Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 9. december 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 34
Det naturligt forekommende raasalpeter findes i
Chili, udelukkende paa den østlige heidning af Kyst-
Kordillerne i en kun 3 km. bred zone, som ligger
fra 1 000 til 1 600 meter over havet.
Der har i den senere tid været forsøgt ad to
hovedveie elektroteknisk at fixere luftens kvælstof.
Firmaet Siemens & Halske i Berlin har gjennem
ført en methode, opfundet af professor Frank, hvorved
oprindelig calciumcarbid under ophedning blev be
handlet med en strøm af kvælstofgas. Herved dannes
det saakaldte calcium-cyanamid, som har vist sig som
et godt gjødningsemne.
Paa grund af kvælstofforbindelsernes enorme be
tydning i naturens husholdning og i den kemiske in
dustri har man naturligvis gjort store anstrengelser for
at tilveiebringe de nødvendige kvanta af dem.
Men forbruget stiger raskt, og allerede nu bruges
for henimod 300 millioner kroner aarlig af chilisal
peter til gjødningsstoffer og i industrien.
De fleste forsøg har imidlertid gaaet i den ret
ning, som Rayleighs pegte henimod, nemlig mod en
teknisk methode til kemisk förening af luftens kvæl
stof og surstof.
Paa den anden side synes de drivværdige natur
turlige beholdninger af salpeter, der for tiden er vor
væsentligste kilde for kvælstofforbindelser, at være
relativt smaa, saaledes at de allerede vil være ud-
Af de anvendte methoder har kun Bradleys &
Lovejois været forsøgt industrielt, idet «Atmospheric
Product Company» har forsøgt systemet anvendt ved
en liden prøvefabrik ved Niagara falls. Methoden
viste sig at give et ganske godt udbytte, regnet i kilo
gram salpetersyre pr. hestekraft, men de anvendte
apparater var meget komplicerede, og methoden er
derfor allerede opgiven siden sommeren 1904. Ideen
ved denne opfindelse var at opnaa elektriske lysbuer
af størst mulig længde og mindst mulig tversnit, for
at det størst mulige volum luft kan bringes i kontakt
med lysbuernes overflader.
tømte senest 1940, hvis de alene fremtidig skal dække
alt behov.
Det er derfor let förklarligt, at man i mange aar
har søgt andre udveie til at skaffe sig bundet kvælstof.
Man fremstiller saaledes store mængder ammoniak
ved destillation af stenkul.
En methode, som nu er forladt, var engang stærkt
oppe, nemlig den, at lade saakaldte kvælstofbakterier
skaffe jorden det nødvendige kvælstof.
I de senere aar har imidlertid muligheder af en
fysikalsk kemisk løsning af kvælstofproblemet stillet
sig i forgrunden.
En almindelig elektrisk lysbue af stor energi er
tyk og voluminøs, og man er ikke istand til at lade
en til lysbuens energi svarende luftmængde passere
igjennem den. Dette er vistnok aarsagen til, at en
almindelig lysbue ikke med fordel kan benyttes til at
oxydere luftens kvælstof.
Videnskabens interesse for spørgsmaalet har Sir
William Crookes tolket i veltalende ord i sin adresse
ved aabningen af British Associations møde i 1898.
Han betegner kvælstofspørgsmaalet som et livs
og døds spørgsmaal for de kommende generationer,
idet han udregner, at det f. ex. ikke længere end til
1931 vil være muligt at skaffe den mængde hvede
pr. individ, som ansees nødvendig.
Ved Birkelands og Eydes methode, som vi nu
skal gaa over til, omgaar man den vanskelighed, som
man støder paa, naar man vil bringe luften til at
passere gjennem en lysbue af stor energi, paa den
maade, at man istedet lader lysbuen passere gjennem
luften med stor og let regulerbar hastighed.
Til slutning i sit foredrag peger Crookes mod
den vei, hvor løsningen kan findes; han mener, at
for at skaffe bundet kvælstof maa elektrokemien tage
i brug de enorme kræfter, som findes i jordens vand
fald, og som endnu kun forholdsvis lidet har fundet
anvendelse i raenneskets tjeneste. «At binde luftens
kvælstof er derfor en af de større opdagelser, som venter
paa at fuldbyrdes gjennem kemikernes skarpsindighed. »
I modsætning til samtlige tidligere forsøgte syste
mer, har den af Birkeland og Eyde udarbeidede me
thode allerede traadt ud i det praktiske liv og an
vendes nu til fabrikmæssig fremstilling af salpeter.
Det fundamentale element for denne fabrikation
er en ny art elektriske ovne, hvori der brænder en
særegen lysbueflamme, som aldrig før har været an
vendt i tekniken. Flammen observeredes først paa en
maade tilfældig af Birkeland, medens han et par aar
var optagen med løsningen af et andet problem.
Anvendelse af denne flamme til kemisk förening af
luftens surstof og kvælstof er en opfindelse, som Birke
land og Eyde har gjort i fællesskab.
Den første, som sikkert og bevidst har bundet
luftens kvælstof ved elektriske gnister, er den store
engelske fysiker Cavendish i sin afhandling «Experi
ments on Air» aar 1785,
Den første, som har paavist, at man ved behand
ling af surstofberiget luft med elektriske lysbuer kan
komme henimod et økonomisk udbytte af salpeter i
forhold til den anvendte elektriske energi, var lord
Rayleigh i 1897, den samme, som ifjor fik nobel
prisen for fysik.
Elektroderne anbragtes ækvatorialt mellem polerne
af en kraftig elektromagnet, og elektrospidserne havde
under forsøget en fast afstand af en til to millimeter
fra hverandre.
Herved opstod en vakker, stabil lysbueskive, som
udsendte en kraftig lyd, der undertiden kunde voxe til et
øredøvende hvin. Tonehøiden i denne lyd kunde varieres
gjennem fire oktaver ved at variere elektromagnetens
styrke; jo stærkere magnetisme, desto høiere tone.
Efter Rayleighs forsøg kan man sige, at pro
blemet at fremstille assimilerbart kvælstof som f. ex.
salpeter af luft, kom paa dagsordenen. Den atmos
færiske luft indeholder jo uudtømmelige mængder kvæl
stof, man kan let beregne, at der over hver kvadrat
kilometer af jorden hviler nok kvælstof til salpeter for
mindst 25 aars verdensbehov. Ubundet er dette kvæl
stof intet værd, men bundet som salpeter kan det
sælges for mindst 9 milliarder kroner.
Nu har det vist sig, at vi i denne flamme har
fundet et mægtigt teknisk hjælpemiddel til at frem
kalde forskjelligartede tekniske reaktioner. 1 første
linie nævner vi oxydation af luftens kvælstof.
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
