Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under grundvandstanden. Ligger f. eks. en saadan
jordplate i_ tør sandjord, har den kokt sig tør paa
ganske kort tid ved en større strømovergang. Man
bør derfor være opmerksom paa, at jordplaternes
antal er tilstrækkelig, og at de ligger paa et hensigts
mæssigt sted.
Jordplaterne graves som regel ned i nærheten av
masten, ca 1,5 m. dypt, likegyldig om grundvandet
staar saa høit eller ikke. I et saa bakket land som
Norge, kan der ofte være baade 20 m. og mere til
grundvandet.
Hvis jordplaten ligger i grundvand, maaler man
som regel en overgangsmotstand av 5 til 25 ohm.
Men hvis jordplaten ikke ligger i varig grundvand,
maaler man let motstande paa 100 ohm. og mere.
Jordstrømmen flyter fra jordplaten og ut i den
omgivende jord og frembringer et spændingsfald. Den
varme, som utvikles rundt jordplaten, er = i*r.
Vi tænker os en saadan jordplate, som ikke lig
ger i grundvandet, men f. eks. i sandjord i 1,5 m.
dybde. Til at begynde med, har platen ca. 100
ohm. mot jord. Litt efter litt faar den paa grund
av den omgivende jords opvarmning kanske 60 ohm.
Opvarmningen tiltar videre, og fugtigheten rundt pla
ten fordamper. Motstanden stiger derfor, og snart
antar den værdier paa flere tusen ohm. Jordlednin
gen staar altsaa under en livsfarlig spænding mot
jord. Spændingspotentialet mellem platen -og den
omgivende jord vil synke med stigende radius. Altsaa
mellem hver meter større radius vil vi ha en viss
spændingsdifferance.
Naar i*ian gaar henimot platen, vil en strøm flyte
fra den ene fot gjennem benene til den anden. Man
merker dog itide dette; men da spændingsdifferancen
kan være meget betydelig de nærmeste meter, kan
man bli slaat ihjel ved at man f. eks. kommer
løpende og ikke faar stanset i ret tid.
Rundt saadanne jordplater, hvor der er en sterk
strømovergang til jord, ser man masser av regnormer
(»metemark»), som krabber frem av jorden og ligger
og vrider sig paa overflaten.
La os regne igjennem et litet kommunalt forde
lingsnet paa 10 kV. driftsspænding og 100 km. sam
let ledningslængde bygget som friluftsledning. Den
kapacitive jordingsstrøm vil her være ca. 3 amp.
Opvarmningen rundt jordplaten med ca. 100 ohms
overgangsmotstand vil være ca. 900 watt. Efter
kanske */* times drift ca. 450 watt, for derpaa at
gaa op i flere tusen watt.
Ved kabelnet med f. eks. ij = 200 amp. vilde
platen koke tør i løpet av nogen minutter. — Op
varmningsenergien blir her flere r 000 kW.
Lignende tilfælder, som ved enkelte jordplater,
har vi naar et træ er blæst ind paa ledningen. Jord
strømmen gaar gjennem træet og til jord. Den fug
tige træstamme kan betragtes som en ohmsk mot
stand. Strømmen foraarsaker i stammen f. eks. 500
volt spændingsfald pr. m. Man bør derfor være for
sigtig med at fjerne saadanne vindfald under spæn
ding.
I den senere tid er jordplaterne meget blit avløst
av fortløpende jernbaand, som nedlægges i jorden.
Jernbaandene bør være galvaniserte og ha et tversnit
av mindst 2X25 m/m., helst større. Man opnaar
ved disse jernbaand en meget stor overflate og en
forholdsvis liten overgangsmotstand mot jord.
Professor S. Ruppel fandt følgende motstandsvær
dier (E. T. Z. 1913, Hefte 43) for et bare 15 cm.
dypt nedgravet jernbaand. Dette laa i almindelig
dyrket jord paa høikant og hadde et tversnit av 20
X 1 ni m.
Længde i meter Overgangsmotstand i ohm.
5 40 til 54
10 20 y> 2 2
15 12
20 10 til 8,5
2 5 7.5
5° 4
Da disse baand ogsaa faar en betragtelig større
overgangsflate end plater, vil faren for tørkokning
her være mindre, idet avkjølningsflaten er langt
større.
Professor Ruppel fandt likeledes, at ovenstaaende
værdier holdt sig praktisk talt konstant, ved stadige
maalinger paa talrike steder, i over 8 aar. Værdi
erne kunde dog ved særlig tørke i enkelte tilfælder
gaa op i det dobbelte; men dette hørte til undtagel
serne. Nedgravningen av saadanne baand er for
holdsvis billigere, da de kun trænger at komme under
plogdybden. Jordingsbaandene, seiv i længder paa
25 til 50 m., bør dog ogsaa anvendes med forsig
tighet ved større, metallisk sammenhængende, led
ningsnet, uten i forbindelse med den fælles jordtraad.
Man maa jo i Norge ogsaa regne med fiostfaren,
som sætter jordingsmotstanden op.
Ved anvendelse av fortløpende jordledning for
deler strømmen sig til jord, gjennem denne til en
række jordingspunkter.
Ved et høispændingsanlæg kan det ofte indtræffe,
at der optræder overslag til jord paa 2 forskjellige
faser paa 2 fjerntliggende steder. Anlæggets kort
slutningstøm flyter da fra det ene jordpunkt gjennem
jorden til det andet. I saadanne tilfælder er det
ogsaa udmerket at ha en kraftig jordtraad langs ma
stene. Denne optar da den væsentlige kortslutnings
strøm og avlaster jordplaterne.
Der bør derfor aldrig anvendes enkelte jordplater
eller jordbaand. Alle plater maa forbindes til den
fælles jordtraad, som bør anbringes saavel ved træ
mastledninger som ved jernmastledninger.
Saadanne jordtraader bør altid anbringes paa
toppen av træmastene, altsaa over kraftledningerne
for samtidig at virke beskyttende ved lynnedslag og
statiske ladninger. Driften av en fjernledning med
en eller flere jordtraader over arter sig jo meget
fredeligere end en uten.
Jordtraaden bør ved jernmastledninger utføres som
7-traadet galvanisert jernkabel med mindst 35 m/m.2
tversnit. Der hvor kraftledningen krydser elver, bæk
ker etc., bør omhyggelige jordinger anbringes, som
tilkobles jordtraaden. At anbringe enkelte jordplater,
som ikke er forbundet til den fælles jordtraad, bør ab
solut undgaaes.
158 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
