Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rummet kan i dette tilfælde ogsaa anvendes som koke
rum. Det totale wattforbruk for denne type varierer
mellem 2500 og 10 000 watt, men kun en mindre
del av av kapaciteten benyttes samtidig.
Strømmen for de to rum sluttes ved haand eller
automatisk ved uhr. Den kan brytes ved en forut
bestemt temperatur ved thermostat og automatisk
magnetstrømbryter. Strømmen sluttes ved uhrets hjælp
efter en bestemt tids forløp. Strømmen brytes auto
matisk, naar en bestemt temperatur er naaet, og ma
ten fortsætter at koke ved den magasinerede varme.
Kun den nødvendige energi benyttes. Man kan om
ønskelig ogsaa indrette komfyren saaledes, at strøm
men igjen sluttes, om temperaturen falder under et
bestemt punkt. Kokning og stekning kan ske uten
pas. Man sætter maten ind om aftenen, og den er
færdig til frokost. Man sætter den ind om morgenen,
förlåter huset og, den er færdig til middag. Om man
kommer senere hjem end antat, er maten like god.
Temperaturen indstilles efter den varmegrad, som
er den fordelagtigste for maten, hvilket gjerne ligger
mellem Bo° og 95 0 C. Naar maten kokes over
» dette kemiske kokepunkt« foregaar der skadelige
kemiske forandringer. Paa den anden side bør man
ikke la temperaturen synke under ca. 70° C, da
ellers andre skadelige kemiske forandringer foregaar
(maten blir »sur«).
Koke- og stekerummet maa være godt varmeisolert
med glas eller asbestuld eller kieselguhr mellem den
indre og en ydre væg.
Angaaende netbelastningen kan nævnes, at et
amerikansk, elektricitetsverk ved forsøk med 270 in
stallerte komfyrer for en gjennemsnitlig energi av 5000
watt fandt, at en stationskapacitet av 10 % av den
totale tilknyttede komfyrenergi tilfredsstillet behovet,
da for det første komfyrbelastningen utfylder »dalene*
i verkets samlede belastningskurve, for det andet före
kommer paa forskjellige tider for de forskjellige kom
fyrer og for det tredje sjelden naar sit maksimum for
hver komfyr.
Disse komfyrer egner sig bedst, hvor der betales
efter maaler, eller hvor man har forholdsvis stor kon
trahert energimængde, som utenfor koketiden kan be
nyttes til kraft, lys, opvarmning eller varmtvandstil
beredning.
Før jeg gaar over til magasinkomfyrer, kan nævnes
den saakaldte »Elektriske Kokke«. Den er simpelthen
en automatisk koker bestaaende av et varmeisolert
cylindrisk metalkar med dobbelte vægge. Mellem
væggene er et luftfortyndet rum med litt vand i og
ved bunden et värmeelement paa fra 250 til 950 watt.
Maten sættes ned i kokeren, det ene paa toppen
av det andet og strømmen sættes paa. Vandet mel
lern dobbeltvæggene bringes hurtig over i dampform
og overfører varmen til kokerummets bund og sider.
Naar damptrykket og temperaturen naar en viss grænse,
paavirkes et diafragma, som bryter värmeelementets
strøm. Naar igjen damptrykket og temperaturen syn
ker, sluttes atter strømmen automatisk, saa at koke
rens temperatur bevæger sig mellem to bestemte græn
ser. Kokken leveres om ønskelig med 2 —lOOO watt
kokeplater.
Magasinkotnfyrer.
Den faste aarstarif med vippebegrænsning foraar
saker en utjevning av verkernes belastningskurver og
forhøielse av faktoren, da jo enhver konsument be
stræber sig for at utnytte den maksimale disponible
energi saa meget som mulig. Systemet har sin store
mission i elektrificering av hjemmene, og mange elek
triske hushjælpapparater finder indpas som ved maaler
systemet vilde været utelukket. Apparater for den
jevne utnyttelse av energien utvikles derfor meget
hurtig og finder et ivrig marked. Blandt disse staar
apparater for akkumulering av varme, som varmtvands
beholdere og magasinkomfyrer i første række, men
disses konstruktion er endnu kun litet utviklet, skjønt
et par kjendte typer lover meget for fremtiden og
allerede gjør godt arbeide.
Der er efter min mening endnu lagt for liten vegt
paa virkningsgraden, idet der ikke er automatisk brud
av strømmen, naar magasinet har naaet sin maksimale
temperatur. I vandkomfyren foregaar der da fordamp
ning og kondensation, som kun kommer til nytte, naar
opvarmning av kjøkkenet er paakrævet.
I jernmagasinkomfyrer ophetes magasinet sterkere
end paakrævet, og varmetapet udad er større end nød
vendig. Seiv om konsumenten har en bestemt energi
til raadighet, lønner det sig dog bedst baade for ham
og verket ikke at sløse, da verkets topbelastninger
blir større, om han gjør det. Det falder tilbake paa
ham seiv, idet han holder tilbake mulig reduktion i
tariffen, eller det er mulig at denne maa forhøies paa
grund av stigning i topbelastningen med nødvendig
forøkelse i stationskapaciteten paa grund av den tiltagende
utnyttelse av energien. Der bør arrangeres automa
tiske temperaturbegrænsere ved hjælp av thermostater,
som slutter og bryter strømmen ved en viss maksimal
og minima] temperatur. Herved vil energiforbruket
pr. maaltid reduceres til et minimum, og energislöseri
vil ikke finde sted.
Dette gjælder ogsaa vandbeholdere, hvis drifts
økonomi der endnu er lagt altfor liten vegt paa.
Magasinkomfyrer samler om natten, og i tiderne
mellem kokeperioderne, den for kokningen nødvendige
varme i stoffer med høi varmekapacitet, som jern eller
vand, godt isolert mot varmetap.
Under denne kortere kokeperiode angis den op
samlede varme til maten med en større intensitet end
den, ved hvilken magasineringen finder sted i den
længere magasineringsperiode.
Vand har den fordel, at temperaturen ikke över
skrider ioo° C, og at det derfor virker som en auto
matisk temperaturbegrænser passende for kokning.
Men det for varmeakkumuleringen nødvendige volum
blir større end f. eks. naar jern benyttes. Jern kan
opvarmes til til 350 0 C uten vanskelighet og samler
ved denne temperatur ca. 4 gange saa meget varme
som vand av det samme volum ved ioo° C regnet
fra 20 0 C. Desforuten opnaar man en temperatur
ved jern som egner sig for hurtig opkok eller stek
ning. Dette avhjælpes ved vandkomfyrer ved anven
delse av en steke- og kokeplate og et stekerum med
et specielt varmelegeme.
124 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
