Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 16. august 1918 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne kurve nærmer sig mere en ret linje end
kurven vist i fig. 2a, og det er klart, at jo større
antallet av dysetrin er, desto mere nærmer kurven sig
en ret linje. Det vil ses, at det karakteristiske ved
kurven 2 a og ved hver enkelt del av kurven 2 b er
en flat del for de lavere belastninger og en faldende
del for de høiere belastninger. Den form for kurven,
som er vist i fig. 2 a, er ønskelig for parallelarbeide,
fordi den maskin, som overtar den større belastning,
hvis regulalorerne ikke er nøiagtig lik indstillet, vil
forsøke at falde av burligere i hastighet og saaledes
skifte sin belastning over til den maskin, som arbeider
paa den flatere del av hastighetskurven. Hvor man
har dyseavstængnings-regulering, kan det forekomme,
at den maskin, som overtar den større belastning,
naar den rette del av en avdeling av kurven, mens
den anden maskin er paa den faldende del av en
anden avdeling. I dette tilfælde vil den maskin, som
er sterkest belastet, prøve at overta endnu mere belast
ning. Dette har imidlertid en fordel, idet turbinen
arbeider mere økonomisk paa den faldende del av
hvilkensomhelst avdeling av kurven end paa den
flate del.
Omendskjønt hastighetskurven ikke er nøiagtig
en ret linje, er belastningsfordelingen, beregnet efter
de ovenfor viste metoder, tilstrækkelig nøiagtig for alle
praktiske tilfælder. Ved virkelig paralleldrift av veksel
strømgeneratorer i en station blir belastningen sjelden
delt nøiagtig i forhold til de forskjellige maskiners
ydeevne, men skifter over fra det ene sæt til det an
det med variationerne i den ytre belastning, alt efter
som regulatorerne er indstillet. Dette foraarsaker
imidlertid ingen ubehageligheter i stationen, saalænge
generatorerne deler belastningen rigtig mellem sig ved
fuld ydelse for stationen, og haandindstilling av regu
latorerne er nødvendig fra tid til anden. At drive
flere stationer i parallel byr nøiagtig paa de samme
problemer, og der skulde ikke være større vanskelig
heter derved end ved at drive forskjellige generatorer
i samme station i parallel, forutsat at det forbindende
led er av tilstrækkelig kapacitet til at kunne følge
enhver uregelmæssighet i belastningsfordelingen paa
grund av regulatorernes forskjellige egenskaper.
Det er naturligvis i visse tilfælder mulig at anvende
en automatisk regulator til at indstille regulatorventi
lerne i overensstemmelse med belastningen paa for
bindelsesleddet, men dette er en komplikation, som
sandsynligvis ikke er nødvendig, idet tilfredsstillende
arbeide næsten altid kan opnaaes uten et saadant
apparat.
Jordet mdpunkt.
Det indarbeider sig som almindelig praksis for
alle større generatorstationer at jorde systemets nul
punkt. Hvor to jordede systemers samleskinner er
direkte sammenkoblet, kan det forekomme, at sterke
høifrekvente strømme flyter gjennem jorden mellem
de to stationer, og disse strømme kan foraarsake ulem
per i telefon- og telegrafstrømkredse. Der er mange
maater at greie denne vanskelighet paa:
a) Kun den ene station jordes. I dette tilfælde
kan det arrangeres saaledes, at det ikke jordede system
blir jordet, naar forbindelsen mellem systemerne blir
brudt.
b) En isolert jordkabel kan lægges fra det ene
system til det andet systems jordingspunkt, d. e. begge
systemer vil faa et fælles jordingspunkt.
c) Transformatorer kan indskytes i forbindelses
linjen.
d) Reaktans eller motstand kan indskytes i jord
ledningen for at begrænse jordstrømmen til en ubety
delig værdi.
Stationer med samme periodetal, men med forskjellig
spænding eller fase.
Hvor stationer har samme periodetal men forskjellig
fase eller spænding, er det nødvendig at indskyte
transformatorer i forbindelsesledningen. Spændings
og fasetransformering gjøres, hvor dette er nødvendig,
i de samme transformatorer.
Bortset fra indsætningen av transformatorer er ar
beidsmaaten for stationer med forskjellig spænding
eller fase nøiagtig den samme, som naar stationerne
har samme spænding og fase, undtagen naar man skal
forbinde et enfase-system med et to- eller trefase-system.
Hvis man ønsker at fordele belastningen likt paa alle
faser i tofase- eller trefase-systemet, er roterende ma
skineri nødvendig. Dette kan være i form av en
motor-generator eller en saakaldt fase-omformer.
Mange typer av fase-omformere er blit foreslaat,
men de utnytter alle det velkjendte faktum, at hvis
en fase i en to- eller trefaset maskin blir forsynt med
strøm og rotoren bragt op til normal hastighet, saa
vil der kunne leveres to- eller trefaset strøm fra ma
skinens tre eller fire klemmer.
Denne type av omformermaskineri anvendes ved
»Norfolk and Western «-jernbanen i Amerika for at
omforme den enfasede linjestrøm til trefaset strøm for
lokomotivets motorer. Nedad bakke regenererer tre
fasemotorerne strøm og leverer gjennem omformerne
enfaset strøm til linjen. Lignende maskineri er instal
lert i understationerne for et enfaset jernbanesystem
for omformning fra trefase til enfase for linjen.
Stationer med forskjellig periodetal.
Naar to stationer med forskjellig periodetal skal
forbindes, maa man anvende en periodeomforrper av
roterende type. Man vil da i almindelighet anvende
en motorgenerator; men i visse tilfælder, hvor like
strøm trænges, kan det være fordelagtig at anvende
enankeromformere for omformning fra et periodetal til
likestrøm og andre enankeromformere for omformning
fra likestrøm til det andet periodetal. I dette tilfælde
er det naturligvis mulig at anvende begge sæt enanker
omformere til at levere likestrøm fra de to forskjellige
systemer. Dette vil senere bli nærmere betragtet.
Prisen for en motorgenerator er forholdsvis høi,
og det er ønskelig at holde dens størrelse saa liten,
at den netop svarer til den energi, som skal overføres
fra en station til den anden; men dens kapacitet maa
ogsaa vælges under hensyntagen til den belastning,
som skal overføres i unormale tilfælder, og valget av
typen for omformermaskineriet vil influeres sterkt av
dette hensyn.
No. 23, 1918 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
