetersur kalk, der ikke tidligere har
været i handelen, kan bruges i industrien og som
gjødningsmiddel paa lignende maade som chilisalpeter.
Efter foretagne kulturforsøg ved forskjellige landbrugs
akademier, saaledes Aas landbrugshøiskole af over
lærer Sebelien, fremgaar det, at kaiksalpeter er fuldt
jevngod med den naturlige salpeter og paa sandholdig
jord denne endog noget overlegen.
flammer paa 1.8 meter i diameter. Og disse flammer
kan brænde til stadighed uden skade i et skiveformigt
ovnsrum af 8 cm. bredde og 2 meters tvermaal. Nitrit, f. ex. natrumnitrit, er et værdifuldt pro
dukt, der anvendes i stor mængde til fremstilling af
en meget vigtig gruppe af organiske farvestoffe. Med
hensyn til forbruget af salpeter og til prisernes varia
tion, saa viser statistiken, at exporten af salpeter fra
Chili er i jevn, stærk stigning, samtidig som priserne
i middel stiger.
Alt dette er naturligvis momenter af den aller
største økonomiske betydning, idet disse forhold til
steder en apparatur, hvor anlægsprisen pr. hestekraft
er enestaaende lav.
Vor proces har selvsagt gjennemgaaet forskjellige
udviklingstrin, inden vi er naaet saa langt.
For tiden kan exporten pr. aar sættes til 1.5
million ton chilisalpeter, repræsenterende en værdi
af rundt 300 millioner kroner.
Fra ovne ikke større, end at vi kunde holde dem
i haanden, og som optog en energimængde paa nogle
faa hestekræfter, har vi naaet op til typer, der, som
nævnt, kan optage mete end 1000 heste, og fra absorp
tionsflasker — for de dannede kvælstofforbindelser —
paa nogle faa tiiers indhold er vi gaaet op til rækker
af absorptionstaarne af granit med et indhold af 40
kubikmeter for hvert taarn.
Man vil efter dette kunne forstaa, hvilken betyd
ning en fremtidig salpeterindustri kan faa for Norge.
Her vil med vore mange vandfald skabes en stor
industri, der kan staa i række med vore største
næringsveie.
Samtidig vil denne industri have den største be
tydning for vort eget landbrug, som herved erholder
et billigt gjødningsemne.
Vor første forsøgsstation var et rum i Frogner
kilens fabrik, hvor vi fik indtil ca. 20 hestekræfter til
experimenterne; vi begyndte i juni 1903. Snart
trængtes imidlertid større kræfter, og vi flyttede allerede
i oktober samme aar til egen bygning paa ankerløkken
ved siden af Kristiania Elektricitetsværks sekundær
station, hvorfra vi fik indtil 1000 hestekræfter.
For at faa prøvet endnu større ovnstyper maatte
vi atter Hytte vor forsøgsstation. Gjennem dagspressen vil vore udenbys læsere have
faaet meddelelser om den briljante illumination, hvor
med Kristiania feirede kongefamiliens indtog.
Denne er nu paa Vasmoen ved Arendal, hvor vi
erholder ca. 500 hestekræfter til daglig drift samt for
kortere tidsrum, f. ex. om søndagene indtil 1000 hk. Vi skal der or ikke gaa ind paa nogen nærmere
omtale deraf, men finder det af interesse efter «Aftp.»
at hidsætte nogle oplysninger, indhentede hos elek
tricitetsværkets direktør, hr. Ths. Norberg-Schulz.
Efterat vore elektriske ovne, vort absorptionssystem
og vore fabrikationsmethoder var udviklede gjennem
disse stadier, blev det besluttet at bygge den første
salpeterfabrik paa Notodden. Denne aabnedes aden
mai 1905. Direktør Norberg-Sc/mlz var meget fornøiet, da
han paa vor forespørgsel i formiddag kunde konstatere,
at hans værk var gaaet saa smukt ud af disse dages
haarde ildprøve. Der har bogstavelig talt hersket den
høieste spænding.
Det elektriske udstyr bestaar hovedsagelig af tre
ovne paa 700 hestekræfter hver. Disse ovne udviser
en stor stabilitet og driftssikkerhed, og de behandler
tilsammen 75000 liter luft pr, minut. Det er et
imponerende syn at se saa store luftmasser komme ud
af ovnene stærkt brunfarvede af det saakaldte kvælstof
peroxyd.
— Før den store prøve lørdag var man over
maade spændt paa, hvorledes det vilde gaa.
Kl. 7 blev hele sporveisdriften afslaaet, og det
samlede maskineri gik paa belysningen. I damp
stationen gik omtrent alt maskineri, og da der sam
tidig gik strøm ud af akkumulatorerne, var der om
trent ingen reserve forhaanden. Som tegn paa, hvor
stærk belastningen var, kan anføres, at ledninger og
raodstandene paa apparatvæggene var saa stærkt op
varmet af den store strømstyrke, at man maatte hjælpe
sig med for tilfældet at belægge modstandene med
kobberplader eller surre dem med kobbertraad.
Gaserne absorberes i og omdannes til salpetersyre
i to rækker stentaarne, fire i hver række og hvert
taarn paa 40 kubikmeters indhold.
Tilslut i hver række staar et 5te taarn, hvor
restgaserne absorberes i kalkmelk. Man er istand til
at absorbere ca. 95 pct. af de nitrøse gaser.
Sommeren 1905 forevistes forsøgsstationen ved
Arendal og Notodden for en række videnskabsmænd
og ingeniørerer fra Frankrige, Tyskland, England og
Schweiz. Forøvrigt har den største fare ikke været i maskin
stationen, men i ledningsnettet, hvis dimensioner selv
følgelig ikke er afpasset efter et saa koncentreret og
stort forbrug som ved en saadan illumination. Strøm
styrken i kablerne, specielt paa Carl Johan, gik op
til det dobbelte af det normale. For her at lette
Det lykkedes efter dette at faa dannet et selskab
for udbygning af Svælgfos, nær Notodden, til anlæg
af en ny salpeterfabrik for 30000 hk.
De produkter, som nu især fremstilles paa Not
odden, er salpetersyre, calciumnitrat og nitrit. Calcium-
«Aftenposten» skriver:
Illumlnationen ved kongelndtoget.
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
