Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 3. juni 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siden foreslog jeg utbygning av norsk fos i det øiemed.
Hr. Eyde sluttet med, at planen bør utredes tek-
nisk og økonomisk nu under krigen for straks at kunne
gjennemføres efter en eventuel fredsslutning.
Generaldirektør Blakstad finder forslaget meget for
delagtig for Sverige og Danmarks vedkommende. De
to landes industri vil faa meget billig drivkraft, men
han fremholder, at en virkeliggjørelse av planerne vikle
stille vor egen industri, som var ny, i et uheldig kon
kurrenceforhold til nabolandene.
Vasdragsdirektør Kristensen uttaler, at planen neppe
lar sig realisere under krigen, da det er overordentlig
vanskelig at skaffe baade turbiner og kobber. Direk
tøren betragter det dog som utvilsomt, at tanken har
fremtiden for sig.
Einsteins relativitetsprinciper.
Av professor H. Pleijel.
Dette arbeide, et hefte paa 54 sider, hører til
serien »Svenska Teknologföreningens skrifter, tekniskt
bibliotek*. Arbeidet behandler dog, heldigvis, intet
specielt teknisk problem — heldigvis, da det vistnok vil
bli en tung dag for tekniken, naar dens problemer
maa behandles relativistisk.
Arbeidets første del, 39 sider, gir en overskuelig
og interessant fremstilling av Einsteins »specielle rela
tivitetsprincip« av 1905. Den er noksaa matematisk
holdt, for saa vidt ikke »sofalekture*. Særlig vil de
hyppige referencer til vektorkalkylen og dens begreper
kanske virke fremmed paa den læser, der ikke kjen
der dem fra før. Men for den, der virkelig ønsker
en indledende oversigt over teorien, vil arbeidet med
at læse denne publikation visselig lønne sig godt.
Einsteins specielle relativitetsteori, som der i sin
tid er gjort rede for i dette tidsskrift, opstod som
resultat av bestræbelserne for at forklare det berømte
Michelsons forsøk, ifølge hvilket lysets hastighet er
uavhængig av bevægelse i forhold til »æteren«. Sam
tidig fjernet teorien alle de vanskeligheter og cirkel
slutninger, hvorav Newtons mekanik vrimler i sine
grundlæggende partier. Rigtignok betaltes denne for
klaring og denne »forenkling* dyrt, idet rum-og tids
begrep blev knyttet uløselig sammen, hvorved der
fremkom en række revolutionære, tildels ganske absurd
utseende konklusioner. Dette »specielle relativitets
princip« uttaler følgende: to iagttagere, som refererer
sine observationer til to koordinatsystemer, der bevæ
ger sig accelerationsfrit i forhold til hinanden, vil finde
ganske samme love for alle naturfænomener baade i
form og indhold. Alle saadanne koordinatsystemer er
likeberettigede, der gives intet av dem, som i nogen
henseende udmerker sig fremfor de andre, særlig er
den »hvilende æter« en fiktion og en fabel.
Som man ser er principet vidtrækkende nok. Det
»specielle* stikker i, at koordinatsystemernes relative
bevægelse skal være accelerationsfri. Det er förklarlig
nok, at Einstein har sat al sin magt ind paa at fjerne
denne indskrænkende betingelse, og efter 1 o aars
arbeide er det lykkedes ham. Det »almindelige rela
tivitetsprincip« saa dagens lys i 1915. Her hævdes
relativiteten ubegrænset. Alle koordinatsystemer, kort
og godt, er »likeværdigec. (Mere teknisk uttrykt:
fysiske vektorer maa være invariante ikke alene mot
en Lorentz-transformation som i den specielle relativi
tetsteori men for en hvilkensomhelst punkt-til-punkt
transformation). Samtidig gir denne almindelige rela
tivitet en løsning av den hittil uangripelige gaate:
gravitationen, en løsning som ialfald av mange kyndige
erklæres for at være den definitive. En triumf har
ialfald denne Einsteins teori feiret. Hans teori leverer
i »første approksimation« Newtons gravitationsformel,
hvilket jo er nødvendig. I »anden approksimation«
leverer den løsningen av et problem, som Newtons
teori ikke har kunnet mestre. Perihel i planeten Mer
kurs bane har en bevægelse, som hittil ikke har kunnet
forklares ut fra Newtons gravitationslov. Einsteins
teori gir eksakt den observerte bevægelse. Denne Ein
steinske gravitationsteori hviler paa, hvad han kalder
»ækvivalensprincipet«. Kjernen i dette illustrerer Ein
stein seiv ved følgende tankeeksperiment: Vi tænker
os en stor, lukket kasse ute i rummet saa langt borte
fra alle graviterende masser, at deres virkning er nul
eller forsvindende. I kassen befinder sig en fysiker
og f. eks. en blykule og en trækule anbragt midt i
kassen. Saalænge denne er i hvile, svæver kulerne
midt i kassen, da de jo ikke paavirkes av nogen kraft.
Men sæt nu, at der er fæstet et taug i kassens tak,
og at en hjæmpehaand drar den opover med accelert
hastighet. For fysikeren vil det da se ut, som om
kulerne paavirkedes av en kraft nedad, der gir dem en
acceleration, og vel at merke begge samme acceleration.
Det er jo netop en fundamental sats, at alle legemer
falder like hurtig (i lufttomt rum) under tyngdens virk
ning, den bekjendte sats om proportionaliteten melleru
»træg« og »graviterende« masse, som Einstein sætter
op som princip. Er kulerne fæstet i. kassens tak ved
snorer, vil disse spændes og briste, hvis de ikke er
sterke nok. Fysikeren vil følesig »tung* paa grund av
trykket mot sætet o.s.v. Kort og godt: vor fysiker har intet
middel til at avgjøre, om kassen bevæger sig acce
lerert opad, eller om den er kommet ind i et gravita
tionsfelt, som virker nedad. Dette uttaler Eunsteins
ækvivalensprincip saa: de ved accelereret bevægelse
opstaaede fiktive gravitationsfelter og virkelige gravita
tionsfelter har identisk samme virkninger. Dette betyr
saa at si en forskyvning av dynamik tilbake til kine
matik.
Utformningen av den almindelige relativitetsteori
kan ikke her nærmere omtales. Pleijel nøier sig med
almindelige antydninger. Og det er förklarlig nok,
»verdenstensorer« med 10 komponenter, absolut diffe
rentialkalkyl og den slags ting kan ikke behandles
anderledes end teknisk-matematisk, og det er tung kost.
Men den der ønsker en klar indledende oversigt over
situationen, og som ikke skyr lidt virkelig tankearbeide,
faar en god veiledning i Pleijels avhandling.
D. Isaachsen.
No. 16, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
