Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 16. juli 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anlæggene bygges, betydelige baade økonomiske for
dele og store behageligheter ved rikelig kraftavgivelse
saavel til selve kraftanlæggets egen kommune som til
de mange by- og landkommuner, som passeres av
fjernledningen.
Sakens militære side seet med norske øine træder
ikke særlig i förgrunden, idet man vel kan se bort
fra eventualiteten krig mellem de skandinaviske lande
indbyrdes. Fra Sveriges og Danmarks side kan den
derimot nok muligens vække betænkeligheter. En
krafteksport fra Norge maa nemlig under alle omstæn
digheter — særlig paa grund av överföringsavstånden —
anlægges i saa stor skala, at kraftens anvendelse hos
mottageren vil bli en faktor av adskillig betydning i
den landsdel, hvor kraften brukes til dækning saavel av
borgerlige behov som til drivkraft for den almindelige
industri eller for drift av kommunikations-linjer. Seiv
om man forutsætter det allerbedste naboforhold landene
imellem, kan jeg dog tænke mig, at man muligens vil
anse det mindre rationelt paa de nævnte punkter at
være avhængig av krafttilførsel fra en kilde langt inde
i et fremmed land — utenfor egen kontrol — og over
en avstand, som alene ved sin størrelse — særlig i
ufredstider — indeholder en viss risiko for avbrytelser.
Ved mobilisering omlægges jo straks betydelige dele
av landenes industri til produktion av krigsmateriel av
enhver art. Avbrytelser, som man tilmed ikke har
nogen anledning til seiv at reparere indenfor egne
landegrænser, vil derfor nok fremkalde betænkeligheter.
Et botemiddel herimot har man muligens i Sverige
gjennem indkobling av en indenlandsk kraftkilde
istedenfor den uteblevne fremmede. Men denne utvei
forutsætter jo, at andre kraftkilder forefindes i utbygget
stand, og at disse i almindelighet benyttes til øiemed,
som i mobiliseringsøieblikket eller under krigstilstand
er mindre paakrævet at holde i drift.
Tyngdepunktet i vore betragtninger ligger imidler
tid paa det nationaløkonomiske omraade, m.a. o. er det
försvarlig og rigtig at overføre energi fra et land til
et andet?
Undersøkes forholdene i andre lande, viser det
sig, at f. eks. England driver eksport av kul i stor
skala, ikke alene til drift av fremmede skibe, som er
— eller iallefald i menneskealdre har været — hen
vist til kul som eneste driftsmiddel, men ogsaa til
industrielle og huslige formaal i utlandet.
Schweiz eksporterer elektrisk energi ialfald til Tysk
land og Italien, sandsynligvis ogsaa til Frankrike. At
undersøke nærmere vilkaarene for saadanne leverancer
har der desværre ikke været tid til, heller ikke om de
erfaringer, som man der har vundet; men det kan jo
gjøres senere. Sverige har ogsaa förtiden en kraft
eksport i drift, nemlig til Danmark. For øieblikket
er det tilstrækkelig at konstatere, at saadan eksport
altsaa er iverksat og det saavel av kul — hvis gruber
efterhaanden tømmes, som av elektrisk energi, som
stadig fornyes og hvis kilde altsaa, paa den maate
betragtet, er uuttømmelig.
For Norges vedkommende, som endnu ikke har
tat noget standpunkt i denne sak, melder sig da i
første række de to spørsmaal:
1) Om vort land har mere vandkraft til produktion
av elektrisk energi, end det seiv trænger?
2) I bekræftende fald: hvad lønner sig bedst, at ut
nytte energien her i landet og eksportere produk
terne, eller at eksportere energien — alle hensyn
tat i betragtning?.
Landets samlede vandkraft har til forskjellige tider
været anslaaet meget forskjellig. For 15—20 aar
siden trodde kyndige ingeniører, at vort land hadde
2—3 millioner hk. disponibel vandkraft. Senere er
tallet stadig vokset. Det stod i flere aar omkring
7 —8 millioner. Nu har vasdragsdirektøren nylig an
slaat kraftmængden til ca. 15 mill. hk. Men da der
fremdeles »opdagesc nye kraftkilder i vort land, endog
av meget betydelig størrelse, er der neppe nogen grund
til at tro, at 15 mill. hk. vil bli slutresultatet.
Sammenlignet med andre lande er Norge m. h. t.
vandkraft utvilsomt blandt de gunstigst stillede, kanske
det gunstigst stillede fra naturens haand, baade hvad
kvantum, billig utbygning og beliggenhet i forhold til
gode kommunikationer angaar. Der er imidlertid andre
faktorer, som trækker i motsat retning, nemlig en
meget dyr arbeidskraft til fabrikernes drift og især en
lovgivning, som synes at ha sat sig til opgave at til
intetgjøre, hvad et gavmildt forsyn har strødd utover
land og folk. Her er selvsagt ikke stedet til at opta
nogen diskussion om norsk vasdragspolitik; men naar
der spørres om antal nytbare hk. i Norge, er det
umulig at komme utenom. For ikke at bli misforstaat,
vil jeg straks forklare nærmere, hvad jeg sigter til.
I almindelighet er det lovgivningens opgave at
fremme de interesser, som den omfatter, m. a. o. det
burde være vasdragslovenes opgave, at faa saamange
og saa billige hk. ut av de norske vasdrag som mulig.
Intet er imidlertid lettere end at paavise, at det mot
satte er den første og sikre følge av de norske vas
drags- og koncessionslove. Vandkraftens utnyttelse er
nemlig gjennem disse belagt med en række generende
vilkaar, i særlig grad aarlige avgifter til stat og kom
mune. M. a. o. de selskaper, som vil utbygge vandfald,
maa altsaa i første række anvende sine penge til at
betale aarlige avgifter, istedenfor hvad de ellers kunde
ha gjort: at anvende disse avgifters kapitaliserte værdi
til bygning av reguleringsanlæg. Man vilde da for
£’<T/?y.S/£. 60 000
" 123 000
£ Tyttt IOOOOO
-• " . . vy. 1*5’ A !» 5 - Vj
. nuRcnno 206000- .... —
.JQ _ “~
. - "u. r~." • tooQoir .... ’’T?* ~
VEt/f-STörter/n 200000 "V
.
’ n ut "TfOflC ** 1200 OOQ~~f
ryssg J5&00Q ~ .
v- \_w
Z ~ : A ~
i.. ;aJ
Fig. 4. Endel disponible kraftkilder.
No. 20, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
