Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 28. december 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
—HSH-
N£: 36 KRISTIANIA 28. DECEMBER 1905. 18. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 5.00 aarlig, il
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. ]
iberegnet postpo
i bogladerne og
petitlinie; paa 1
postporto. Udenfor Skandinavien kr. 8.00. Betalingen erlægges
rne og i expeditionen, Munkedamsveien no. 80. — Telefon 1605. —
; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold
Elektrisk togbelysning — system L’Hoest og Pieper. —
tilfælde. — Bimetal-Rheostat. — Bøger, kataloger etc.
angaaende kontinentets telegraf- og telefonforholde. — Ulykkes
ukedet. — Patentefierretninger. — Telegrafdirektør Heftye. —
Væsenet.» — Telefonkoncessioner.
lagttagelser angaae
— Metalmarkedet
«Instruktioner for tjenesten ved telegrafvæsenet
Fra redaktionen. der udkobler en extramodstand, som ved aaben vogn
strømkreds — f. ex. ved rangertjeneste — tjener som
belastningsmodstand. Lokomotivets egen belysning,
indbefattet den foran anbragte lyskaster saavelsom det
tilhørende batteri, förbliver selvfølgelig indkoblet, saa
længe maskinen er igang.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Indredningen for den enkelte vogn bestaar af
lamperne med ledninger, en enkel selvvirkende strøm
bryder og et lidet batteri, der strækker til for at for
syne lamperne med strøm i tre timer.
Elektrisk togbelysning1 —
system L’Hoest og Pieper.
Paa udstillingen i Liége var udstillet et lokomotiv
og nogle passagervogne med elektrisk belysningsanlæg
efter system UHoest og Pieper. Om dette system
meddeler «£. T. Z.»:
Strømmen, som tilføres vognene, sluttes først
gjennem en elektromagnetvikling og extramodstanden,
der forbruger den samme energi som vognbelysningen.
Elektromagnetens anker trækkes derved til og ind
kobler istedenfor extramodstanden to paralelle strøm
kredse. I den ene af disse ligger batteriet, i den
anden lamperne samt en lade-modstand, som udligner
overspænding i batteriet under ladningen. Lamperne
förbliver indkoblet, saalænge forbindelsen med lokomo
tivet bestaar. Skilles vognene fra lokomotivet, kobler
elektromagneten lade-modstanden ud, og batteriet över
tager at levere strøm til lamperne. Vognene forbindes
indbyrdes ved stikkontakter med en bøielig, staal
pansret ledning. Alle batterier, lamper o. s. v. ligger
i en af de to gjennemgaaende ledninger, saaledes at
den anden kun tjener som returledning og kunde
sløifes, dersom man vilde benytte vognunderstellet og
skinnerne som tilbageledning.
Den elektriske energi frembringes af en damp
dynamo, der er stillet bag damphatten. Dampmaskinen,
der har to cylindere, har ingen hastighedsregulator,
men omløbstallet, der kan gaa op til 1 000 i minuttet,
retter sig efter belastningen. Maskinens bevægelige
dele er saa fuldkommen afbalancerede, at der til
trods for den store hastighed ikke optræder mærkbare
rystelser. Dampen, som tages fra lokomotivets kjedel,
bringes ved en reduktionsventil ned til et passende
tryk. Et manometer, som viser det reducerede tryk,
er det eneste kontrolapparat. Strøm- eller spændings
maalere forekommer ikke.
Dynamoen er seriekoblet og arbeider med konstant
strømstyrke. Spændingen retter sig efter det antal
vogne, der skal belyses; disses strømkredse kobles i
serie. Der kan derfor vælges en meget lav lampe
spænding, hvilket er en fordel af hensyn til rystelserne
saavel som til økonomien. Paa grund af seriekoblingen
faar ledningsforbindelserne alligevel rimelige tversnit.
Det hele anlæg oplyses at optage meget mindre
plads end et tilsvarende anlæg for gasbelysning. —
Systemet er i brug paa de belgiske statsbaner, og skal
hidtil have vist sig at funktionere tilfredsstillende.
De i forsøgstoget paa Liége-udstillingen monterede
lamper var osmiuralamper. Togbelysning efter dette
system udføres af Compagnie Internationale d’Elec
tricité i Liege.
Maskinens magnetiseringsvikling, som er koblet
parallel med en del af et paa lokomotivet anbragt
akkumulatorbatteri, ligger i serie med dynamoens anker.
Ved igangsætningen løber dynamoen som motor med
strøm fra det nævnte batteri. Samtidig med igang
sætningen aabnes dampventilen, og dynamoen drives
af dampmaskinen. Hermed er den normale betjening
af belysningsanlægget færdig, indtil driften igjen skal
stanses. Saasnart maskinen er løbet an, bevirker
damptrykket en omstilling af igangsætningsapparatet,
hvorved den ydre strømkreds gjennera vognene sluttes.
Hovedstrømmen gaar derefter over en elektromagnet,
Til beskrivelsen af dette anlæg knytter «E. T, Z.»
følgende bemærkninger:
Maaske kan dette system bidrage til at bringe
mere liv i interessen for den elektriske togbelysning.
Trods den omfattende undersøgelse i Elektrotechn.
Verein i Berlin, som fandt sted for nogle aar siden
(«E. T. Z.» 1901, s. 17) efter jernbaneulykken ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
