Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holde sig at fremsætte forslag om, at der søkes til
veiebragt en videnskabelig undersøkelse av disse ting.
Spørsmaalet har den allerstørste betydning for de
mange elektricitetsverker med sine hundredvis kilome
ter masterækker. Föreningens kasse kunde kanhænde
ikke bære utgifterne ved en saadan undersøkelse, saa
föreningens medlemmer maatte forutsættes at yde sær
skilte bidrag dertil. Forøvrig var muligens ikke
netop det nuværende tidspunkt det heldigste til at
opta denne sak. Forøvrigt var spørsmaalet nu disku
tert saa ofte, at det burde ikke foranledige videre
diskusion, forinden der kunde frembringes noget vir
keligt positivt nyt.
Formanden : Hr. Christensens antydede forslag
fortjente visselig opmerksomhet, og bestyrelsen vilde
ha sin opmerksomhet henvendt paa, om der skulde
findes rnidler og veie til at faa dette spørsmaal un
dergit en videnskabelig undersøkelse. Spørsmaalet
var av stor betydning’ særlig i tider som nu, hvor
alt mastemateriel er saa kostbart.
f. Hvilke crfaringer har man med National Industris
transformatorer sidste model. (Fremsat av Løitens
E. V.).
For at forebygge ethvert mulig misbruk som et
referat ang. denne sak kunde gi anledning til beslut
tedes offentlig referat ikke git. De medlemmer som
maatte ha interesse av at faa sig tilstillet et resume
av de faldne uttalelser kan erholde dette gjennem
henvendelse til sekretariatet.
Av den førte diskussion fremgik dog med klarhet
at ovennævnte fabrikat kunde opvise driftsresultater som
fuldstændig stod paa høide med de av föreningens
medlemmer forøvrig anvendte transformatorfabrikata.
Under denne transformatordiskussion kom man
ind paa anvendelsen av tørre transformatorer. Ang.
denne diskussion skal anføres:
Lian hadde under de nuværende vanskeligheter
med at faa transformatorolje bestilt to tørre transfor
matorer paa 250 kVA. for 2000 volt primær
spænding. Det vilde interessere taleren at høre, om
nogen av forsamlingens medlemmer hadde praktiske
erfaringer med hensyn til 1 bruken av saavitt store tørre
transformatorer. .
Ruths: I tidligere dage brukte man jo tørre
transformatorer, men de gav paa langt nær den sik
kerhet, som oljetransformatorerne. Taleren ansaa det
for et farlig eksperiment at bruke tørre transforma
torer, især hvis de var utsat for atmosfæriske over
spændinger. Sandsynligheten for gjennemslag var me
get større ved de tørre transformatorer end ved olje
transformatorerne.
Farmann ansaa en overgang til tørre transforma
torer som et tilbakeskritt til tiden for 10—15 aar
siden. 1 den første tid, man begyndte med oljctrans
formatorer, var man ængstelig for brandfare og var
derfor tilbøielig til at foretrække de tørre transforma
torer. Saadanne blev ogsaa udelukkende anvendt ved
Drammens elektricitetsverk. Man var imidlertid utsat
for hyppige gjennemslag og for at hindre overspæn
dingerne, som var aarsak dertil, blev anlægget utstyrt
med alle mulige overspændingssikringer, men efter
haanden blev isolationen daarlig, og forholdet blev
tilslut meget slet. Man gik da efter talerens forslag
over til oljetransformatorer. Efter talerens mening
kunde tørre transformatorer neppe ansees bedre end
oljetransformatorer seiv med surrogatolje. Særlig hvis
man passer paa ikke at overbelaste transformatorerne,
men holder temperaturen inden en rimelig grænse,
ikke over 6o°C., saa klarer de sidste sig ganske godt.
Holst (Drammen) hadde i/ den første tid brugt
tørre transformatorer paa 700 kVA, som hadde git
anledning til mange store driftsforstyrrelser. Senere
hadde man faaet endnu større transformatorer, optil
1000 kVA av Oerlikens fabrikat, som var betyde
lig bedre, særlig var de første viklinger, som er mest
utsat for overspændinger ekstra godt isoleret. Der
hadde været fire av disse i drift fra 1909 til ifjor
høst uten driftsforstyrrelser. I fordelingsnettet var i
bruk endel tørre transformatorer paa 50—100 kVA.
Disse hadde ikke foranlediget nogen driftsforstyrrelser,
men de stod forøvrig ikke i forbindelse med det høi
spændte luftnet, saa det var ikke saa utsat for over
spændinger.
Formanden ansaa hermed saken utdebattert.
g. Bør verkerne fråskrive sig retten til at scelge for-
bruksapparater tit sine konsumenter ? (Fremsat av
Trondhjems E. V.).
J. Garstad hadde ikke noget særlig at føie til,
hvad han om dette spørsmaal hadde anført i »Medde
lelserne«. Det handlet sig her om et agenturfirma i
Trondhjem som har forlangt at verket ved salg av
de forbruksapparater som hans firma leverer skal
holde samme priser som hans forretning benytter. I
motsat fald truer han med forhøielse av fabrikpriserne
eller at søke stanset enhver levering av saadanne
varer. Det kan ikke ansees heldigt, at leverandø
rerne skal foreskrive verkerne, hvilke priser der skal
sættes paa de forskjellige forbruksgjenstande. Det
var en ganske almindelig praksis, at der blev leveret
gratis lamper til kunderne, naar strømmen blev solgt
efter watt-timemaalere for at opmuntre til øket strøm
forbruk. Og kunde verkerne levere lamperne gratis,
saa maatte de jo kunne sælge dem for en piis de
seiv fandt rimelig. Trondhjems elektricitetsverk hadde
solgt lamperne efter en pris, som levnet nogen for
tjeneste. Man hadde under overveielse at levere
kokeapparater og komfyrer saa billig som mulig, men
skulde man være nødt til at beregne en pris av f. eks.
7—800 kr., hvilket repræsenterte en avance paa
100 %, vilde man ikke faa solgt strøm til kokning.
Taleren hadde ønsket at henlede verkernes opmerk
somhet paa dette forhold.
Kristoffersen (Hamar) fandt det adskillig støtende
at leverandørerne skulde foreskrive salgspriserne, sær
lig hvis det blev stipulert med saadan avance som
her nævnt og som grænset til det utilbørlige. Der
burde kunne beregnes en avance inden rimelige græn
ser. Fra forretnings standpunkt var taleren imot, at
leverandørerne skulde bestemme salgspriserne. Den
frie konkurrance vilde naturligvis virke i nogen grad
regulerende.
No. 21, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
