Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved vandkomfyren sætter man kokekarrene ned i
vandrummet, hvor det forblir, til maten er færdig.
I jernmagasinkomfyren gives først et opkok i ma
gasinrummet, hvorpaa karrene flyttes over i varme
rummet. Dette er litt mere tungvindt, men maten
naar hurtigere sin koketemperatur.
Saxegaards vandkomfyr.
Den bestaar av en varmtvandsbeholder, som op
varmes ved en elektrisk kolbe paa fra 600—900 watt,
der altid fører strøm. Kokekarrene sættes paa rister
2 å 3 cm. ned i vandet. Efterat det kolde kar er
sat ned i vandet, avkjøles vandet nogen grader, og
om en tid antar vandet og maten den samme tempe
ratur, noget lavere end ioo° C.
Komfyren har et eller flere kokerum og en rent
vandsbeholder, som opvarmes fra varmemagasinbehol
deren. Rentvandsbeholderen fyldes hver aften for
opvarmning om natten. Om vandet skulde begynde
at koke. er der anordnet en kondensator, som leder
den kondenserte damp tilbake til beholderen. Kom
fyrens laak er damptætte og forsynet med vandlaas.
Et varmeskap for tallerkerner etc. er indbygget i
komfyren. Likeledes en stekeovn med specielt varme
legeme paa ca. 900 watt. Naar der stekes, brytes
strømmen i varmekolben, og da’ opvarmes vandet fra
stekeovnen. En elektrisk koke- og stekeplate er gjerne
kombinert med komfyren. Naar denne benyttes, staar
varmemagasinet helt eller delvis uten strøm.
Sarpsborgkomfyren.
Denne bestaar av et cylindrisk varmemagasinrum,
hvori er anbragt en jerncylinder av ca. 80 kg. vegt,
som opvarmes ved et 350 watt varmelegeme. Videre
har den et cylindrisk varmerum, hvori vandet vedlike
holdes ved et 100 watt varmelegeme. Midt imellem
rummene paa toppen er anbragt en hængslet vende
plate, hvilken som regel ligger over varmerummet med
varmesiden opad, saa at den kan benyttes som steke
plate. Den kan dog ogsaa lægges over magasinrum
met med varmesiden nedad for at frembringe över
värme ved stekning. Plåtens värmeelement er paa
350 watt. Naar den benyttes for stekning, er maga
sinet strømløst. Det rum, som ikke dækkes av vende
platen, dækkes av et overlaak. Der er ogsaa et iso
lationslaak for magasinrummet samt reguleringsring og
varmedæmper for samme. Desuten medfølger en steke
gryte, to kokekar og 4 stekekar. Magasinrummets
bund har en temperatur av fra 300 til 400 0 C. ved
250—350 watt energitilførsel.
Efterat maten er opkokt i magasinrummet, sættes
den ind i varmerummet for færdigkokning, det ene
kar sættes oppaa det andet. Isolationslaaket dækker
altid magasinet, undtagen naar vendeplaten benyttes
over rummet. Ovenpaa isoleringslaaket lægges over
laaket, som ellers dækker varmerummet, naar platen
brukes over magasinet. Magasinrummets regulerings
ring kan ved dreining hæve kokekarret fra eller sænke
det mot den hete bundflate, hvorved kokningen regu
leres. Varmedæmperen lægges ned i magasinets bund
ved bakning for at dæmpe undervarmen. Til stekning
og bakning anvendes stekekarrene.
Det fremgaar, at der samtidig kan anbringes et
kokekar eller stekekar i magasinet og 3 å 4 kar i
varmerummet, samt et paa vendeplaten, saa der kan
kokes i 5 å 6 kar samtidig. Ved én utførelse om
gives de cylindriske rum med en varmtvandsbeholder
for automatisk fylding fra vandledningen. Ved at
benytte dette vand til kokningen paaskyndes denne.
Om komfyren ikke er forsynet med vandbeholder, kan
vandet opvarmes i kokerummet, naar dette ikke er i
bruk. Komfyren bruker maksimalt 700 watt, saa at
den kan tilkobles en almindelig stikkontakt. Strømmen
staar altid paa magasinet, naar den ikke brukes paa
anden maate. Den er regulerbar i 3 trin. Der kan
kokes for optil 12 personer i en saadan komfyr.
Magasinkomfyrene har den fordel, at kokning kan
foregfaa seiv under og efter flere timers avbrytelse av
strømmen. Hovedfordelen ligger dog i magasinerings
principet, som tillåter kokning av forholdsvis store
mængder med forholdsvis litet strøm, og at belast
ningen virker utjevnende paa verkernes belastnings
kurver.
Maaling’ av snebelastning1 ved
kraftledninger.
Hr. redaktør!
Hr. ingeniør Schjølberg-Henriksen er i nr. 13 av
Deres ærede blad fremkommet med endel naturlige og
berettigede indvendinger mot de planlagte systematiske
maalinger av ledningers snebelastning. De samme ind
vendinger har jeg dog allerede ved planlæggelsen fra
første stund av gjort mig seiv og har ogsaa senere
underhaanden faat dern fremsat fra andet hold. Da
enhver meningsutveksling i denne sak kun kan være
av det gode, skal jeg imidlertid her tillate mig at
fremkomme med de synspunkter, som har medført, at
jeg trods alt har fastholdt den fremsatte fremgangs
maate for aisse undersøkelser.
For det første vil jeg faa bemerke, at med hensyn
til de belastninger, som her kommer paa tale, vet vi
igrunden svært litet, saa at ethvert systematisk arbeide
til opklaring herav kun kan bringe os fremover. For
at faa en nogenlunde klar oversigt over de forskjellige
faktorer, som optrær, har jeg fundet den bedste frem
gangsmaate at være at betragte hver enkelt av dem
helt adskilt for sig.
Temperaturens indflydelse kan bestemmes absolut
eksakt, naar man kjender temperaturkoefficient og
elasticitetsmodulus. Dette er rene materialkonstanter,
som bestemmes ved laboratorieforsøk i hvert enkelt
tilfælde.
Vindbelastningen kan bestemmes bedst ved vind
hastighetsmaalinger, hvor det meteorologiske institut
sitter inde med et ganske værdifuldt materiale. Om
end de slutninger, som herav kan trækkes, for enkelte
specialtilfælder som f. eks. i Vestfjorddalen ikke blir
helt eksakt vil man dog for rnindst ni tiendedele av
vort land kunne faa temmelig sikre opgaver over de
vindbelastninger, som kan tænkes at optræ.
Snebelastningen er og blir dog den store ukjendte,
hvor kun rene gjætninger hittil har været utført. Der
No. 15, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
