Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 28. december 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
lakttagelser
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT, No. 36
Offenbach, hvis omfang blev udvidet ved gasbelysnings
anlægget, er der i de sidste aar ikke skeet nævne
værdige fremskridt med hensyn til indførelse af elek
trisk togbelysning. De ubetydelige forsøg, som her
og der er företaget, kan ikke betragtes som svarende
til sagens vigtighed.
der ellers ikke vilde blevet spørgsmaal om, da abon
nementsprisen er de i Tyskland sædvanlige 200 mk.
Automatabonnenter faar nemlig kun tale til andre
Berliner-abonnenter, men ikke omvendt. Samtaler til og
fra interurbane ledninger formidles dog af en særskilt
telefonist, og denne kunde selvfølgelig ligesaa godt koble
[okale samtaler i begge retninger som de interurbane.
Derimod har den elektriske lysteknik siden den
tid gjort ganske overordentlig betydelige fremskridt.
Man behøver kun at erindre om, at tantal- og osmiurn
lampen bruger kun halvt saameget strøm som de bedste
kultraadlamper. Batteriernes ydelse og vægt synker
derved til det halve; batterierne seiv er ogsaa væsent
lig forbedrede. En billig og økonomisk arbeidende
strømkilde er fundet i den paa lokomotivet opstillede
dampdynamo. I Rosenbergs dynamo har man et
enkelt middel til i tilfælde at holde særskilt strøm
kilde for hver enkelt vogn.
I Wien staar man i begreb med at bygge en
automatisk centralstation for 10000 abonnenter, efter
Strowgers system. Da hver abonnent skal have sit
eget «Schaltwerk», og disse skal koste omkring 35 kr.
stykket, er det altsaa intet lidet foretagende, især da
man agter allerede fra begyndeisen at indrette stationen
for alle 10000 abonnenter. Dette tyder dog paa, at
man i Wien er sikker paa systemets sikre funktion,
og endog anser det for fordelagtigt.
Karakteristisk for kontinentets centralstationer var
glødelampesignaler. Disse anvendes paa etpar stationer
i Sverige, men har ikke paa langt nær faaet den an
vendelse som i udlandet. Signaler ved glødelamper
falder ogsaa i og for sig bedre i øinene end signaler
ved klaffer, og desuden kan ogsaa de smaa gløde
lamper placeres bedre; opringningslamperne sædvan
ligvis umiddelbart ved lokaljakkerne. Paa den anden
side bliver omkostningerne ved anlægget større end
med klaffer, dels paa grund af lampernes strømforbrug
og forbruget af lamperne seiv, dels paa grund af de
øgede anledninger til feil. Glødelampesignaliseringen
har altsaa mange mangler, men alligevel har erfa
ringer paa kontinentet konstateret, at fordelene op
veier manglerne.
Efter en reiseberetning i «Bilaga» af kommiss.
E. Wenström tillader vi os at hidsætte nedenstaaende
uddrag, der indeholder adskilligt af interesse.
Indenfor telefoniens omraade var der meget at se.
Kontinentets store og indviklede telefonstationer byder
megen afvexling, da den ene station ikke ligner den
anden. Da vedkommende telegrafstyrelser aldrig byg
ger sine stationer seiv, forekommer der nemlig ligesaa
mange systemer som telefonfirmaer. Men blandt alle
disse systemer fandtes der, efter forfatterens mening,
ikke et eneste et, som i sin helhed skulde kunne passe
for svenske forhold, seiv ikke den moderne automatiske
centralstation i Berlin eller den udmærkede central
station i Charlottenburg.
Glødelampers anvendelse til angivelse af, at linien
er optaget, synes ogsaa at være af stor praktisk værdi.
Den sædvanligste maade at bruge disse paa var, at
forbindelsesledninger til andre stationer markeres som
optaget ved lysende lamper ved de respektive jakker.
En anden form er glødelampers anvendelse til mulig
gjørelse af en fuldt ud nøiagtig afbrydelse af lokal
samtale for interurban samtale. Hvor pligtopfyldende
interurbane-telefonistinderne end forsøger at være,
bliver klagemaal uundgaaelige hvor man har den
regel at afbryde lokalsamtale for interurban samtale.
Det er altid ærgerligt for en abonnent at blive af
brudt i en telefonsamtale; men endnu ærgerligere er
det, naar interurban-telefonistindens meddelelse mis
lykkes, saa at grunden til afbrydelsen ikke bliver
bekjendt for abonnenten. Det vækker ogsaa förargelse,
at forbindelserne saa ofte bliver staaende i lokal
bordene, fordi saadanne afbrudte samtaler sjelden
ringes ordentlig af.
Berlins automatiske centralstation er bygget af
Automatic Electric Company, Chikago efter Strowgers
systera. Stationens kapacitet er 10000, skjønt der
indtil videre kun er installeret 1000 «Schaltwerk»,
hvoraf bare henimod en tiendedel er taget i brug.
Som strømkilde benyttes et 45 volts akkumulator
batteri, som i gjennemsnit svarer til omkring 100 milli
ampéres strømstyrke paa ledningerne.
Ifølge de gjældende bestemmelser faar man af
hensyn til ildsfare ikke gaa høiere end til 150 milli
ampére, men paa den anden side tillader ikke systemet
nogen nævneværdig sænkning under 100 milliampére.
Den heraf bestemte grænse for ledningernes modstand,
hvilket i almindelighed vil sige det samme som deres
længde, gjør den rayon, inden hvilket systemet viser
sig brugbart, temmelig liden. Det var ogsaa netop
dette som bibragte forfatteren den mening, at Strowgers
system ialfald ikke passede paa svenske forholde, om
end kanske et andet automatisk system kunde komme
til at gjøre det.
Dette undgaaes ved lampesignalisering. En lampe
lyser da saavel i det lokale felt som i det interurbane
bord, saasnart en samtale brydes. Yed at trykke ned
en omkaster mødes saa de respektive telefonistinder.
Saasnart lokal-telefonistinden har modtaget den nød
vendige besked, har hun strax at meddele den, hvis
samtale er blevet afbrudt, grunden hertil og derefter
afkoble samtalen. Senere kan hun let og korrekt
gjenoprette den afbrudte forbindelse, hvis saa ønskes.
Den tekniske anordning hertil er meget enkel.
Den automatiske centralstation i Berlin gav dog
indtryk af egentlig at være et forsøgsanlæg, seiv om der
teknisk intet manglede. Reichspostamt har nemlig
gjort visse indskrænkninger i abonnenternes ret, som
og telefonforholde.
angaaende kontinentets teiegraf-
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
