Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 16. juli 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kraftkilder, først maa bringes paa det rene. Det maa
avgjøres a) om Danmark anser sig mere selvjulpen
med varmekraftcentraler i de forskjellige landsdele
end med overføring av elektrisk kraft fra Sverige eller
Norge eller fra begge lande, b) om Sverige, som har
kraft nok, foretrækker at foreta utjevningen indenfor
sine egne grænser og c) om Norge har kraft at avgi.
Det er utænkelig, at der kan fastlægges nogen lands
plan i hvilketsomhelst av landene, før disse vigtige og
mangesidige spørsmaal har faat sin besvarelse.
For at vise, hvor langt man endnu er fra at være
kommen til klarhet over disse spørsmaal, kan blot
nævnes, at det almene behov for elektrisk kraft i
Norge sættes til 21/2 hk. d. e. ca. 16 000 kWt. pr.
indbygger, mens en tilsvarende beregning av direktør
Angelo, Kjøbenhavn, for Danmarks vedkommende kun
viser et behov av 200 kWt.
C. Norsk-svenske vasdragsreguleringer.
Den lange landgrænse mellem Sverige og Norge
krydses av flere vasdrag, hvorav følgen er, at vasdrags
reguleringer i Norge indvirker paa kraftanlæg i Sverige
og omvendt. Der föreligger allerede 2 praktiske til
fælder, nemlig Trysilelvens regulering paa den norske
side av grænsen til fordel for svenske vandfald i Klara
elv og Neaelvens regulering i Sverige av hensyn til
Trondhjems kommunes kraftverk i Norge. Det spørs
maal har derfor meldt sig, om det ikke skulde være
hensigtsmæssig, nu med én gang at undersøke samt
lige grænsevasdrag med lignende forhold for øie —
saa at si opstille en hel balance-konto for saadanne
muligheter for derav igjen at utlede de forholdsregler,
som maatte vise sig at medføre de i nationalekonomisk
henseende bedste resultater for begge lande. Men da
vasdragsreguleringer jo griper sterkt ind i projekterne
tor den nytbare kraft — som eventuel skal fordeles
efter de nævnte landsplaner, hænger altsaa alle disse
spørsmaal uløselig sammen. De bør derfor helst lø
ses underet.
Paa den anden side föreligger der i øieblikket saa
lite materiale til at bedømme alle de forhold, som
griper ind i spørsmaalet interskandinavisk kraftover
føring., at det kan synes noget halsbrækkende at for
søke paa at gjøre dette til gjenstand for behandling
i et kort foredrag. Engang maa imidlertid begyndelsen
gjøres. Det vil derfor ved denne anledning kun være
mulig at diskutere saken i sin store almindelighet og
herunder søke belyst følgende
hovedspøtsmaal:
1. Hvorvidt overføring av elektrisk energi i større
mængder fra det ene skandinaviske land til det
andet overhodet bør søkes fremmet?
2. I bekræftende fald i hvilken utstrækning?
3. Naar behovet for en saadan overføring kan for
modes at indtræde?
4. Fra hvilket tidspunkt Norge eventuelt kan overta
at dække et saadant behov?
5. For hvilket tidsrum overføringen kan tænkes kontra-
heret,
6. Ad hvilken eller hvilke veie overføringen eventuel
bør gaa,
7. Til hvilken pris og øvrige vilkaar, samt
8. Hvem som eventuelt skal optræde som kontraherende
part: Staten, kommuner, private eller en kombi
nation av disse?
Som det vil sees en lang række av spørsmaal,
hvorav hvert enkelt kunde trænge sin særskilte av
handling. Jeg maa derfor indskrænke mig til et forsøk
paa at trække op sakens hovedlinjer.
ad x. Bør overføring av elektrisk energi landene
imellem overhodet søkes fremmet?
Ved besvarelsen herav melder sig betragtninger
baade av politisk, militær og nationalekonomisk art.
Sakens politiske side har jeg allerede streifet indled
ningsvis ved omtalen av det økonomiske samarbeide
i Norden med sigte paa økonomisk selvhjulpenhet.
Hvis det er saa — som det seer ut til — at de
skandinaviske lande gjensidig kan supplere hverandres
behov — eksempelvis ved overføring av elektrisk
energi —, derved skape muligheten for mere end ellers
at staa paa egne ben og tilsammen danne en faktor
av nogen betydning i europæisk politik, kan jeg ikke
forstaa andet end, at opnaaelsen av et saadant rnaal
gjør en vis opofrelse av særfordele saavel berettiget
som i det lange løp fordelagtig, muligens endog nød
vendig.
Paa den anden side medfører overføriixgen, som
en interskandinavisk forretning, unegtelig muligheten
for interskandinaviske tvistepunkter, en mulighet, som
ialfald for Norges vedkommende f. t. ikke föreligger
paa dette felt, da vi endnu ikke har aapnet nogen
eksport av kraft. Men at den blotte mulighet herfor
skulde spærre veien for en ellers nyttig transaktion,
synes lite rimelig. Konsekvensen herav vilde jo være
at avskjære enhver forretning paa utlandet.
Men saken har ogsaa sin indrepolitiske side. Under
de sidste 10—12 aars behandling av vor vasdrags
politik har frygten for industrien været intet mindre
end den bestemmende faktor for alle de restriktioner,
som er paalagt vasdragsutnyttelsen. I og med reali
sationen av den her omhandlede plan vil der imidler
tid bli anledning til en ikke ubetydelig tilvekst i vor
vasdragsutbygning, uten at nogen av industriens ulem
per kan tænkes at melde sig.
Tvertimot vil en utbygning av denne art — kun
med kraftsalg for øie — tilføre de distrikter, hvor
FnjftLÅtiD.scoooo fåtø.. .. .:jp»mB30Hn ssoco .0
UE/C - BJBfiE/fl - -tLQL. N, ... • . rtönrro*
/ Kfi/sr/ftsv/Afg
-Z&i&S&P ’ •" * B ~~ rS8 1 " C “ "1- *,
!. - ’ s t*y aWccr’. avi »f ” — ’*”• w*f" ->«&•>. • Jy**
Fig. 3. Kristiania kommunes projekterte kraftledning med
eventuelle forlængelser.
184 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
