Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 16. august 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gulering, og D} D er vendere. Det bemerkes, at kun
to regulatorer behøves for de tre faser.
For at kunne bestemme størrelsen av kabler, trans
formatorer og regulatorer, som er nødvendige for at
forbinde to systemer, maa man kjende den maksimale
belastning, som skal overføres mellem dem, og da
dette spørsmaal er noget av det vigtigste ved paral
leldrift, skal man nedenfor gaa nærmere ind herpaa.
Det antas først, at begge systemers hastighets
regulering er lik, saaledes at hvert vil overta sin pro
portionale del av den totale belastning paa begge
systemer. Dette er en tilladelig antagelse, idet maskin
regulatoren i almindelighet kan indreguleres, saa den
tilnærmelsesvis opfylder denne betingelse.
For to stationer, A og B, vil følgende tilfælder
bli betragtet:
i) A og B har samme kapacitet. Ulik belastning
paa de to stationer.
2) A har større kapacitet end B.
Belastningen paa B er større end dens pro
portionale del i forholdtil stationernes totale
kapacitet.
Belastningen paa B er mindre end dens pro
portionale del i forhold til stationernes totale
kapacitet.
1) Belastning paa forbindelsesleddet mellem to stati
oner med samme kapacitet og samme hastighetsregulering.
Da A og B har samme kapacitet og maa løpe i
synkronisme, vil de altid overta like stor belastning.
Hvis derfor belastningen paa B’s samleskinner er
større end belastningen paa A’s samleskinner, vil
halvparten av denne forskjel bli levert av hver av de
to stationer, og forbindelsesledningen maa føre halv
parten av belastningsforskjellen.
Eksempel. Anta, at hver station har en kapacitet
paa 10 000 kW, og at der er en belastning paa Äs
samleskinner paa 15 000 kW og paa B’s samleskinner
paa 5000 kW. Da er den totale belastning paa
stationerne 20 000 kW. FIver station vil levere
10 000 kW. Derfor vil belastningen paa forbindelses
ledningen være 10000 — 5000 = 5000 kW, d. e.
belastningen paa forbindelsesledningen halvparten av
differencen mellem belastningerne paa de to stationers
samleskinner.
Belastning paa forbindelsesleddet mellem to stationer
med ulik kapacitet og samme hastighetsregulering.
Dette tilfælde ligner det foregaaende med und
tagelse av, at belastningen, istedenfor at deles lik
mellem de to stationer, deles i forhold til stationernes
kapacitet. Hvis man kjender belastningen paa samle
skinnerne og paa generatorerne for hvert system, er
belastningen paa forbindelsesleddet ogsaa’ kjendt.
Eksempel. Anta, at A har en kapacitet paa 10000
og Ben kapacitet paa 5000 kW, d. e. Äs kapaci
tet :Bs kapacitet =2:1. Belastningen paa hvert sæt
samleskinner er 6000 kW; den totale belastning alt
saa 12000 kW. Av denne belastning leverer A
8000 kW og B 4000 kW. Belastningen paa forbin
delsesledningen er 6000 — 4000 = 2000 kW, som
flyter fra A til B.
Hvis belastningen paa A’s samleskinner er 8000
kW og paa B’s samleskinner 2000 kW, og den totale
belastning altsaa 10 000 kW, vil A levere 6666 kW
og B 3333 kW, hvorfor belastningen paa forbindelses
ledningen blir 8000 — 6666 = 1333 kW, som flyter
fra B til A.
Av ovenstaaende vil det ses, at hvis belastnings
forholdene er kjendt, er det meget enkelt at beregne
belastningen paa forbindelsesledningen. Hvis belast
ningen er stabil, kan maskinregulatoren indreguleres
for haand, saaledes at man faar minimal eller hvilken
somhelst ønsket belastning paa forbindelsesledningen;
hvor man imidlertid er utsat for sterke fluktuationer,
er haandregulering av hastighetsregulatoren ikke mulig,
og man maa ta bensyn hertil, naar man beregner
forbindelsesleddet.
Naar maskinregulatorerne for to systemer er ind
stillet for forskjellig hastighetsregulering, vil de ikke
dele den totale belastning mellem sig i forhold til sine
generatorkapaciteter, men direkte proportionalt med
deres respektive ydeevne og omvendt proportionalt
med deres hastighetsregulering, forutsat en retlinjet
reguleringskurve. Hvis station A har en kapacitet
paa 10 000 kW og B 5000 kW, mens Äs hastighet
synker 2 pct. og i?’s 4 pct. fra tomgang til fuldbelast
ning, vil saaledes de to stationer dele den totale be
lastning mellem sig efter forholdet (*%) X (4/a) =4,
d. e. A vil levere fire gange saa meget som B. Hvis
A’s hastighetsregulering er 4 pct. og B’s 2 pct., vil for
holdet være (10/5) X (2/4) =Ud.e. de to stationer vil
levere like meget. Dette vilde være en meget resikabel
tilstand, idet B vilde være sterkt overbelastet, inden
man fik fuldbelastning paa A. Dette bekræfter kun,
hvad der er vel kjendt for parallelarbeidende maskiner,
nemlig, at naar reguleringen ikke kan gjøres lik, maa
den største maskin ha den knappeste regulering.
Som man ser, er det meget enkelt at bestemme
fordelingen av belastningen for to stationer, som ar
beider i parallel, forutsat at arbeid&betingelserne og
hastighetsreguleringen er kjendt.
De samme metoder kan anvendes, hvor der er
mange stationer, som arbeider i parallel, og saasnart
belastningen paa de forskjellige stationer er bestemt,
kan belastningen paa de forskjellige forbindelsesled
ninger findes.
I ovenstaaende betragtninger er det blit antat, at
synkningen i maskinens hastighet er proportional med
belastningen; men i regelen er reguleringskurven ikke
nøiagtig en ret linje.
I en stempelmaskin eller turbin, som bare har
trottle-regulering, har reguleringskurven i almindelighet
F1 a b
>o*>
3
1*. 105 >o%
r £ t; ioj. — .os
zr? —
,u j loo 1QO
oe° X- «m
—N <38
o 2.A 60 7*5 1 o o ’ "2.*9 «J 2.6 bo 7b> ’00
PHOCENTVIS I3S.U.
en form som vist i fig. 2a, mens fig. 2 b viser til
nærmet formen for reguleringskurven for en damp
turbin med dyseavstængnings-regulering.
I I 1 1
208 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1918, No. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
