Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 3. juni 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye ensrettere
og periodiske afbrydere.
Av
Jul. Hartmann.
(Jul. Gjellerups forlag, Kjøbenhavn 1918.)
Dette arbeide er av forfatteren forsvaret for den
tekniske doktorgrad ved den polytekniske læreanstalt
i Kjøbenhavn i april iaar. Naar inan tar boken for
sig, gjør man uvilkaarlig straks den bemerkning, at
den tekniske doktorgrad maa bli sjelden i Danmark,
hvis denne »avhandling« repræsenterer normen for,
hvad der fordres til dens opnaaelse. Arbeidet om
fatter nemlig 250 sider stort oktav, oversaaet. med
figurer, kurver og tabeller, og gir et resumé av under
søkelser, der har været drevet siden 1907. Literært
set har arbeidet ikke vundet ved den overordentlig
grundige dokumentation. Det er nærmest en syste
matisk ordnet observationsprotokol med den nødven
digste, knapt holdte forklarende tekst. Forfatteren
henvender sig tydeligvis, likesom hin berømte franske
skjønliterære forfatter, kun til »ti læsere«. Men en
saadan begrænsning av læserkredsen er utvilsomt i
vore specialisationens dage vel begrundet.
Sjælen-, saa at si, i de her omtalte ensrettere er
en kviksølvstraale, som lukker og bryter den elektriske
strøm. Forsaavidt er apparaterne i familie med de
bekjendte turbinbrytere. Men avbrytelsen frembringes
her derved, at den strømførende straale avbøies ved
et magnetisk felt. Den nødvendige periodicitet kan
lægges ind i den strømførende straale eller i feltet
eller i begge. Man faar altsaa kombinationer som:
konstant strøm i vekselfelt (eller dreiefelt), vekselstrøm
i konstant felt eller i vekselfelt o. s. v. Alle forhold
vedkommende straalen seiv (utstrørnningshastighet,
kontraktion, hastighetsfordeling i tversnittet, opvarm
ning) og den strømførende straales forhold i feltet
(avbøining, bølgelængde, faseforhold) er grundig under
søkt og forsøksresultaterne meddelt i form av tabeller
og kurver, der sammenlignes med den teori, forfatteren
har utviklet for fænomenerne og deres indbyrdes sam
menhæng. De av forfatteren byggede avbrytere og
ensrettere har fungert meget tilfredsstillende og er
meget kompakte. Saaledes utkræver en ensretter kun
et rum av 1,2 dm. 3 pr. kilowatt, og en kviksølvstraale
paa 5 mm. diameter forslaar til at kommutere 15 kW.
Hele arbeidets art gjør det omtrent umulig at
levere et kort resumé derav. Men for den, der skal
konstruere eller reparere eller blot benytte apparater
av denne art, vil denne publikation utvilsomt være av
uvurderlig nytte. Han vil da formodentlig læse den
saa nogenlunde baklængs, begynde med beskrivelsen
av det samlede apparat og saa, alt eftersom behovet
eller nysgjerrigheten driver ham, ta for sig de detaljerte
undersøkelser av hver enkelt bestanddel, som leveres
i verkets første del.
J). Isaachsen.
AGA nødbelysning.
Det hænder av og til, at det elektriske lys slaar
klik, og at hele bydeler og bygninger kan ligge i
fuldstændig mørke. Fabriker kan stanse, lasaretter,
sindssykeanstalter, teatre, kinematografer o.s.v. kan bli
lagt i mørke og der kan let indtræffe ulykkestilfælder
eller utbryte panik hvis lyset slukner. For at forhin
dre dette har A/S Gasaccumulator i den sidste tid
eksperimentert med automatisk nødbelysning, som trær
i funktion saasnart det elektriske lys slaar klik. Fin
slig nødbelysningsinstallation er meget enkel. I direkte
tilslutning til akkumulatoren monteres et manometer, som
altid viser det disponible gasforraad, samt en tryk-’
regulator.
Fra gasakkumulatoren gaar en staalrørledning til
lamperne, som kan hænges i taket eller anbringes paa
væggene alt efter behag. Ledningerne bør av hensyn
til tryktapet gjøres saa korte som mulig, d. v. s. akku
mulatoren placeres i nærheten av lamperne. Det
automatiske element bestaar av en elektromagnet med
et bevægelig anker, hvis frie del paavirkes av en
spiraltjær. Da magneten staar under direkte spænding
fra de elektriske ledninger, blir ankeret magnetisert,
men saasnart den elektriske strøm blir avbrutt, fri
gjøres ankeret ved fjærens indflydelse. Idet ankeret
falder tilbake, dreies en ventil rundt, som aapner gas
tilførslen. Brænderen er forsynet med en stadig bræn
dende flamme, saa hovedflammen tændes øieblikkelig,
saasnart spændingen forsvinder. Kommer den elektriske
strøm igjen, magnetiseres ankeret paany og stænger
ventilen. Den stadig brændende flamme reguleres ved
en skrue.
i§°-
J @=jjj=jh
JJ~rj ii.
j i
ULi/
m
152 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
