Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strømtransformator, saaledes at forskjellen mellem
strømstyrkerne paa to faser i det oprindelige system
maales og sættes lik strømstyrken paa en fase i det
omdannede system.
Usymmetrien i strømstyrke paa et system liten
uulledning, hvor strømstyrken paa forskjellige faser
repræsenteres av siderne i triangelet ABC, blir nu
forskjellen mellem f. eks. siderne A"C" og AC eller
CC
lik A’"C"’ =—=r’
3
Vi faar altsaa følgende regel for utkonstruering av
usymmetrien i spænding (det motroterende systems
hovedspænding) og av usymmetrien i strømstyrke i
system uten nulledning:
1) Dan et triangel ABC av de opmaalte tre hoved
spændinger resp. strømstyrkerne i systemet.
2) Tegn et likesidet triangel ABC’ og træk CC.
3) Usymmetrien i spænding resp. i strømstyrke
repræsenteres da av længden CC’ dividert med Y3.
B. Beregning av usymmetrien i strømstyrke hos en ire
fasemaskin, som arbeider paa et net ?ned asymmetrisk
trefasespænding.
Det usymmetriske spændingssystem kan som oven
for vist opdeles i sine med- og motroterende sym
metriske systemer med hovedspændingerne Es og Ed.
Man kan nu anta, at den trefasemaskin, som skal
undersøkes, og som vi kan anta at være en induk
tionsmotor, drives fra to vekselstrømgeneratorer, som
seriekobles indbyrdes og kjøres med samme periodetal,
men i hver sin retning, samt inducerer hver sin av
spændingerne Es og Ed. Generatorernes motstande
anses som forsvindende smaa. Motoren roterer natur
ligvis i samme retning som den generator, som har
den største spænding Es , og forholder sig forøvrigt
med hensyn paa denne paa vanlig maate, d. v. s. der
opstaar en symmetrisk strøm Is , hvis styrke beror paa
motorens mekaniske belastning, eller om man vil ut
trykke det saaledes, paa sakkingen. Men herved
kommer motoren i forhold til generatoren med den
motroterende spænding Ed at gaa bakover med fuld
fart d.v. s. med en sakking paa 200 pct. Ved denne
sakking byr motoren kun en meget liten motstand Zd
mot strømmen, hvilken motstand er av samme orden
som den impedans Zk, man faar ved den saakaldte
kortslutningsprøve. Vi faar den motroterende strøm
styrke
/ - E*
V3 • Zd
Kortslutningsstrømstyrken ved normal spænding:
I - E*
dk — 47=
V 3 zk
Divideres, saa gjælder for induktionsmotorer
T TEd Zk _ T Ed
“~ Ik E, ’ Zd “ ca’ h ’ E,
Divideres med motorens normale strømstyrke ved fijld
belastning I,t} saa blir
Id Ik Ed
77 " Ca’ In ’Es
Værdien av forholdet —7 er for induktionsmotorer
*n
normalt 4 og kan variere mellem grænserne 3 og 6.
Vi faar derfor for saadanne maskiner
Id =(3a 6) EE •/„
Vi ser altsaa, at den usymmetriske strømstyrke Id kan
naa ganske høie værdier seiv for liten usymmetri i
Ed
spændingen. Har vi f. eks. forholdet = 0,06, til
-E–S
svarende ca. 10 pct. forskjel mellem høieste og laveste
værdi for de avlæste hovedspændinger i det oprinde
lige usymmetriske system, saa blir
Id = 0,18 å 0,36 • /„
Strømmen Id sammensættes vektorielt med den
normale medroterende strøm Is under særskilte fase
vinkler paa de forskjellige faser. Paa en av faserne
økes saaledes Is med en værdi, som alt efter størrel
sen av fasevinklen Id og In ligger mellem ca. 0,5 Id
og Id. Vi faar altsaa økningen i strømstyrke paa
grund av usymmetrien:
r T t ’ \ "7 Ed y
It ==: -4iax. Is ca. (0,5 a1) • j y-, >1
dn J-’s
For synkrone maskiner ligger forholdene an paa lig
nende maate. Dog maa impedansen mot den motroterende
strøm Zd bestemmes ved maaling, da Zk for disse maski
ner ikke er en helt entydig størrelse. Hvis der
ønskes stor nøiagtighet for induktionsmotorer, bør
likeledes motstanden Zd maales for disse i stedet for
at anta den lik Zk. Dette gjøres saaledes: Maskinen
kjøres med normal hastighet av en særskilt driftsmotor
og uten magnetisering, hvis den er synkron. Til
maskinklemmerne tilknyttes en trefasestrømkilde med
symmetrisk klemmespænding og av samme periodetal
som maskinen, saaledes at den roterende m.m.k., som
fremkommer, roterer i motsat retning av rotoren. Av
spændings-, strøm- og effektmaalinger paa den tilkob
lede strømkilde bestemmes saa paa vanlig maate rd,
Zd Og xd.
En maskinart, som ganske specielt turde være
følsom for usymmetri i trefasespændingen, er cnanker
omformeren. I denne ophæver jo under normale for
hold vekselstrømmene og likestrømmene hverandre til
en viss grad, saaledes at kobbertapene blir meget smaa.
Blir vekselstrømmen nu usymmetrisk, d. v. s. faar den
en økning paa en fase og en mindskning paa en anden,
indsees let, at vekselstrømmene og likestrømmene ikke
kan balancere hverandre saa fuldkomment som før,
og kobbertapene maa da øke forholdsvis meget. for
holdet er av samme natur som det kjendte faktum,
at kobbertapene i enankeromformeren økes uforholds
vis meget, naar man forandrer effektfaktoren fra vær
dien 1.
For et trefasenet kan det ofte være av betydning
at kunne beregne den usymmetri i spændingen, som
opstaar ved tilknytning til nettet av en kjendt usym-
No. 19, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
