Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
linderen, indtrædelsen i kondensatoren og likeledes
kjølevandstemperaturen før og efter kondensatoren
blev observeret med kviksølvtermometer, kondensator
trykket med fjærvacuummeter. Da kjelen foruten
hovedmaskinen ogsaa forsyner varmeanlægget og
hjælpemaskineriet (reservefødepumpen, lysmaskinen,
styremaskinen, ballast- og lænsepumper, heisemaskiner
osv.) med damp, maatte der benyttes specielle ind-
retninger for at kunne
bestemme hovedma
skinens dampforbruk
direkte ved maaling
av maskinens konden
sat. Kondensatet blev
transportert av maski
nens pumper til en
beholder fig. 6, i hvis
bund der var indsat
16 dyser, hvorav 15
mundet ut i en tragt,
mens vandmængden
fra en dyse førtes til
en beholder for at
veies ved hjælp av en
bismervegt. Den vir
kelige vandmængde
faaes ved multiplika
tion med dysenes an
tal, da alle dyser
arbeider under samme
trykhøide. Dysene
blev omhyggelig be
arbeidet med samme
r- p
-eFU
, 280 „
Jn/fA-B
J r®;i®i©|ø1
r ©’ ©- ©x©
~
|g)i©i®|®]
Fig. 5. Bevægelsesmekanisme for
indikatorene.
Fig. 4.
Metalpakning for høitrykcylinders stempelstang.
lilljjp i—n 1
... ~
— . I r
r u—
Fig. 6. Dysemaaler til veining av maskinens kondensat.
fräser og justert. Denne vandmaaling blev valgt for
at muliggjøre veining av vandet uten at maatte veie
hele kondensatmængden, som var umulig paa grund
av pladsforholdene. Kondensatet førtes fra dyse
maaleren til reservepumpen, som under forsøkene
tjente til fødning av kjelen. (Fortsættes.)
Jordstrømmer og1 jordledninger
Av elektroingeniør Egil Berg.
Saalænge høispændingsanlæggene er <smaa, vol
der jordledningerne ingen vanskeligheter. Kun
strømbelastninger paa et par ampere optrær i jord
ledningerne.
Eftersom det metallisk sammenhængende antal
km. ledning stiger, stiger den kapacitive jordslut
ningsstrøm. Ved friluflsledninger kan man i gjennem
snit med tilstrækkelig nøiagtighet regne jordslutnings-
3 kV. km. .
strømmen ii=- 1 ampere
1000
km. = antal km. metallisk sammenhængende led
ning.
Har vi f. eks. 100 km. friluftsledning med 15
kV. spænding, blir strømmen som flyter til jord ved
et isolatoroverslag = ca. 4,5 amp.
15 kV. spændingen blev kanske tat fra en trans
formatorstation 60/15 kV. Jordstrømmen paa 15 kV.
nettet avhænger dog ikke av 60 kV. ledningerne.
Saasnart nettet er opdelt med transformatorer, ei
de at betragte som helt adskilte ved jordslutning.
kV. km.,
Ved kabelnet er i i = 40 til 100 altsaa
1000
15—30 dobbelt av friledningernes.
Koeff. 40 blir at regne for smaa tversnit og høie
spændinger.
Koeff. 100 ved større tversnit og lavere spæn-
dinger.
Ved større kabelnet kan derfor jordslutningstrøm
men gaa op i flere 100 ampére.
Naar saadanne strømme til jord optræder, er en
jordplate 0,5 X 1 m- for liten, hvis den ikke ligger
I
i
/frychhodc.
I ’
ij ’"’-X- 1~
No. 17, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
